Zen og skumfluer: Tørfluefiskeri i mørket
Elsker du tørfluefiskeri? Når du bor tæt på kysten og langt fra åen, er der håb, men du skal ud i sommernatten.
Natfiskeri!
Jeg elsker det, men det kan være nøjagtig lige så frustrerende som fiskeri i dagslys. I flere timer havde jeg sendt fluen ud over tidevandsstrømmen uden noget, der bare mindede om et hug. Modvinden gjorde det ikke nemmere, og jeg var efterhånden ret øm i kastearmen. Ingen fisk viste sig i overfladen, og alligevel begyndte en tanke at forme sig i baghovedet, "skal de provokeres?". Imens min lille espressokande boblede over gasblusset, skiftede jeg skydehoved fra intermediate til flydende. Mit system med skydeliner på skumspoler gjorde, at det kun tog et par minutter. Skumfluen sad allerede monteret for enden af det korte forfang. Nu skulle de besværlige ørreder have larm og ballade. Da den stærke varme kaffe havde kvikket mig op, gik jeg ud i tidevandsstrømmen igen.
Find din natplads
Der behøver ikke være strøm for, at ørreder går amok i rejer lige under overfladen. Jeg har oplevet vandet koge af fisk, uden at der var nogen strøm. De vildeste nætter har helt klart været i maj og juni, men det kan blive ved hele sommeren. Opsøg de steder, du plejer at fiske i dagslys og se, om der er liv om natten.
Zen med fluestang
En let skumflue med stor overflade gør det ikke nemmere at kaste i modvind, men et stykke ud kom fluen endda. Det korte forfang, som kun består af monofil 80 cm 0.50 og en spids på 50 cm 0.30 gjorde det lidt nemmere. Om natten behøver det ikke være længere. Jeg strippede fluen ind, så den plaskede lystigt i overfladen. Processen blev gentaget igen og igen med små variationer. Det blev nærmest en zenbuddhistisk øvelse med fluestang. Den øvelse blev på ingen måde forstyrret af fisk, der skete absolut ingenting.
Et uventet plask
Efter en time uden resultat erkendte jeg nederlaget. Det blev ikke i nat, jeg skulle opleve rusen af en fight i mørke. Jeg stod blot og stirrede ud over det strømmende vand, imens fluen stille drev på overfladen langt til højre for mig. I øjenkrogen så jeg et plask. Det var her mange timers tørfluefiskeri, da jeg var meget yngre, kom mig til gavn. Et sted omme i lillehjernen fik et par synapser kontakt med hinanden. "Løft stangen", sagde de. Armen reagerede automatisk, og sandelig om der ikke var modstand i den anden ende af linen. Ørreden og jeg dansede rundt om hinanden, indtil den endte i mit net.
Det kræver fuld opmærksomhed at fiske om natten. Et lille plask er ikke nødvendigvis en lille fisk – det kan give nogle gode overraskelser.
Skumfluer skal strippes eller ...?
Lettere svimmel, af det jeg betragtede som rent held, vadede jeg i land med fisken. Da "motoren" var pillet ud af den, sad jeg og så ud over det mørke vand. Hvad var det lige, der var sket? Al konventionel visdom siger, at en skumflue skal strippes hen over overfladen og lave så meget uro som muligt, Det var helt forkert, at ørreden havde taget en flue, der bare drev. Mine tanker blev afledt af en underlig lyd. Der var noget, der bevægede sig lige foran mig i mørket. Med pandelampen tændt fik jeg øje på årsagen. En flok krabber holdt fest i fiskens indvolde. Lyden kom fra slagsmålet om at få fat i de lækreste stykker.
Rejer i strømmen
Jeg lod lysstrålen glide lidt længere ud i vandet. Tidevandsstrømmen kommer helt ind til land på det her sted, og jeg så et par rejer komme drivende i den. Igen fandt et par synapser sammen, men dog noget længere fremme i hovedet. "Rejer!" Var det det, ørreden havde troet, fluen var? Den havde set fluen nedefra og altså set en silhuet imod den lyse sommernats himmel. Mellem to fingre blev fluen holdt op over hovedet. Med lidt god vilje, måske mere end god vilje, kunne den godt ligne en reje. Fisk er heldigvis mere sultne, end de er kloge. Jeg løftede rygsækken på skuldrene, greb fluestangen og gik imod bilen. I morgen skulle der tænkes.
"NATBILLEN" kan skabe masser af larm på vandet og dermed lokke ørrederne til hug. Den skal strippes ind for at virke effektivt, men kan også fiskes med "dead drift".
