Ørreder på Falster og Lolland trækker ud i havet allerede som yngel

Yngelruse 2 Der blev sat yngelruser op i to vandløb på Østfalster og i et vandløb på Lolland.

En undersøgelse fra sommeren 2020 viser, at ørredyngel fra små vandløb på Falster og Lolland trækker ud i havet i løbet af sommeren i stedet for først at trække ud som smolt det efterfølgende forår. Resultatet peger på, at selv små sommerudtørrende vandløb derfor kan have stor betydning for havørredbestanden, og at der kan være tale om unikke bestande med lokal tilpasning.

Når små vandløb tørrer ud eller får en meget beskeden vandføring i løbet af sommeren, kan man med rette frygte, at det vil være katastrofalt for den ørredyngel, der er kommet ud af vinterens gydning.

Men en undersøgelse ved vandløb på Falster og Lolland foretaget af biolog Peter W. Henriksen for Guldborgsund Kommune i sommeren 2020 viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Her trak en stor del af ørredynglen nemlig ud i Østersøen, da vandet forsvandt fra vandløbet.

Erfaringer fra Sydnorge og Gotland
Normalt sker udtrækket fra vandløbene i foråret, når ørrederne smoltificerer. Men det er velkendt fra små, sydnorske vandløb og fra vandløb på Gotland, at ørredyngel, der ikke er smoltificeret, kan trække ud i kystnære områder med lav saltholdighed og efterfølgende danne grundlag for halvdelen af gydebestanden.

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af om noget tilsvarende kunne være tilfældet ved små vandløb på Falster og Lolland, og med tilladelse fra Fiskeridirektoratet blev der sat fælder op i Askehaveløbet og Tunderupløbet på Østfalster, samt i Bækkeskovløbet på Sydlolland.

Fælder tæt på mundingerne
I december 2019 blev gydeaktiviteten i de tre vandløb registreret, og den 8. juni 2020 blev der elektrofisket efter yngel, så det kunne fastslås, om der var basis for at forvente udvanding af yngel.

Samme dag blev fælderne sat op i hvert vandløb tæt på udløbene i Østersøen, hvorefter de fiskede de næste to uger. Fælderne blev tilset dagligt, og fangsterne registreret.

Sidst i undersøgelsesperioden kom der meget regn, og det resulterede i, at en del af ørredynglen trak med ud i havet. Det var især gældende i Askehaveløbet, hvor der blev registreret daglige fangster på 43, 481 og 34 styk i forbindelse med regnvejret. Udtrækket var meget mindre i Tunderupløbet, mens fælden i Bækkeskovløbet ikke klarede regnflommen, så det ikke var muligt at få data de sidste dage.

Udlc8b Askehave Et stort antal ørredyngel trak ud i Østersøen fra Askehaveløbet i forbindelse med et regnvejr.

Usikkerhed om den samlede udvandring
Da fælderne stod tæt på udløbet til havet, vurderes det i rapporten, at ynglen ville ende i Østersøen, og der blev visuelt observeret fisk, der trak ud over havstokken ved Askehaveløbet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange styk ørredyngel, der præcist udvandrede til havet, da fældernes fiskeeffektivitet ikke er kendt. Men antallet af fisk vurderes at være væsentlig højere, da klassiske smoltfælder har en fiskeeffektivitet på 10-20 procent.

Forsøg med salttolerance
I forbindelse med undersøgelsen blev der lavet et pilotforsøg, der skulle give et fingerpeg om, hvordan ørredynglen klarede sig ved den saltholdighed på 9 promille, der blev målt i Østersøen ud for vandløbene.

15 styk ørredyngel fra Askehaveløbet blev placeret i ét akvarium, mens 15 styk fra Elverdamsåen ved Isefjorden blev sat ud i et andet akvarium, begge med en saltholdighed på 5 promille, som hurtigt blev øget til 9 promille.

To ørreder fra Askehaveløbet døde efter nogle dage, da temperaturen i akvariet nåede op på 21,5 grader, men da forsøget sluttede efter 10 dage var alle andre i live, og de var fødesøgende og uden stress.

Tegn på unikke bestande
I tilknytning til undersøgelsen blev der også taget DNA-prøver fra fiskene, og de er blevet undersøgt af Dorte Bekkevold, der er fiskegenetiker ved DTU-Aqua.

Hendes foreløbige konklusion er, at bestandene er unikke og indtil videre kun er fundet i Sydsjælland og Øerne. Disse bestande adskiller sig fra andre, ved at fiskene er tilpasset lav saltholdighed. Der kan derfor meget vel være tale om lokal tilpasning, men det vil kræve flere undersøgelser for at få et entydigt resultat.

Mange ubesvarede spørgsmål
Undersøgelsen viste tydeligt, at der fandt en udvandring af yngel sted i løbet af sommeren. For Askehaveløbets vedkommende var der tale om et stort tal.

Derimod er det uvist, om udvandringen skete som følge af en målrettet adfærd, eller om det var på grund af en stor bestandstæthed i vandløbet, så nogle fisk tabte kampen om territorier.

Det er også uklart, hvordan de udtrækkende ørreder klarer sig ude i havet, og om de senere vil vende tilbage som gydefisk. Rapporten peger derfor på, at det er af stor betydning for den fremtidige forvaltning at få viden om netop disse forhold. Hvis ørrederne klarer sig og bidrager med gydefisk, vil de små og ofte sommerudtørrende vandløb nemlig udgøre en naturmæssig og økonomisk ressource, der hidtil har været overset, og der vil være gode grunde til at restaurere og pleje disse vandløb.

Læs hele rapporten her.