Havets sølvtorpedo: Fang havbars fra båd
Havbarsen er en af de stærkeste og mest spændende rovfisk, du kan fange i saltvand. Når du fisker fra båd, får du friheden til at opsøge de bedste spots til havets sølvfarvede torpedo. Men hvordan finder du dem, og hvilke teknikker virker bedst? Vi tager dig med på vandet og giver dig de bedste tips til at lokke havbarsen til hug.
Solen titter lige frem, da jeg møder Finn Sloth Skjødt på havnen. Den salte luft er frisk, og den lille smule vind, der er, blæser mildt fra øst. Båden gynger let på vej ud mod høfderne, hvor vi forhåbentlig finder havbarsene.
– Det skal nok blive en god dag, siger Finn fortrøstningsfuldt, mens han styrer båden med den ene hånd og tjekker dagens vejr på appen Windy med den anden. På vestkysten er vindforholdene afgørende – både for sikkerheden og for fiskeriet. Det er ofte umuligt at komme ud til rev og høfder i båd på grund af store bølger og dønninger, så en stille dag som i dag er ligesom juleaften for en barsfisker.
– Jeg tænker, at vi sejler direkte hen til den der høfde, siger han, mens han peger på skærmen fyldt med waypoints.
– Der havde jeg rigtig fint fiskeri i sidste uge. Jeg kan godt mærke, at forventningens glæde stiger i takt med, at vi sejler afsted, mens vandet skifter farve fra havnens grumsede blå til det klare, åbne hav.
OM HAVBARSEN
Latinsk navn: Dicentrarchus labrax
Størrelse: Kan blive op til 1 meter lang og veje over 10 kg, men de fleste fangede eksemplarer i danske farvande er mellem 40-70 cm.
Føde: Lever primært af småfisk, rejer og bløddyr.
Kendetegn: Sølvfarvet med en let mørkere ryg, kraftig krop og et stort gab perfekt til at suge byttet ind.
Havbars på de "rigtige" høfder
Fremme ved stenhøfden begynder vi at kaste vores jigs ind over stenrevet, som ligger foran høfden. Enkelte sten bliver blottet, når dønningerne skubber til vandet. Stenhøfden fortsætter mange meter ud under vandet, og det er her, at havbarsene bør være.
– De kan stå overalt på revet, men jeg synes tit, at de gerne vil trække rundt på kanten mellem sten og sand. Her kan de stå lidt i læ bag stenene, hvis der er strøm, og det samme gør de byttefisk, de lever af, siger han.
Ifølge Finn handler succes med havbars meget om at finde de "rigtige" høfder.
– Du kan have en hel række af høfder, men selvom de ser helt ens ud set fra landjorden, så er revene under vand ofte meget forskellige fra hinanden. Så fra båd gælder det om at få opbygget et kendskab til det område, man fisker i, og få sat waypoints, hver gang man fanger fisk. På den måde kan man begynde at se et mønster i, hvor man fanger fisk. Det tager noget tid, men i sidste ende er det, det hele værd, fordi man bliver mere og mere effektiv for hver tur, forklarer Finn.
Han kaster og lader derefter jiggen synke ned til bunden og begynder en rolig indspinning. Pludselig mærker han et hårdt hug, og en havbars tager flugten.
– Jep, der var den! De elsker at stå på kanten og vente på et let måltid, forklarer han, mens han fighter barsen.
Barsen kæmper imod med de sidste karakteristiske hovedryst, inden den lander i nettet. Med et fast "bass-grib" løfter Finn en bars på omkring halvmeteren op, og jeg skyder en stribe billeder, inden den ryger tilbage i det klare saltvand.
En havbars har ladet sig overliste af en hvid weedless jig på 28 gram. Weedless jigs er særligt effektive til fiskeri efter havbars, da de gør det muligt at fiske tæt på bunden uden konstant at sidde fast i tang og sten.
I den korte pause, hvor vi lander fisken og tager billeder, er vi et øjeblik uopmærksomme – og opdager først bagefter, at den frontmonterede motor ikke længere holder os på plads. I mellemtiden er båden drevet ret tæt på høfden.
Det er en tydelig påmindelse om, hvor vigtigt det er altid at holde øje, når man fisker fra båd i Vesterhavets strøm og dønninger. Heldigvis har Finn fuld kontrol over situationen og får hurtigt gang i elmotoren igen, så vi kan tjekke, om der stadig er bars hjemme på revet. Men efter 15-20 minutters fiskeri uden kontakt, beslutter vi at rykke videre.
En ny sportsfisk
På næste høfde er der optaget, her står to lystfiskere fra land, der tydeligt også er på jagt efter havbars med jigs. Vi sejler videre til næste høfde, og det slår mig, hvor meget fiskeriet har ændret sig.
