Projekt Sund Vejle Fjord viser vejen for marin naturgenopretning

Som mange andre steder i de indre danske farvande har Vejle Fjord en dårlig miljøtilstand, og det gav anledning til, at Vejle Kommune tog initiativ til at iværksætte et projekt, der henover fem år skulle forbedre miljøtilstanden i fjorden. Projekt Sund Vejle Fjord tog sin spæde start i 2017, og startede officielt i 2020 med Syddansk Universitet (SDU) som projektpartner og faglig forankring. Med støtte fra især Velux-fonden blev der rejst 24 millioner kroner til at gennemføre projektet.

Sideløbende med, at kommunen har arbejdet med de statslige vandplaner og haft fokus på at reducere kvælstofudledningen til havmiljøet, har projekt Sund Vejle Fjord haft fokus på konkrete tiltag til at reetablere de fysiske rammer under fjordens overflade. Man har blandt andet arbejdet med at genskabe ålegræsenge, muslingebanker og stenrev.

Vi har talt med projektets daglige leder Klaus Balleby, der her gør rede for, hvad status er på projektet.

Hvilke aktiviteter har I lavet?
– Projektet arbejder med tre forskellige marine naturgenopretningstiltag: Udplantning af ålegræs, udlægning af muslingebanker og etablering af stenrev. Derudover har vi i samarbejde med de lokale fjordfiskere opfisket strandkrabber i udvalgte områder. Vores projektpartner fra SDU laver desuden en masse spændende forskning, der belyser effekten af vores tiltag og fjordens generelle miljøtilstand.

Hvilke resultater har I opnået indtil nu?
– Primo 2023 er status for indsatsen, at der er etableret 4,15 ha ålegræs, 33 ha muslingebanker, 8 ha stenrev og opfisket 35 tons krabber.

– Og det glade budskab er, at det virker. Forskernes resultater viser, at ålegræsset vokser, at hovedparten af muslingerne overlever, og at stenrevene udvikler sig flot og har fået en masse nye beboere. De mange indsatser gør faktisk Sund Vejle Fjord til det arealmæssig største marine naturgenopretningsprojekt i Danmark nogensinde.

Hvordan er stenrevene etableret?
– Der er udlagt 8360 m³ sprængsten fra Treldeborg i Sydsverige. Granitblokkene er udlagt på 2½-5 meters dybde i et mønster, hvor vi forsøger at få mest mulig arealeffekt ud af stenene, og hvor de samtidig fungerer som en slags læskærm for ålegræsudplantningerne bag revene. Den lavere del af stenrevet er udlagt som spredte sten og den dybe del som såkaldt huledannende keglerev.

Hvad er formålet med at udlægge blåmuslinger?
– Muslingerne bliver dyrket på et professionelt muslingeanlæg på 18 ha i inderfjorden, og de bliver udelukkende brugt til at etablere nye muslingebanker. Muslingebankerne ligger som et stort biologisk filter og renser vandet, så der kan komme mere sollys ned til tangplanterne og ålegræsset på bunden. Resultater fra SDU viser, at lysforholdene forbedres 17-36% i nærfeltet af muslingebankerne. Derudover understøtter muslingebankerne også mange andre arter og er dermed med til at øge biodiversiteten i fjorden.

Dyrkning af blåmuslinger forbindes med forurening. Kan I undgå det?
– Muslingernes afføring øger selvfølgelig belastningen med organisk materiale lige under og i nærområdet af vores muslingeanlæg. Så anlægget påvirker bunden i en vis grad. Det er dog SDU’s klare vurdering, at belastningen fra anlægget opvejes af de positive effekter fra de udlagte muslingebanker og den rensning af vandet, som anlægget bidrager med i inderfjorden. Der er taget prøver af fjordbunden, inden muslingeanlægget blev opstillet, og de bliver fulgt op af nye bundprøver. Opstartsprøverne viste, at bunden var ekstremt blød og mudret, og at den groft sagt var livløs. Der var kun nogle få børsteorm per kvadratmeter. Så der er ikke meget at ødelægge. Faktisk kan vi se, at der over årene lige så stille etablerer sig en ny muslingebanke af nedfaldne muslinger under anlægget.

– Iltloggere ved bunden i og omkring muslingeanlægget har desuden vist, at iltsvindet ikke er mere udtalt ved anlægget end i resten af inderfjorden. Muslingerne etablerer sig på linerne i juni/juli og bliver høstet i oktober/november. Så de hænger kun på linerne i ca. fem måneder. Endelig har vi kun 45 langliner mod normalt 60 langliner indenfor vores 18 ha store produktionsområde. Begge dele bidrager også til at reducere belastningen af bunden.

