Ny sælforvaltningsplan bør indeholde flere reguleringsmuligheder

Harbor Seal 58394

Både gråsæl og spættet sæl hører til i de danske farvande, men sælerne giver i stigende grad anledning til konflikt. Danmarks Sportsfiskerforbund mener derfor, at det fortsat skal være muligt at regulere sæler i åer og vandløb, samt fremover også i fredningsbælter, snævre farvande og områder med sårbare bestande af brakvandsrovfisk.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

Det første udkast til en ny sælforvaltningsplan er netop nu i høring, og planen indeholder mange positive elementer. Det vil blandt andet fortsat være muligt at regulere sæler i ferskvand, såfremt det kan dokumenteres, at de presser fiskebestandene eller er til gene for fiskeriet. Derudover er der lagt op til en forenkling af ansøgningsprocedurerne om tilladelse til regulering.

– Overordnet er vi tilfredse med indholdet i den nye sælforvaltningsplan, som allerede beskriver en række muligheder for at begrænse konflikten mellem sæl og mennesker. Det er vigtigt at understrege, at Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at både spættet sæl og gråsæl hører til i de danske farvande, og at regulering kun skal ske de få steder, hvor sælerne udgør et betydeligt problem, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Heldigvis drejer det sig om relativt få steder og om et stærkt begrænset antal sæler, så bortskræmning eller regulering vil på ingen måde kunne påvirke den samlede bestand. Men lokalt udgør enkelte individer et problem for sårbare fiskebestande eller for muligheden for at dyrke lystfiskeri, og her er det vigtigt, at der er mulighed for at bortskræmme eller regulere de få sæler, det drejer sig om, siger Kaare Manniche Ebert.

Derfor er Danmarks Sportsfiskerforbund i et høringssvar kommet med en række anbefalinger til sælforvaltningsplanen, der skal gøre det lettere at håndtere lokale udfordringer med sæler.

Det skal være muligt at regulere i saltvand
Det blev i 2018 muligt for sportsfiskerforeninger at ansøge om tilladelse til at regulere sæler i ferskvand og det har allerede løst en stor del af udfordringerne med fouragerende sæler i vandløbene. Flere sportsfiskerforeninger oplever dog, at der også er stor tilstedeværelse af sæler i å-mundingerne, både i opgangsperioden for havørred og laks, men særligt i vintermånederne og foråret, hvor fiskene trækker ud efter endt gydning.

Positive tiltag i Sælforvaltningsplanen

 

Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om følgende initiativer, der nævnes i Sælforvaltningsplanen:

 

En forenkling af procedurer ved ansøgning om tilladelse til regulering.

 

Fjernelse af krav om kursus som forudsætning for reguleringstilladelse.

 

Undersøgelse af muligheder og problemer ved brug af sælskræmmere.

 

Indsats mod ulovlig regulering med brug af garn.

 

Bedre registrering af sælskader i fiskeriet.

 

Drøftelse af eventuel indførelse af jagttid på spættet sæl.

– Vi foreslår derfor, at der skal kunne søges om tilladelse til at skræmme og regulere sæler, der opholder sig og søger føde i vandløbenes fredningsbælter i saltvand i den periode, hvor fredningsbælterne er gældende, siger Kaare Manniche Ebert.

Det vil betyde året rundt ved store vandløb, og fra 16. september til 15. marts ved mindre vandløb.

Særlige regler på Bornholm
På Bornholm, hvor der er en relativt stor forekomst af gråsæl, kan en kortere reguleringsperiode være nødvendig, fordi gråsæl er fredet fra 1. februar til den 15. april. Men da udtrækket af hovedparten af de udgydte havørreder som regel finder sted tidligere end i resten af Danmark, vil en kortere periode med mulighed for at regulere sandsynligvis også være effektivt i forhold til at sikre de vilde havørreder på Bornholm.

– Vores ønsker til at skræmme og regulere spættet sæl og gråsæl, der opholder sig og søger føde i fredningsbælter omkring Bornholm, er derfor for perioden 16. september – 31. januar. Antallet af gråsæler kan eventuelt være en del af den kvote på 40 individer, der allerede findes for 2020 på Bornholm, siger Kaare Manniche Ebert.

Opmærksomhed på snævre farvande og flaskehalse
Udover muligheden for at bortskræmme og regulere sæl i fredningsbælter, ønsker Danmarks Sportsfiskerforbund, at det også skal være muligt i særligt sårbare saltvandsområder.

– I en række fjordområder og snævre farvande findes der særlige fredninger i form af forbud mod brugen af eksempelvis nedgarn, som skal sikre fiskenes frie vandring. Det findes blandt andet også ved sluser og lignende flaskehalse. I disse typer områder skal det også være muligt at ansøge om bortskræmning og regulering af sæler, siger Kaare Manniche Ebert.

Brakvandsrovfiskene bør beskyttes
Problemstillingen med prædation fra sæler gør sig også gældende i forhold til de unikke og meget sårbare bestande af brakvandsgedder.

– Ny forskning har dokumenteret, at gedderne i de sydøstdanske brakvandsområder er genetisk tilpassede livet i området. De er derfor ligeså vigtige at beskytte som alle andre unikke og sårbare fiskebestande, siger Kaare Manniche Ebert.

– Gedderne er et eftertragtet bytte for sælerne, når de fra efteråret og ind i vinteren og det tidlige forår samler sig i stimer og svømmer mod gydeområderne, der enten befinder sig i ferskvand eller i områder med lav saltpromille. Et eksempel på det sidste er Stege Nor. Det er dokumenteret, at sæler har slået flere hundrede brakvandsgedder ihjel i dette område.

Derfor foreslår Danmarks Sportsfiskerforbund, at det skal være muligt at kunne ansøge om bortskræmning og regulering af sæler i de områder, hvor brakvandsgedderne gyder. Som udgangspunkt kunne det i første omgang gælde de fire områder, Præstø Fjord, Fanefjord, Stege Nor og Jungshoved Nor, der er omfattet af den såkaldte brakvandsbekendtgørelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker desuden at få en plads i Sælarbejdsgruppen, så Forbundet fremadrettet er knyttet tættere på beslutningsprocesserne i forvaltningen af sæler.