"NATREJEN 1" fungerer perfekt til "dead drift"-fiskeri. Man skal være meget opmærksom, når fisken tager fluen, og holde sanserne rettet mod plasket i overfladen. Store ørreder kan finde på blot at suge fluen ned – og det er næsten umuligt at se i mørket. Derfor er det vigtigt også at holde øje med, om linen stopper sit drev.
Simple fluer
Ved fluestikket blev der bundet flere skumfluer magen til den, der var blevet taget af ørreden. Jeg blev dog grebet af den forfængelighed, som fluefiskere og især fluebindere lider af. Fluen må gerne ligne det, fiskene spiser. Det giver en tilfredsstillelse af, at man har regnet rigtigt og snydt fisken. Altså bandt jeg en rejeflue, hvor rygsjoldet er lavet af skum. Den hænger fint lige der i overfladen, hvor rejer kommer drivende i tidevandsstrømmen om natten.
Man plejer at sige, at der findes to slags fluer, imitationer og provokationer. Skumrejen er mere en karikatur, hvis silhuet ligner en reje. Natfiskeri kræver heldigvis ikke de store evner ved et fluestik. Fluerne behøver hverken øjenbryn eller negle, og farven er også temmelig ligegyldig, så længe den ikke er gennemsigtig. I mørke er alle rejer grå.
Er man ny på fiskepladsen, kan det være en god idé at fiske den af, inden det bliver helt mørkt. På den måde får man en fornemmelse af pladsen og de forhindringer, der kan være.
"Majfluer" om natten
Hvis man en gang har prøvet majfluefiskeri, er man "hooked". Synet af en å, hvor fiskene får vandet til at koge i jagten på de fine insekter, der driver som små sejlskibe på overfladen, slipper aldrig ens bevidsthed igen. Endnu bedre er den mentale polaroid af en ørred, der inhalerer ens flue. Jeg savner det hvert eneste år, men jeg bor temmelig langt fra åer, hvor det er muligt.
Til min store glæde har jeg opdaget, at på nøjagtig samme tidspunkt, som majfluerne danser over elven, stiger rejerne til overfladen i saltvand. Der er kun den lille forskel, at det sker om natten. Der er et par måneder i begyndelsen af sommeren, hvor jeg konstant har, som min fiskemakker kalder det, fisketømmermænd. Det kan godt være, at øjnene hænger af træthed, men indvendig er jeg klar til den næste nattur.
Hurtigt skift mellem liner
Skydehovederne er rullet på skumspoler. Med et stort loop på skydelinen kan skumspolen komme igennem loopet, endda uden at skulle trække linen gennem stangøjerne. Derfor går det meget hurtigt og nemt i mørke, når man skifter til et andet skydehoved. Inderst på flydelinen er skumfluen bundet i et simpelt forfang, der består af cirka 80 cm 0,50 mm nylon og 50 cm 0,30 mm nylon.
Mere avanceret behøver det ikke at være om natten. Skiftet skal ofte gå hurtigt, fordi man fisker på trækkende fisk i tidevandsstrømmen. Plaskene i overfladen starter og slutter meget pludseligt.
Korte kast og spændte sanser
Fisk glemmer en stor del af deres forsigtighed om natten og kan jage lige rundt om en. Derfor er de fleste kast korte. Jeg bremser ofte linen med hånden, når jeg skal ramme det sted, hvor en ørred lige har taget en reje. I den lyse sommernat kommer hugget som et plask, der ikke er til at tage fejl af. Fordi der ikke er ret meget lys, skal alle sanser være spændt til det yderste, for at modhugget falder med det samme. Oplevelsen er meget intens og man føler sig virkelig som nattens jæger. Fighten med en god fisk i mørke er speciel og nogle gange temmeligt nervepirrende.
Fart på strøm og fisk
En nat, hvor der var godt gang i tidvandsstrømmen, så jeg en fisk lave et plask langt opstrøms. Jeg lagde al kraft i kastet og fik heldigvis hjælp af vinden. Fluen var kun lige landet på vandet, da ørreden tog den. Modhugget krævede et solidt træk i linen samtidig for at følge med linens drift i strømmen. Da fisken mærkede modstanden, svømmede den for fuld kraft med strømmen. Jeg havde ikke en chance for at holde linen stram og kunne mærke, hvordan panikken bredte sig i kroppen. Heldigvis sad krogen der stadig, da jeg fik kontakt igen. En flot ørred på et godt stykke over halvmeteren. Jeg vidste, at jeg ville få fisketømmermænd næste dag og var fuldstændig ligeglad.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2025.
