Fang en pighvar i Roskilde Fjord

pighvar.jpg Tore Svendsen har med held fisket efter hvarrer med sin spinnestang.

Tore Svendsen giver opskriften på, hvordan du fanger pighvar på spinnestang, når ROLK inviterer til foredrag i Roskilde den 5. februar 2019.

Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) fortsætter sin flotte række af foredrag, når klubben indbyder alle interesserede til en aften med Tore Svendsen, hvor han vil fortælle om sit fiskeri med spinnestangen efter pighvar.

Tore har igennem de senere år brugt en masse tid på at fiske pighvar og slethvar fra sin båd. Foredraget kommer til at indeholde en masse om, hvor man skal lede efter pighvar, noget om hvilke tackler og grej der skal bruges, og ikke mindst hvordan man rent praktisk fisker efter dem.

Så har du planer om at finde og fange nogle af de mange pighvar, der er udsat i Roskilde Fjord, er det en rigtig god ide at lægge vejen forbi Restaurant Store Børs på Roskilde Havn tirsdag den 5. februar kl. 18.00, hvor arrangementet starter med spisning.

Prisen for at deltage er 200 kr. + gebyr og inkluderer en lækker anretning fra Restaurant Store Børs, samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.