Mere yngel, men sandsynligvis færre ældre ørreder i vandløb

IMG 7678 Trods mere yngel ser det ud til, at antallet af ældre ørreder i vandløb er faldende.

Vandløbsundersøgelser de senere år har generelt vist, at der er mere ørredyngel end ved de foregående undersøgelser, der ligger cirka ti år tilbage. Men omvendt har de samme undersøgelser vist, at antallet af ældre ørreder i bedste fald er uændret og i mange tilfælde lavere. Samtidig viser undersøgelse fra DTU Aqua, at skarver går hårdt til de ældre ørreder.

DTU Aqua undersøger hvert år en række vandløb for at revidere planerne for fiskepleje. Typisk sker det ni-ti år efter den forrige revision, og resultaterne imødeses altid med spænding, da de giver et billede af udviklingen i vandløbet.

Ved undersøgelserne registreres der ved elfiskeri, hvor mange ørreder, der er i vandløbet, og fiskene opdeles i to kategorier: ”½-års-ørreder” og ”Ældre ørreder”. ½-års-ørrederne er resultatet af gydningen den foregående vinter, mens de ældre ørreder er de fisk, der ikke er trukket i havet som smolt efter ét år, men derimod er blevet i vandløbet.

Stigning i antallet af ½-års-ørreder, men sandsynligvis færre ældre
De senere års undersøgelser viser næsten entydigt, at der er kommet mere yngel i vandløbene – ofte som resultat af forbedring af de fysiske forhold og fjernelse af spærringer.

Men trods de nævnte forbedringer i vandløbene viser de samme undersøgelser, at antallet af ældre ørreder i bedste fald er uændret, men i mange tilfælde lavere end ved den foregående undersøgelse.

Hvad sker der med de ørreder, der skal blive til smolt
DTU Aquas bestandsundersøgelser i vandløbene bliver typisk lavet i sensommeren og det tidlige efterår, hvor ørrederne fra vinterens gydning er cirka ½ år gamle. Det efterfølgende forår vil nogle af dem smoltificere og trække ud i havet, men i mange vandløbssystemer sker smoltificeringen først et helt år senere – altså når ørrederne er to år gamle. De mange ½-års-ørreder, der findes ved undersøgelserne, skal altså overleve i enten ½ eller 1½ år, inden de trækker ud i havet, og netop spørgsmålet om, hvad der sker dem i den periode, vækker bekymring hos Danmarks Sportsfiskerforbunds biolog Kaare Manniche Ebert.

– Det er selvfølgelig glædeligt med fremgangen i antallet af ½-års-ørreder, men nedgangen for de ældre ørreder er stærkt bekymrende, da det tyder på en lavere smoltproduktion, og samtidig at færre ørreder bliver i vandløbene som bækørreder, siger Kaare Manniche Ebert.

Pilen peger på øget prædation
Kaare Manniche Ebert har også et godt bud på årsagen til nedgangen i antallet af ældre ørreder.

– Der er mange ting, der indikerer, at der er en øget prædation fra først og fremmest skarv, fiskehejre og odder, og det går hårdt ud over både de ørreder, der er på vej til at blive smolt, og de ørreder, der bliver i vandløbene som bækørreder, siger han og fortsætter:

– Det er derfor vigtigt, at vi bliver klogere på, hvorfor der med stor sandsynlighed er tilbagegang for de ældre ørreder i vandløbene. Vi skal under alle omstændigheder arbejde for, at vandløbene bliver mere varierede med flere skjulesteder for fiskene – for eksempel i form af dødt ved – men hvis det er øget prædation, der er årsagen, så skal der mere til end at forbedre vandløbenes fysiske variation. Men det må vi kigge på, når vi ved mere.

Skarv2 Skarven er også i stand til at spise store ørreder.

Ny undersøgelse viser, at skarven også tager ældre ørreder
DTU Aqua har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse, hvor ørreder i Villestrup Å ved Mariager Fjord blev mærket med PIT-mærker. Efterfølgende blev skarvkolonier og rastepladser scannet for at se, om PIT-mærkerne var havnet der.

Undersøgelsen viste, at mindst 15,4 % af de mærkede fisk, blev ædt af skarv, men for ørreder på 35-43 cm var der tale om mindst 18,9 %, og skarverne åd ørreder på helt op til 53 cm. Der er vel at mærke tale om minimumstal, da man kun finder en vis del af de opgylpede PIT-mærker. Den reelle dødelighed for havørrederne er derfor sandsynligvis mindst dobbelt så stor.

Læs mere om undersøgelsen her.

Brug for naturlig dynamik og fysisk variation
Hos DTU Aqua er biologerne imidlertid endnu ikke klar til at konkludere, at der er en signifikant nedgang i antallet af ældre ørreder i vandløbene.

– For flere af vores undersøgelser i forbindelse med Planer for Fiskepleje ser vi en nedgang i tæthederne af ældre ørreder, og derfor er vi nu i gang med at undersøge, om dette er et generelt problem, og om der for eksempel er geografiske forskelle. Indtil disse resultater foreligger, kan vi ikke drage en endelig konklusion, men opfordre til, at alle parter fortsætter det lange seje træk med at sikre bedre livsbetingelser for fiskene i vores vandløb, siger fiskeplejekonsulent Bjarke Dehli fra DTU Aqua.

– Alt for mange vandløb er stadig i en stærkt forarmet tilstand og lever ikke op til fiskenes helt basale krav om fri passage, egnede gydeområder og skjul hele året. Sammenholdt med en række presfaktorer som prædation, sandvandring, sommerudtørringer og grødeskæring er der derfor et akut behov for at skrue på alle de parametre, der handler om biotop-forbedringer. Jo mere naturlig dynamik og fysisk variation vi kan tilføre vores vandløb, desto større muligheder giver vi fiskene for at trives og dermed udvikle robuste og selvreproducerende bestande, slutter Bjarke Dehli.

Skovvandløb 2 (2)
Naturlige, dynamiske vandløb kan sikre en højere overlevelse i kraft af mange skjulesteder for fiskene.