DSF bakker op om nye anbefalinger til beskyttede havområder
Lystfiskerne skal være en del af løsningen, når havet skal have det bedre. Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der sammen med Tænketanken Hav og en række medlemsorganisationer, er kommet med en række fælles anbefalinger til kommende beskyttede og strengt beskyttede havområder.
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Tænketanken Havs nye anbefalinger, der skal bidrage til arbejdet med den kommende nationale biodiversitetslov og til den videre udvikling af beskyttede havområder i Danmark.
Et centralt spørgsmål har været, hvilke aktiviteter der skal være tilladt i de kommende 10 % strengt beskyttede havområder – herunder om lystfiskeri skal være tilladt og i hvilket omfang.
Med anbefalingerne lægger Tænketanken Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund nu op til, at det skal være tilladt at dyrke lystfiskeri i 20 % af de strengt beskyttede havområder og at de resterende 80 % skal være såkaldte videnskabelige referenceområder, hvor alle aktiviteter er forbudt på nær gennemsejlads.
Selv om opbakningen ikke har været uden dilemmaer, ser Danmarks Sportsfiskerforbund det som et vigtigt skridt for at genoprette et havmiljø, der mange steder er i krise.
- Som lystfiskere lever vi af et sundt hav. Vi har derfor et medansvar for at bidrage til genopretningen af havets økosystemer. Vi kan ikke forsvare, at alt hav skal bruges til alle aktiviteter hele tiden. Hvis nogle få områder skal friholdes helt for menneskelig aktivitet – også lystfiskeri – for at naturen kan komme sig, så bakker vi op om det, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Et hav i ubalance
Ifølge en ny analyse fra Tænketanken Hav er kun 8,3 procent af Danmarks havareal i dag reelt beskyttet, selvom myndighederne oplyser, at 31,7 procent af havet er udpeget som beskyttede havområder.
I mange af disse områder foregår der dog fortsat aktiviteter som råstofindvinding, bundtrawl, akvakultur og klapning af havneslam – alt sammen til skade for havmiljøet.
Samtidig står det klart, at en lang række arter – især de bundlevende – er under markant pres i de danske farvande.
Men både forskning og cases fra udlandet viser, at strengt beskyttede havområder er et af de mest effektive redskaber til at genskabe biodiversitet, fiskebestande og sunde økosystemer.
Hovedpunkter i anbefalingerne fra Tænketanken Hav
Mindst 30 % af Danmarks havareal skal beskyttes, heraf 10 % strengt beskyttet.
Ud af de 10 % strengt beskyttet hav, må der fiskes på cirka 2 %. De resterende 8 % skal være naturvidenskabelige referenceområder, hvor naturen får helt ro.
Der skal afsættes midler til forvaltning, overvågning og borgerinddragelse.
Udpegningen skal ske i tæt dialog med brugerne af havet – herunder lystfiskere.
Lystfiskeri skal fortsat have plads – men på naturens præmisser
For Danmarks Sportsfiskerforbund har arbejdet i Tænketanken Hav rummet et tydeligt dilemma. Strengt beskyttede områder kan nemlig betyde, at der fremover vil være zoner, hvor lystfiskeri ikke er tilladt.
- Vi har haft svære drøftelser om dette i forbundets bestyrelse, for lystfiskeri er i sin natur en bæredygtig og skånsom aktivitet, som netop kan skabe forståelse for havet og dets natur. Samtidig er vi glade for, at Tænketanken Hav anerkender, at lystfiskeri ikke per definition er uforeneligt med strengt beskyttede havområder, siger Torben Kaas.
Han understreger, at det har været helt afgørende for støtten, at anbefalingerne lægger op til, at der i 20 % af de strengt beskyttede områder skal kunne dyrkes lystfiskeri.
- Hvis regeringen følger anbefalingerne, hvad vi håber på, ser vi frem til at deltage aktivt i udpegningen af de konkrete områder – både hvor lystfiskeri bør være tilladt, og hvor naturen skal have helt fred, siger Torben Kaas.
Bedre hav – bedre fiskeri
Tænketankens analyser og internationale erfaringer viser, at fiskebestandene vokser markant, når havområder får reel beskyttelse.
Allerede efter fem års fredning kan mængden af fisk i et område være tre gange større end i tilsvarende områder med fiskeri.
Fiskene bliver også større og sundere, flere arter vender tilbage, og der opstår en såkaldt ”spillover-effekt”, hvor fisk fra de beskyttede områder spreder sig til naboområderne.
- Det handler ikke om at fjerne mennesker fra havet, men om at give havet mulighed for at komme sig. Vi ved, at når havet får ro, kvitterer det med mere liv – og det kommer i sidste ende også lystfiskerne til gode, siger Torben Kaas.
Balance mellem beskyttelse og adgang
Danmarks Sportsfiskerforbund fremhæver, at man har arbejdet for, at anbefalingerne balancerer naturbeskyttelse og borgernes adgang til havet.
De sikrer ikke kun bedre beskyttelse af havnaturen, men også fortsat mulighed for naturoplevelser, rekreative aktiviteter og forbindelsen mellem mennesker og havet.
- Vi skal passe på, at vi ikke beskytter naturen væk fra mennesker. Vores oplevelser på og ved havet er netop det, der skaber forståelse og opbakning til at beskytte det. Derfor er det vigtigt, at en stor del af havet fortsat kan bruges til lystfiskeri og friluftsliv – men på naturens præmisser, siger Torben Kaas.
En beslutning med nuancer
Torben Kaas lægger ikke skjul på, at der i DSF’s bestyrelse har været forskellige holdninger til opbakningen:
- Der har ikke været fuldstændig enighed i bestyrelsen, men et klart flertal står bag anbefalingerne. Vi mener, at det er et nødvendigt og ansvarligt skridt, hvis vi vil have mere liv i havet – til glæde for både naturen og fremtidens lystfiskere, siger Torben Kaas.
Samtidig har anbefalingerne medført diskussioner om, hvorvidt tilgangen til de strengt beskyttede områder på havet vil kunne danne præcedens for de kommende beskyttede områder på land.
- Anbefalingerne her gælder udelukkende havet – og vi mener ikke, at de kan eller skal kopieres direkte til anbefalingerne for strengt beskyttet natur på land. Og vi er også ganske rolige, hvad det angår, siger Torben Kaas og fortsætter:
- For skulle man forbyde al menneskelig aktivitet, herunder lystfiskeri, i 80 % af den strengt beskyttede natur på land, gambler man netop med danskernes forbindelse til naturen. Danskerne færdes og bruger jo allerede i høj grad søerne, åerne, skoven og engene, så at fratage dem den mulighed, vil være et stort selvmål. Derfor frygter vi ikke, at tilgangen til de marine områder vil blive den samme på land, slutter Torben Kaas.