Rovfiskene tilbage til brakvandet

En del af den nationale lystfiskerstrategi
Hos Lystfisker Danmark, som varetager den nationale lystfiskerstrategi, ser man de brakke områder som værende blandt landets helt store potentialer for et bedre lystfiskeri. Derfor har man iværksat projektet Rovfiskene tilbage til brakvandet, som siden 2023 har haft til hensigt at samle kræfterne og danne paraply for en række brakvandsinitiativer i det sydsjællandske. Projektet understøtter blandt andet de aktiviteter omkring brakvandet, som allerede har været igangsat under Fishing Zealand. Rovfiskene tilbage til brakvandet er et af fem store nøgleprojekter under den nationale lystfiskerstrategi, og projektet har fået bred opbakning, blandt andet fra områdets seks kommuner: Vordingborg, Guldborgsund, Næstved, Stevns, Køge og Faxe. Arbejdsgruppen bag Rovfiskene tilbage til brakvandet består desuden af Københavns Universitet, DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund, Verdensnaturfonden (WWF), Naturstyrelsen og en række lokale videnspersoner. Lystfisker Danmark og Fishing Zealand danner i fællesskab sekretariat for projektet, som i 2023 udsendte en 20 siders faglig anbefaling, hvori der appelleres til national handling.

– Vi står med en dramatisk situation i det sydsjællandske brakvandsområde. Rovfiskene er ved at uddø for øjnene af os. Men at reetablere bestandene er ikke urealistisk. Tidligere tiders enorme rigdom af store rovfisk i disse farvande er veldokumenterede, og denne ressource bør vi gøre alt, hvad vi kan for at genskabe, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.

– For os i Fishing Zealand har det været en fornøjelse at opleve, hvordan det arbejde, der begyndte i vores brakvands-gruppe for snart mange år siden, nu også er løftet til et så stort og visionært projekt. Der er virkelig tale om en bred og positiv opbakning hele vejen rundt. Husk på, at hvor vi drømte om at lave enkelte geddefabrikker efter svensk model, drejer det sig nu om at genskabe næsten tredive gydeområder på tværs af en række kommuner, supplerer Niels Lagergaard Pedersen, projektchef i Fishing Zealand.

WWF Verdensnaturfonden bakker op
Samarbejdet mellem Vordingborg Kommune og FGU-skolen i Ringsted er støttet økonomisk af WWF Verdensnaturfonden. Netop for at understøtte indsatsen omkring de brakvands-gydende fisk.

– Opbakningen fra WWF Verdensnaturfonden har taget os et vigtigt skridt videre, for de brakvands-gydende fisk ved vi endnu ganske lidt om. Det er nemmere at hjælpe de rovfisk, som søger mod ferskvand for at gyde. Her handler det i grove træk blot om genopretning af naturog gydeområder. Gedderne har brug for forårs-oversvømmede enge og selvfølgelig fri passage til dem. Aborrerne er på ingen måde glemt i projektet, men som fiskeart er de langt mere talrige og ikke helt så pressede, som gedderne er. Vi arbejder efter devisen, at hvad der er godt for gedderne, er også godt for aborrerne. Selv om de to fiskearters levevis ikke er helt ens.

Vi er kommet et stykke vej, siden vi etablerede den første geddefabrik i Danmark her hos os i 2018, og det glæder mig, at der nu er kommet så mange og stærke kræfter til projektet. Det er opløftende hver gang vi sætter årets geddeyngel ud, men udsætningerne er jo kun symptombehandling. Nu må vi håbe, at treparten og vandområdeplanerne kan medvirke til en reel løsning af problemerne. Alene i Stege Nor vurderes det, at der skal fjernes omkring 20 tons kvælstof de kommende år. Det tager desværre lidt tid før effekten af så store greb viser sig. Jeg vurderer, at vi formentlig kommer til at arbejde hårdt for at holde bestandene af brakvands-rovfisk i live gennem de næste 5-8 år. Modvinden blæser, men vi må forsøge at holde optimismen oppe, opfordrer Jimmi Spur Olsen.

