Ny kvælstofaftale: Et stort skridt for havmiljøet, men arealomlægning kan blive forsinket
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Den nye kvælstofaftale markerer et stort skridt for havmiljøet med en historisk reduktion på 9.600 tons kvælstof om året fra 2027. Men den valgte reguleringsmodel risikerer dog at svække landmændenes incitamentet til frivilligt at omlægge landbrugsjord til vådområder og natur.
Mindre fedtemøg og flere fisk. Det kan blive resultatet af den netop offentliggjorte kvælstofaftale. Danmarks Sportsfiskerforbund hilser aftalen om en ny kvælstofregulering velkommen som et helt nødvendigt skridt mod et bedre havmiljø.
Med en forventet effekt på ca. 9.600 tons reduceret kvælstof om året fra 2027 – før arealomlægning – leverer aftalen en markant stærkere regulering end den nuværende model, der kun reducerer med ca. 3.500 tons N om året.
- Den nye kvælstofaftale er et stort og nødvendigt skridt for havmiljøet. Vores fjorde og indre farvande lider under årtiers alt for høje kvælstofudledninger fra landbruget, som den nye regulering nu tager alvorligt livtag med. Det er første gang, vi ser en model, der for alvor kan gøre en forskel, siger Torben Kaas.
Arealomlægning risikerer at bremse op
Aftalen er dog ikke udelukkende godt nyt. For de såkaldte kvælstofkvoter, som hver landmand nu får, vil blive fordelt ud fra en hybridmodel. Det vil sige, at 75% af kvoterne vil blive fordelt, så de landmænd med de mest forurenende jorder vil få flere kvælstofkvoter. De resterende 25% af kvoterne vil blive fordelt ligeligt.
Det kan svække incitamentet til at tage de mest forurenende jorde ud af drift og bremse tempoet i den frivillige arealomlægning – og dermed forsinke de helt centrale mål i Grøn Trepart om langt mere skov og flere vådområder.
Kvælstofmodeller
Partierne har forhandlet om, hvordan kommende kvælstofkvoter skal fordeles mellem de danske landmænd. Der var overordnet set to modeller i spil, som kunne mixes til hybridmodeller. En flad og en solidarisk med navnet visa.
- Flad-model: Fordeler lige mange kvoter til alle landmænd i et vandopland. Den model rammer landmænd med meget udledende jorde hårdt, men giver også største incitament til at udtage jord.
- Visa-model: Fordeler kvoterne solidarisk, så landmænd med meget udledende jorde får flere kvoter end landmænd, der ikke udleder meget. Denne model giver mindre incitament til udtag af jord.
Hybridmodeller:
- Model 1: Består af 75 procent visa-model og 25 procent flad-model
- Model 2: Består af 75 procent flad-model og 25 procent visa-model
Den politiske aftale endte med model 1.
Kilde: Altinget Miljø
- Det er desværre en model, der ikke rammer de mest forurenende jorder hårdt nok. Vi frygter, at det mindsker incitamentet til at tage lavbundsjorde ud af drift og forsinker den nødvendige arealomlægning, siger Torben Kaas og fortsætter:
- Heldigvis har aftalepartierne forpligtet hinanden på at genbesøge kvælstofaftalen hvert år, så man kan skrue på reguleringen, hvis arealomlægningen går i stå, siger Torben Kaas.
Sanktioner og reduceret kompensation
Udover hvor meget kvælstof hver enkelt landmand må udlede, består aftalen også af fire kompensationsordninger. Kompensationsordningerne reduceres gradvist frem mod 2035, hvilket potentielt kan styrke incitamenterne til at afgive jord.
- Det strider jo dybest set mod ”forureneren betaler”-princippet, at vi skal betale landbruget for at udlede mindre kvælstof. Men det er nu en del af aftalen. Heldigvis er er der sat et loft over kompensationen fra 2032 og en generel udfasning frem mod 2035, siger Torben Kaas.
Den nye aftale indebærer i øvrigt sanktioner for landbrugere, der overstiger deres kvote, men det er endnu uklart, hvordan man teknisk vil måle udledningerne præcist og hvordan overtrædelser skal snaktioneres. Men som udgangspunkt vil en landmand, der ét år overstiger sine kvælstofkvoter, blive fratrukket kvoter i det efterfølgende år.
- Vi vil naturligvis holde øje med, at vores myndigheder har et fyldestgørende overblik over udledningerne fra de enkelte bedrifter og samtidig indfører sanktioner, der kan mærkes, hvis man bryder loven, siger Torben Kaas, der henviser til, at det fx allerede halter, når det kommer til gylle- og ensilageulykker.
Ros til de grønne partier
Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender særligt SF og Radikale Venstre for at have presset for en stærkere og mere ambitiøs regulering.
Uden deres indsats havde reduktionsniveauet for kvælstofudledninger sandsynligvis været lavere, og kompensationsmodellen mindre stram.
- Særligt SF og Radikale Venstre har stået fast på behovet for en markant styrket regulering. Det har været helt afgørende for, at vi i dag står med en aftale, der giver håb for vores vandmiljø, siger Torben Kaas, der også fremhæver de to partiers kamp for mere natur.
10 store sammenhængende naturområder på vej
Den nye aftale handler dog ikke kun om kvælstof. For aftalen følges også af en styrket naturindsats.
Frem mod 2035 skal der gennemføres mindst 10 store signaturprojekter, hvor sammenhængende naturområder skabes ved at udtage landbrugsjord og genskabe natur som moser, strandenge og overdrev. Projekterne er forankret i de lokale treparter og skal være med til at binde naturen sammen og forbedre biodiversiteten.
- De kommende signaturprojekter kan blive et virkelig vigtigt løft for naturen – og dermed for fiskearter og økosystemer i vores åer og ådale. Og vi så da gerne, at Ålandet ved Skjern som minimum bliver et af de 10 kommende signaturprojekter, slutter Torben Kaas.
