Kystflue: Høtyven stjæler opmærksomheden

Otte år i støbeskeen
Det er med andre ord med en vis autoritet, at Troels Holstein Kaa åbner flueæsken og fortæller om udviklingen af den kystflue, som det seneste halve år har taget skandinaviske kystfluefiskere med storm og spredt sig som en steppebrand på sociale medier. Fluens navn, Høtyven, altså den indforståede forkortelse af Havørredtyven, er i sig selv ret catchy, og en del variationer er allerede i omløb. Her fortæller Troels Holstein Kaa sin egen historie om Høtyvens tilblivelse.

– Tidligere har jeg faktisk ikke haft særlig meget tro på forskellen i effekten af selve fluevalget. Jeg har aldrig været specielt optaget af mønstre, og som regel er jeg endt med at lave mit eget tvist på gængse kystfluer. Så længe jeg tror på fluen, så kan den fiske. Jeg er heller ikke typen, der ofte skifter flue på en dag. Jeg bruger hellere tiden på at have fluen i vandet. I forbindelse med udviklingen af Høtyven er jeg dog blevet mere skeptisk, da jeg har oplevet nogle voldsomme fangstforskelle på ture, hvor jeg har været så heldig at have Høtyven på forfanget, mens mine medfiskere prøvede andre agn og fluer. Uanset hvordan vi fordelte os, og hvem der gik forrest, tog Høtyven stikket hjem. Lad os ikke dvæle ved detaljerne, og i stedet blot konstatere, at Høtyven kan fange fisk, indleder Troels Holstein Kaa og fortsætter:

– Jeg har arbejdet med denne fluetype i mange år, og da jeg sidste efterår testede det endelige mønster, gav Høtyven mere end 200 havørreder fordelt på 20 fisketure i en periode fra september til november. Der var selvfølgelig mange småfisk, men også gode fisk op til 70 centimeter iblandt. De farver, som Høtyven blev introduceret i, er tilpasset forårs- og efterårsfiskeriet, men min overordnede ide med fluen er mere en type end et eksakt mønster. Nu, hvor vandet er køligere, er det oplagt at dresse Høtyven i vinterfarver i stedet.

– For mig er Høtyven str. 4 allround-udgaven. Mine egne efterårstests siger mig, at store fluer provokerer fiskene bedre. Især inde på lavt vand, hvor den store flue også har en bedre synlighed. Høtyven går godt i vandet, uanset om den fiskes hurtigt eller langsomt, men mit primære mål har været at udvikle en kystflue, som bliver hængende neutralt i vandsøjlen, selv ved ekstremt langsom indtagning. Vel at mærke uden at miste bevægeligheden. Derfor kom gummibenene ind i billedet, idet de giver indtryk af liv ved selv den mindste bevægelse. Mange kystfluer er belastede, men jeg binder Høtyven ubelastet, netop for at den ikke skal synke for hurtigt eller dykke ved indtagningsstop. Havørrederne forfølger ofte fluerne, og min plan er, at fluen ikke skal forsvinde fra havørredens synsfelt, eller måske rettere, bliver ved med at hænge og vibrere lige foran næsen på den. Samtidig synes jeg, at fluens øvrige materialer pulserer bedre, når fluen er ubelastet. Derfor kan du også fiske Høtyven meget langsommere, og det tror jeg faktisk giver et mere livagtigt indtryk overfor de svære fisk. Af samme grund begynder jeg ofte fisketuren med en lidt hurtig indtagning, som jeg så sænker betragteligt i tempo, hvis jeg blot mærker fisk, som ikke rigtigt hugger. Det kan være rigtigt giftigt blot at liste fluen hjem, lige over bunden. Med denne type flue kan du også nemmere styre fluens gang i de små bølger helt inde på blot tredive centimeters dybde. Jeg kan finde på at skifte til en mindre udgave, hvis fiskene virkelig trykker sig, men ofte er det nok at skifte til Høtyven i en anden farve. For nogle er tanken om at kombinere med en mindre flue som ophænger måske oplagt, men jeg benytter aldrig to fluer ad gangen. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om tanken om, at to fisk er kroget samtidigt, og dermed risikerer at ruske hinanden i stykker, forklarer Troels Holstein Kaa.