Brakvandsgedderne fik en hjælpende hånd

Gedder3 Den 16. maj kunne biolog Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg kommune sætte 1000 små gedder ud. Håber er nu, at nogle af dem vender gydemodne tilbage til udsætningsstedet om nogle år. Foto: Mikael Tange. Fishing Zealand.

Bestanden af brakvandsgedder omkring Sydsjælland og Møn er stærkt presset, og for at hjælpe den på vej er der netop blevet sat geddeyngel ud to steder i området. Der er tale om ferskvandsgydende gedder, og håbet er, at de vil vende gydemodne tilbage om et par år.

Som en del af projektet ”Rovfiskene tilbage til brakvandet” er der blevet udsat 4000 stk. geddeyngel ud to steder på Sydsjælland og Møn. De første 3000 stk. blev udsat den 8. maj i Askeby Landkanal på Møn, og den 16. maj blev de sidste 1000 gedder sat ud i et mindre vandløb ved Gammel Oremandsgaard på Sydsjælland lidt syd for Jungshoved Nor.

To typer brakvandsgedder
Nogle af brakvandsgedderne gyder direkte ude i brakvandet, mens en anden type er ferskvandsgydende, og ligesom laksefiskene er de præget på et bestemt vandløb, som de som hovedregel vil vende tilbage til, når de skal gyde. Det er derfor vigtigt ved avl og udsætninger at holde de to typer adskilt og sætte dem ud de rigtige steder. Disse ting har man helt styr på hos FGU-Fiskeri i Ringsted, hvor opdrættet har fundet sted.

Rovfiskene tilbage til brakvandet

”Rovfiskene tilbage til brakvandet” er en faglig anbefaling udarbejdet af Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune, Køge Kommune, Næstved Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune, DTU Aqua, Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Københavns Universitet, Fishing Zealand og Lystfisker Danmark, med bidrag fra lokale ressourcepersoner.

 

Lystfisker Danmark har været projektleder.

 

Anbefalingen redegør for årsagerne til rovfiskenes tilbagegang, kommer med forslag til en handlingsplan samt fastsætter konkrete mål for at få rovfiskebestandene på fode igen.

 

 Læs anbefalingen her.

 

WWF Verdensnaturfonden er efterfølgende blevet medspiller på projektet og har valgt at støtte det økonomisk i en 4-årig periode.

Udfordring med at skaffe moderfisk
Det er begrænset, hvor mange steder i området, hvor der er egnede gydemuligheder for de ferskvandsgydende gedder. Det drejer sig blandt andet om Askeby Landkanal på Møn og Tubæk i den sydlige ende af Præstø Fjord.

I marts blev der fisket efter moderfisk de to steder, og resultaterne understreger, at det er bestande, der er nede på et kritisk lavt antal. I Tubæk blev der anvendte en ruse, der spærrede hele åløbet, og alligevel blev resultatet kun to gedder: En han og en hun.

I Askeby Landkanal var der noget bedre held, men hunnerne var ikke alle modne til strygning, og erfaringer viser, at de ikke modner, når de flyttes til bassiner på produktionsanlægget. I stedet blev de umodne gedder holdt i en fanggård i klimasøen ved Tubæk, hvor de modnede, så de senere kunne stryges. Dermed var der basis for opdræt af de 4000 gedder, der nu er sat ud i en længde på 3-4 cm. Så længe de ikke er større, ser de ikke hinanden som føde, men holder sig til dafnier og andre smådyr.

Gedder2
Der blev sat 1000 små gedder ud ved Gammel Oremandgaard, hvor der for nogle år siden blev genskabt våde engområder. Foto: Mikael Tange. Fishing Zealand.

Lykkedes ikke med de brakvandsgydende
Der blev også indfanget moderfisk fra brakvandsgydende gedder, men de var ikke modne til strygning, og de blev det heller ikke under ophold i en fanggård i brakvandet.

– Til næste år vil vi prøve at placere fanggården, så den kommer til at stå tæt på rørskoven inde langs bredden, da vi tror, det vil have en positiv effekt i forhold til at få hungedderne til at modnes, fortæller Jimmi Spor Olsen, der er vandløbsbiolog ved Vordingborg Kommune.

Jimmi Spur Olsen arbejder tæt sammen med Finn Lystrup fra FGU-Ringsted med at indfange moderfisk og opdrætte geddeyngel. Finn Lystrup har mere end 20 års erfaring med at opdrætte ferskvandsgedder, så den erfaring kommer nu brakvandsgedderne til gode.

– Det var ærgerligt, at det ikke lykkedes at få æg og opdrætte yngel af de brakvandsgydende gedder i år, men vi har fået vigtige erfaringer, som vi kan bruge til næste forår. Heldigvis er saltholdigheden i Stege Nor så lav i år, at det bør lykkes for de gedder, som har gydt naturligt, at få afkom, hvilket ellers er det som begrænser gydesuccesen de fleste år, fortæller Jimmi Spur Olsen.

Vordingborg Kommune har i år indgået en kontrakt med Verdensnaturfonden om, at fonden finansierer det nærværende arbejde med opdræt af brakvandsgeddeyngel i år og de næste tre år, og Jimmi Spur Olsen ser frem til, at de erfaringer, der er indhøstet i år, kan være med til at skabe gydesucces de næste tre år.

– Og succes er der brug for, da bestanden er nede på et kritisk lavt niveau, slutter Jimmi Spur Olsen.

Gedder1
De udsatte gedder var 3-4 cm lange. Foto: Mikael Tange. Fishing Zealand.

Respekt for indsatsen
Danmarks Sportsfiskerforbund, der også er med i projekt ”Rovfiskene tilbage til brakvandet”, hilser de nye resultater velkommen.

– Selv om indsatsen i år har givet relativt få yngel til udsætning, så er vi meget imponerede over, at det overhovedet er lykkedes at få produceret fisk til udsætning. At få gedder til at kønsmodne og få befrugtet deres æg svarer til at finde en nål i en høstak. Stor respekt herfra, og det er forhåbentligt det første skridt henimod en genopretning af de sårbare bestande, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i forbundet.