Våde sommeraktiviteter ved Øresund

Foto 2_Snorkel-tur_fotograf Jesper Kikkenborg.jpg Tag med Øresundsakvariet på snorkeltur og oplev livet under vandet i Øresund. Foto: Jesper Kikkenborg

Øresundsakvariet i Helsingør inviterer til mange forskellige sommeraktiviteter, der alle har det våde element som udgangspunkt. Men du vælger selv om det skal være i, under, på eller ved vandet.

Gratis og for alle

Disse aktiviteter i uge 26-32 er gratis for alle og henvender sig til alle aldersgrupper:

 

Krabbefangst på Havnen – alle hverdage kl. 11.15:.Vodtræk på stranden – på jagt efter smådyr. Alle hverdage kl. 13.15.

 

Vandlaboratoriet – kom tæt på Øresunds unikke dyreliv. Alle hverdage og weekender kl. 10.25, 12.25 og 14.25.

 

Med betaling og tilmelding

Disse aktiviteter kræver tilmelding og har en specifik pris:

 

Vild Mad på stranden - Mandag d. 1. juli og onsdag d. 3. juli kl. 13-15 samt mandage kl. 13-15 i uge 31 og 32.

 

Snorkling langs Nordhavnens og Kronborgs moler - Du skal være 10 år og kunne svømme 200 m for at komme med. Fredage kl. 10-12.30 i uge 26-35.

 

Marsvinesafari - Tirsdage og torsdage kl. 10-12 og kl. 13-15 i uge 26-32. Onsdage kl. 19-21 i uge 26-30 og kl. 18-20 i uge 31-32. Tirsdage og torsdage kl. 18-20 i uge 33-34.

 

Læs mere om sommerens våde aktiviteter på Øresundsakvariets hjemmeside.

Hvis du er lidt af en vandhund, kan du sammen med Øresundsakvariets guider springe i Øresund på en snorkeltur, hvor du kommer helt tæt på Øresunds dyre,- fiske- og planteliv.

Eller du kan få hænderne våde og fange krabber i havnen eller undersøge livet under vandoverfladen på Vandlaboratoriet, hvor vandkikkerter, net og spande er tilgængelige, når Øresundsakvariets formidlere fortæller om Øresunds liv.

I Kronborgbugten kan du gå på jagt efter de små dyr og trække vod og fange rejer på stranden og lære om din fangst.

Fortrækker du lidt mindre våde fornøjelser, så tag med bådsafari og kom tæt på marsvinene, der trives i Øresund.

Er du vild med vild mad? Så kan du tage med Øresundsakvariets Vild Mad-guide på stranden og samle vilde urter, og bagefter nyde vilde smagsprøver tilberedt af Øresundsakvariets kok, Michael Kastrup.

Øresundsakvariet har åbent fra 10.00 til 18.00 hele juli og august.

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund får du rabat på entréen.

Foto 4_Aktvitet på Vandlaboratoriet_fotograf Tina Andersen.jpg Vandlaboratoriet ved Nordhavnen i Helsingør er rammen om mange børnevenlige aktiviteter. Foto: Tina Andersen