Imponerende udbryderkonge
De havvandrende laksefisk er kendte for deres magiske tilbagevenden til opvækstens å eller elv efter fjerne ophold i havet. Det som i fagkundskaben kaldes for homing. Fiskenes evne til at vende hjem. Man kan vel nærmest sige, at det er denne adfærd, som især har gjort atlanterhavslaksen så berømt. De store voksne blanke fisk, som returnerer fra havets ædetogter og bravt kæmper sig opstrøms, for selv at gyde på barndommens grusbanker. Det er imidlertid de færreste som ved, at brakvands-rovfiskenes homing er mindst lige så stærk.

– Svenske undersøgelser peger på unikke stammer af ferskvands-gydende brakvands-rovfisk, som meget målrettet søger tilbage til det sted, hvor de selv voksede op. Danske undersøgelser foretaget af DTU Aqua viser det samme, og vi har haft et par vilde oplevelser med gedder, som har udvist en ekstrem stærk homing. Eksempelvis elfiskede vi for nogle år siden en brakvandsgedde, som var vandret op i Tubæk Å. Vi flyttede gedden til vores geddefabrik, et indhegnet og oversvømmet engareal, i håb om, at fisken ville gyde der. Gedden havde dog en anden mening, og fjorten dage senere fangede vi den igen i Tubæk Å. Hvordan den slap ud af geddefabrikken, aner vi ikke, men dens svømmetur for at komme hjem har været på mere en elleve kilometer, slutter Jimmi Spur Olsen.

– Målet med vores arbejde i Næstved er at få gang i den naturlige produktion i et næsten naturligt yngleområde og at indsamle erfaringer til kommende projekter. Selv om jeg har årtiers erfaring fra mange vandpleje-projekter, er indsatsen omkring rovfiskene på mange måder ny viden for os alle. Vores erfaringskurve vokser stejlt, og vi må eksperimentere os frem. En stor del af vandpleje-arbejdet i Danmark har været målrettet ørred, men der er tale om to helt forskellige livscyklusser. Brakvandsgedderne har en helt vildt hurtiglivscyklus sammenlignet med havørreder. De vokser med raketfart og kønsmodnes i en ung alder, hvorfor der allerede to år efter etableringen af en gedde-eng med gydning, kan være markante effekter på bestanden af store gedder og dermed også på fiskeriet i brakvandet. Med havørreder må vi trille tommelfingre i 3-4 år, mens vi venter på effekten af en genopretning af et gydevandløb. Havørreder er slow-motion ved siden af gedderne, fortæller Peter Henriksen fra Limno Consult. Palle Myssen, biolog i Næstved Kommune, bakker op. Han har fra starten været en del af kommunens vandpleje-indsats for brakvands-rovfiskene, som i høj grad inddrager frivillige.

– Hele vores projekt bunder i frivillighed. Jeg havde i sin tid en bachelor-studerende ansat, og hun lavede det meste af den projektbeskrivelse, vi påbegyndte arbejdet ud fra. Senere anslog to andre bachelor-studerende, at vores fjorde kun havde et par hundrede brakvandsgedder tilbage. Vi måtte gøre noget. Nu på tredje år er det absolut de lokale sportsfiskerforeninger og frivillige, der trækker det tunge læs i forbindelse med vores gedde-enge. Uden dem var det aldrig lykkedes. Især har Fladså Sportsfiskerforening, med ildsjælen Leif Hansen forrest, været en uvurderlig hjælp. Gudskelov har vi opnået den vigtige succes, så alle involverede kan mærke, at deres arbejde bidrager til en forbedring af naturen. I år ser ud til at blive det foreløbige højdepunkt, hvor vi både ser tidligere udsatte gedder komme retur for at gyde, og nyt yngel, som trækker retur mod brakvandet. Vi er selvfølgelig meget opmærksom på den frivillige ressource, og vi gør en stor indsats for at holde de frivillige orienteret om projektet. Man skal ikke undervurdere værdien af fælles måltider og godt morgenbrød i den sammenhæng. Nu håber vi, at indsatsen kan bredes ud til flere vandløb og flere vådområder i forbindelse med treparten. Hvis mulighederne er til stede, er fiskenes livskraft stærk, siger Palle Myssen.