Vandplaner halter: Alt for få danske vandløb er i god tilstand
God økologisk tilstand vil sikre, at lystfiskere også i fremtiden kan fange laks og havørreder, som her ved Varde Å.
Foto: Henning Pedersen.
Nye undersøgelser fra Skjern Å og Varde Å viser, at kun 10 og 14 procent af de undersøgte vandløbsstrækninger lever op til målet om god eller høj økologisk tilstand. Tallene understreger, hvor langt Danmark stadig er fra målene for vores vandløb – og hvor stort behovet er for mere handling.
EU's Vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000 og har et klart mål: Europas grundvand, søer, vandløb og kystvande skal have god økologisk tilstand og dermed gode forhold for fisk, planter og andet dyreliv.
Målet skulle som udgangspunkt være nået senest i 2027. Men de seneste undersøgelser af fiskebestandene i danske vandløb viser, at Danmark fortsat er meget langt fra målet.
Kun hver tiende strækning er i mål i Skjern Å-systemet
DTU Aqua har netop offentliggjort nye undersøgelser af fiskebestandene i Skjern Å-systemet og Varde Å-systemet.
Undersøgelserne ligger til grund for de nye planer for fiskepleje i to af Danmarks største vandløbssystemer.
Selv om der lokalt kan ses forbedringer, er de samlede resultater nedslående.
I Skjern Å-systemet lever kun 10 procent af de undersøgte strækninger op til målet om god eller høj økologisk tilstand. I Varde Å-systemet gælder det 14 procent.
Ørrederne spiller som bekendt en vigtig rolle, når tilstanden i vandløbene bliver vurderet. Her ser man blandt andet på, hvor mange ørreder der lever på de enkelte strækninger. Er der markant færre fisk, end der burde være plads og levesteder til, er det et tegn på, at vandløbet ikke har det godt.
Fiskene møder problemer fra mange sider
De nye planer for fiskepleje peger samtidig på en lang række problemer, der fortsat står i vejen for stærkere fiskebestande.
Mange steder er der stadig spærringer, som forhindrer fiskene i at bevæge sig frit gennem vandløbene. Andre steder er hårdhændet vandløbsvedligeholdelse med til at forringe fiskenes levesteder.
Der er også fortsat behov for at genskabe naturlige forhold med blandt andet gydegrus, sten og skjul til fiskene.
Samtidig er sandvandring og okker fortsat store problemer i mange vandløb – ikke mindst i Vestjylland og i vandløbssystemer som Skjern Å og Varde Å.
Fakta om vandområdeplanerne
De danske vandområdeplaner udmønter EU’s vandrammedirektiv og skal sikre et bedre vandmiljø i vandløb, søer, kystvande og grundvand. Det overordnede mål er, at vandområderne skal opnå mindst god tilstand.
Vandområdeplanerne fastlægger både miljømålene for de enkelte vandområder og de indsatser, der skal gennemføres for at nå dem. Det kan i vandløb eksempelvis være restaurering, fjernelse af spærringer eller forbedring af de fysiske forhold.
God økologisk tilstand
Økologisk tilstand handler grundlæggende om, hvor godt livet i vandløbet har det. Tilstanden vurderes blandt andet ud fra forekomsten af fisk, smådyr og vandplanter.
For fisk undersøger man blandt andet, hvilke arter der findes, og hvor store bestandene er. Mange ørredyngel i et naturligt ørredvandløb er eksempelvis et tegn på, at fiskene kan gyde, og at ynglen har egnede levesteder.
Den økologiske tilstand inddeles i fem klasser: høj, god, moderat, ringe og dårlig. Målet er som udgangspunkt mindst god økologisk tilstand.
Hvis fiskebestandene ikke lever op til kravene, kan årsagerne blandt andet være spærringer, dårlige gyde- og opvækstområder, unaturlige fysiske forhold, forurening eller andre menneskelige påvirkninger.
Der skal mere fart på indsatsen
For Danmarks Sportsfiskerforbund viser de nye undersøgelser, at der er brug for en langt stærkere indsats, hvis vi skal have livet tilbage i de danske vandløb.
– Det handler både om at forbedre selve vandløbene og om at mindske påvirkningen fra oplandet. Randzoner langs vandløbene kan eksempelvis være med til at beskytte dem mod sand, næringsstoffer og andre påvirkninger fra de omkringliggende arealer. Samtidig ser vi fortsat alvorlige forureninger med blandt andet gylle og ensilagesaft, som på kort tid kan slå fisk og smådyr ihjel på lange vandløbsstrækninger, siger forbundets biolog Kaare Manniche Ebert. Han fortsætter:
– Derudover er der behov for at se på hele fiskens livscyklus. Det nytter ikke kun at skabe gode gyde- og opvækstområder, hvis fiskene senere møder andre store udfordringer. I flere vandløb er manglen på større ørreder markant, og her kan blandt andet prædation fra skarv spille en væsentlig rolle.
Hvad er der blevet af de tidligere indsatser?
Men ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund er der også grund til at se bagud. Forbundet er i øjeblikket ved at undersøge, hvor mange af de indsatser, der blev besluttet i tidligere vandplanperioder, som rent faktisk er blevet gennemført.
– Når vi ser på, hvor langt vi stadig er fra målene, er vi nødt til også at spørge, hvad der er blevet af de indsatser, som allerede er besluttet. Vi har en klar mistanke om, at en del af de projekter, der blev vedtaget i tidligere vandplanperioder, aldrig er blevet gennemført. Det er vi i gang med at få et samlet overblik over, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
For ham handler diskussionen derfor ikke kun om, hvorvidt der skal vedtages nye indsatser, men også om at sikre, at allerede besluttede projekter faktisk bliver ført ud i livet.
– Det nytter ikke meget, at vi på papiret beslutter at fjerne en spærring eller restaurere en vandløbsstrækning, hvis indsatsen år efter år bliver udskudt eller aldrig bliver gennemført. Før vi taler om at skubbe målene endnu længere ud i fremtiden, bør vi have styr på, hvor meget af det, vi allerede har besluttet, der faktisk er blevet til virkelighed, siger Torben Kaas.
Frivillige kan ikke løfte opgaven alene
For Torben Kaas er der samtidig ingen tvivl om, at både stat og kommuner skal mere på banen.
– Hvert år bruger lystfiskerforeninger tusindvis af frivillige timer på at restaurere vandløb, udlægge gydegrus og skabe bedre forhold for fiskene. Den indsats gør en stor forskel lokalt. Men den kan ikke stå alene. Kommuner og stat skal sikre, at de grundlæggende problemer bliver løst, og den grønne trepart giver en vigtig mulighed for at tænke vandløbene ind i omlægningen af arealerne omkring dem, udtaler Torben Kaas.
– De nye tal fra Skjern Å og Varde Å viser med al tydelighed, at der stadig er langt igen. Skal Danmark have sunde vandløb med stærke fiskebestande, kræver det, at tempoet og ambitionsniveauet bliver skruet markant op, slutter han.