For bare 10-15 år siden havde det været et særsyn at møde en anden havbars-fisker langs Vestkysten. Lystfiskeri efter havbars er nemlig relativt nyt og voksende i Danmark. Men i takt med, at barsen er blevet mere talrig i danske farvande, og folk for alvor har fået øjnene op for dens egenskaber som sportsfisk, er den steget i popularitet. Den er både smuk, fighter godt, og så kan den også opnå en god størrelse. Den danske uofficielle rekord lyder på intet mindre en 82 cm og 7 kg. Den kan blive over 10 kg.
Med et fast "bassgrib" løfter Finn en bars på omkring halvmeteren op."
Havbarsen er også en relativt ny fisk for Finn, som fangede sin første for kun 4 år siden – og han har ikke set sig tilbage siden da. '
– Jeg dyrker rigtig meget predatorfiskeri i ferskvand efter aborre, gedder og sandart, og efter jeg fangede min først bars, er jeg blevet helt tryllebundet af fiskeriet. Barsen er virkelig en smuk, stærk og udfordrende fisk. På mange måder kan den godt minde lidt om aborren, fordi den også kan være lige så lunefuld, og det betyder også, at man med fordel kan prøve en masse teknikker af for at lokke den til hug, forklarer han.
Finn har haft succes med at eksperimentere med spinnerbaits til havbars – de har vist sig at være særdeles effektive.
Agn og teknik
Fremme ved næste høfde begynder Finn straks at rode med de store grejæsker fyldt med jigs, blink og woblere. Det er tid til at eksperimentere.
– Det meste af tiden fisker jeg de her weedless jigs, som virkelig er effektive. De kan fiskes i stort set hele vandsøjlen, men vigtigst af alt nede langs bunden, uden at de sidder fast, fordi krogen er fikseret inde i gummiet. Blink og mindre pirke fungerer også fint, men ulempen ved dem er helt klart, at de nemmere sidder fast, hvis man skal fiske nær bunden, og derfor skal de også fiskes en del hurtigere, forklarer han og fortsætter:
– Jeg har også eksperimenteret med at bruge dybdegående woblere og spinnerbaits, som nogle måske kender fra bass-fiskeri i USA. De har faktisk vist sig at være ret effektive, men jeg mangler stadigvæk at teste det ordentlig af.
– Jeg tror, det bliver en wobler nu, svarer han, da jeg spørger, hvad valget falder på.
Wobleren, som til forveksling godt kunne gå for en sild eller brisling med sin mørkeblå ryg og hvide bug, bliver monteret for enden af forfanget af 0.50 fluorocarbon-forfang. Forfanget kan måske lyde en smule til den robuste side, men det er der en god grund til.
– Fiskeriet herude vestpå er ret hårdt ved grejet, og når man fisker tæt på bunden og over store sten, er det vigtigt at bruge et forfang, der kan klare lidt tæsk. Og render man ind i en store bars, så vil den ofte prøve at skære en af nede ved bunden. Og det er ikke min oplevelse, at det tykke forfang gør barsen krogsky.
"Målebrættet findes frem, og barsens hale stopper ved 63 cm."
HER FINDER DU HAVBARS
Høfder og moler findes mange steder langs den jyske vestkyst, og steder som Agger Tange, Vorupør, Klitmøller, Hanstholm, Bulbjerg, Lønstrup, Løkken, Hirtshals, Hanstholm og Gl. Skagen er klassiske pladser. Men havbarsen kan i princippet findes langs hele Vestkysten. Derfor kan Google-maps være en hjælp, hvis man skal finde høfder, rev, stenbund m.m., som kan fungere som bars-magnet på dens ellers sandede vestkyst.
Storbars på krogen
Wobleren bliver kastet helt ind til høfden, hvor de små, bløde dønninger knækker og skaber røre i vandet. I mit hoved får jeg billeder af, hvordan havbarsen trækker rundt inde mellem stenene og venter på byttefisk, der har forvildet sig ind i det turbulente vand. Finn skifter lidt imellem at fiske wobleren som twitch – altså i små kontante ryk – og mere monoton indspinning, hvor wobleren vrikker fra side til side i en lige linje.
– Wow, så du det, udbryder Finn, mens hjulet begynder at skrige. Jeg ser en stor hvirvel i overfladen, da jeg vender mig om.
– Den virker rigtig god den her … åh nej, ikke mod bunden. Hvad der virker til at være en rigtig god fisk, er i gang med at bore sig ned imellem stenene.
Med fast hånd presser Finn barsen op gennem vandet, og i overfladen kommer en grov havbars til syne.
– Kæft, den er fin, udbryder jeg. Jeg assisterer med fangstnettet, og ind kommer den. En virkelig høj og tyk fisk, som er bygget på en helt anden måde, end de gennemsnitlige størrelser omkring 50 cm. Målebrættet findes frem, og barsens hale stopper ved 63 cm.
