Gør en forskel for fiskene på World Fish Migration Day

Lystfiskeriets Dag Vandpleje Danske lystfiskerforeninger lægger hvert år 60.000 frivillige timer i arbejdet for at skabe bedre forhold for fiskene. Foto: Christian Flinker.

Lørdag den 21. maj kan du være med til at lave vandpleje i anledning af World Fish Migration Day 2022.

Hvert andet år i maj samles foreninger og grupper over hele verden for at markere behovet for fri passage til vandrefisk i vandløb. Begivenheden hedder World Fish Migration Day (WFMD), og i år finder den sted lørdag den 21. maj.

I Danmark kan du deltage i seks forskellige lokale events, hvor du kan lære mere om spærringer og vandpleje og gøre en forskel for fiskene ved at udføre vandpleje sammen med andre frivillige.

Vandpleje for en dag
Den 21. maj fejrer vi samtidig Lystfiskeriets Dag med spændende fiskeoplevelser i hele landet. Tre sportsfiskerforeninger har arrangeret et vandplejeevent på Lystfiskeriets Dag med reference til den internationale World Fish Migration Day. Ved disse arrangementer får du en anderledes naturoplevelse og en større forståelse for sammenhængen mellem vandpleje og det gode lystfiskeri.

Alle kan være med, og foreningerne sørger for, at det bliver både hyggeligt og festligt at lave vandpleje for en dag!

Her kan du deltage i et vandplejeevent på Lystfiskeriets Dag:

Udlægning af skjulesten i Odsherred

Foredrag om fiske- og vandplejen i Lystfiskeriforeningen for Nykøbing og Omegn af 1920

Hjælp fiskene i Storå, Vestfyn