Hvorfor er det nødvendigt at udplante ålegræs? Kan det ikke blot sprede sig selv?
– Når først ålegræsset er forsvundet fra et område har det enormt svært ved at etablere sig igen under de nuværende miljøforhold, der byder på et væld af stressfaktorer. Ålegræssets små og lette frø bliver for eksempel smidt i sensommeren og skal derefter ligge uforstyrret frem til næste forår, hvor de spirer. Frøene er meget sårbare i den periode. De kan let havne på for dybt vand, blæse på land, blive spist af krabber, blive begravet for dybt af sandorme m.m. Og skulle de lykkes med at spire, så skal der ikke meget strøm eller bølgegang til for at rykke dem op af den ofte bløde bund.

– Det går bedre med den såkaldte vegetative spredning, hvor ålegræsplanten breder sig med rodskud fra de eksisterende ålegræsbede – præcis som med jordbærplanterne i haven derhjemme. Og det er det vi udnytter, når vi planter ålegræsskud i fjordbunden på lavere vand med tilstrækkeligt gode lysforhold.

Nogle siger, at marin naturopretning er helt omsonst, så længe der fortsat udledes de samme mængder næringsstoffer til havmiljøet. Har de ret i det?
– Både ja og nej. Det er vigtigt at understrege, at den marine naturgenopretning skal ses som en supplerende indsats, der får os hurtigere i mål med et sundt havmiljø. Den må aldrig erstatte fjernelsen af næringsstoffer fra land. Når det så er sagt, så vokser vores udplantede ålegræs i Vejle Fjord helt vildt på nogle lokaliteter. På kun to-tre vækstsæsoner opnår vores udplantninger de samme skudtætheder på 500-1000 skud/m2, som de naturlige ålegræsbede i fjorden. Så det kan lade sig gøre, men det kræver et grundigt forarbejde omkring lokalitetsudvælgelsen og udplantningsmønstre – og en stor vedholdende indsats.

– Jeg bliver hver sommer imponeret over, hvor potente og levedygtige havets organismer er. Øjeblikket efter man har stukket et ålegræsskud i bunden, så står der en tangnål eller en fjordreje og gemmer sig i de sparsomme grønne blade. Smider man to sten på bunden, er der flyttet to havkarusser og fem kutlinger ind dagen efter. Og hver sommer sætter der sig millioner og atter millioner af bittesmå blåmuslinger på alle overflader i fjorden. Så kan vi give fjorden og havet lidt tiltrængt arbejdsro fra næringsstofbelastning, klapning, trawl, miljøfremmede stoffer osv., så rummer havet nogle vilde kræfter, som kommer i spil og kan hjælpe os på rette kurs igen.

Indgår der frivillige i projektet?
– De frivillige er helt afgørende for vores succes med Sund Vejle Fjord. Uden deres gejst og engagement var vi ikke kommet så langt, som vi er i dag. Det handler om at skabe ejerskab til fjorden og projektet – lige fra brugerne af fjorden over borgerne og til vores lokale politikere og beslutningstagere. Inden vi gik i gang med Sund Vejle Fjord var der forbavsende få, som kendte til fjordens miserable tilstand. I dag er det mange flere, som har fået indsigt, og det er måske én af de største gevinster ved vores fjord-projekt. Der er faktisk utroligt mange, hjælpsomme frivillige, som gerne vil give en hånd med, hvis de bare bliver spurgt.

Hvordan samarbejder I med forskerne?
– Vi har fra begyndelsen haft et meget tæt samarbejde med professor Mogens Flindt og hans forskergruppe fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Vejle Kommune har det overordnede ansvar for projektet og sørger for alle de forvaltningsmæssige opgaver med for eksempel projektledelse, projektering, anlægsarbejde og tilladelser, og SDU laver et væld af effektundersøgelser af vores indsatser og er sparringspartner omkring de forskellige setups i projektet. Vores partnerskab med SDU sikrer dermed, at Sund Vejle Fjord hele tiden handler videnbaseret og giver projektet en meget stor troværdighed.

– Vores samarbejde har også fungeret som stor inspiration for mange andre kommuner og organisationer. Der er således stor interesse for vores projekt, og både SDU og Vejle Kommune bruger mange kræfter på gavmildt at øse ud af projektets viden og erfaringer.