– Jeg troede faktisk den var endnu større, men den er jo bygget som en tank, siger Finn, mens han løfter den op til et billede.
MINDSTEMÅL OG FREDNINGER
- I 2025 er havbars fredet i februar og marts. Fra april og frem til årets udgang må man syd for Hanstholm hjemtage 2 fisk om dagen
- Nord for Hanstholm er der ingen daglige fangstbegrænsninger, men mindstemålet på 42 cm, som gælder for Nordsøen – herunder også Limfjorden og Ringkøbing Fjord – samt for Skagerrak og Kattegat, skal fortsat overholdes. I Østersøen – altså i farvandet syd for en linje trukket mellem Djursland og Øresund – er der hverken fastsat mindstemål eller daglig fangstbegrænsning.
- Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for, at mindstemålet på 42 cm skal gælde i alle danske farvande.
Regler og catch and release
Uden tøven genudsætter Finn den smukke fisk efter et par knips med kameraet. Han er ikke fanatisk omkring catch and release, men han opfordrer til at sætte de store eksemplarer ud igen.
– Det meste af mit barsfiskeri er catch and release, selvom jeg da i ny og næ tager en bars med hjem. De smager jo dejligt, men jeg synes selv, at det er god stil at genudsætte de store fisk, fordi de vokser meget langsomt, forklarer han.
En havbars på omkring mindstemålet på 42 cm vil cirka være 7-8 år gammel. Til sammenligning er en havørred på samme længde 3 år gammel.
Det kræver koncentration at fiske fra båd, når strøm og bølger hele tiden vil drive båden ud af position. Heldigvis kan moderne teknologi hjælpe.
Hold båden på plads
Mens vi fisker videre, lægger jeg mærke til, at vinden så småt har taget til. Alligevel ligger båden roligt på samme spot.
– Det er den frontmonterede elmotor, der gør hele forskellen, siger Finn og peger ned på den kompakte motor forrest på båden.
– Hvis du skal fiske effektivt fra båd, især når du skal ramme strukturer som høfder og rev, så skal du kunne ligge stille – uanset strøm og vind. Og det kan du med sådan en her. Elmotoren er koblet op med GPS, og via Spot-Lock-funktionen holder båden sin position næsten helt automatisk.
Finn justerer lidt på fjernbetjeningen, der hænger om halsen, og båden korrigerer sin vinkel.
– Når man først har fisket med Spot-Lock, er det svært at undvære. Det gør, at du kan fiske præcist, lægge jigs og agn, hvor fiskene faktisk står – og blive der, indtil du har affisket det hele. Derefter kan man sejle tættere på høfden og fiske dens sider, som også kan holde fisk. Men jeg må dog indrømme, at jeg har allermest fidus til revet foran stensætningerne.
– Det er vigtigt at nævne, at stenene, som er brugt til at lave høfden, kan ligge rigtig langt ud foran den, så stenrevet kan altså være ret stort og langstrakt.
SIKKERHED OMBORD
- Husk redningsvesten: Alle ombord bør altid have en godkendt redningsvest på.
- Tjek vejrudsigten: Havbarsfiskeri kan foregå i strømfyldt vand, så tjek altid vind og strømforhold.
- Kommunikation: En VHF-radio eller en mobiltelefon i vandtæt pose er vigtig, hvis der opstår nødsituationer.
- Førstehjælpsudstyr: Hav et lille sæt med plaster, bandager og evt. en flaske rent vand til skader.
Kom afsted sommer og efterår
Fast-forward til et par timer, en række høfder og ikke mindst en håndfuld havbars senere. Solen står lavere, og fisketuren er ved at lakke mod enden.
På vej hjemover skal en af de "gode høfder" med rigeligt af waypoints dog lige genbesøges. Jeg er fuldstændig mæt for i dag, men mangler stadig lige ét sidste kast… måske to. Mens vi kaster, spørger jeg Finn, hvornår han selv synes, sæsonen for havbars virkelig spiller.
– Jeg starter allerede mit fiskeri i maj, og så synes jeg egentlig, at det bliver gradvist bedre og bedre sæsonen igennem, siger han.
Under havbarsfiskeriet støder man ofte på stimer af makrel – især efter flere dages østenvind.
– Alt efter vejr og vandtemperatur kan sæsonen strække sig helt ind i oktober. Sommer og det tidlige efterår er nok den bedste tid, men det vigtigste er faktisk bare at komme afsted og få opbygget erfaring med både pladser, teknik og grej. For når først man har mærket en havbars tage agnen med et kontant hug, så er man solgt, slutter han.
Og han har en vigtig pointe. For med grejet og båden klargjort og vinden i det rette hjørne, handler det i bund og grund bare om at komme afsted. Så næste gang vestenvinden lægger sig, så husk: Derude – lige bag den næste høfde – venter måske dit helt eget havbars-eventyr.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2025.
