Gedder i mørket: Vertikalt natteroderi
Det gælder om at væbne sig med masser af varmt tøj og tålmodighed, når man stævner ud i den mørke og kolde nat. Men belønningen kan være stor, for under overfladen vover søens største fisk sig ud på jagt. Følg med, mens Gordon får en ny lektion i moderne geddefiskeri.
Det er en lidt surrealistisk oplevelse at tøffe rundt på søen midt om natten og stirre på skærmene, der lyser op i mørket. Det er stort set det eneste, vi ser. Det er en kølig og flot stjerneklar nat, men vi kigger ikke rigtigt op. Øjnene er totalt fikseret på ekkolodderne.
Stefan går ikke ned på udstyr, og båden er monteret med en Garmin Livescope, der peger fremad i søgen efter grove gedder, og med en Panoptix, der viser, hvad der foregår lige under båden. På skærmene kan vi således ikke blot se en elektronisk gengivelse af bunden og stimer af byttefisk i vandmasserne, men også enkelte gedder – og tilmed vores egne gummijigs, hvis vi vælger at sænke dem mod bunden.
Legen går i sin enkelthed ud på at sejle langsomt rundt i mørket i søgen efter elektroniske tegn på grove gedder, mens snakken går på stort og småt, om alt fra hjemmelavede jerkbaits til vores liv som fædre.
Legen går i sin enkelhed ud på at sejle langsomt rundt i mørket i søgen efter elektroniske tegn på grove gedder…"
Gordon og Stefan med aftenens første fisk.
Foto: Columbus Leth
Dramatisk debut
Pludselig afbrydes samtalen, da en stor fisk viser sig på skærmen. Stefan kan se, at den er ca. 8 meter foran og lidt til styrbordssiden, og han navigerer os forsigtigt i den retning, inden fisken dukker op på Panoptix-ekkoloddet ca. 5 meter under båden.
Stefan venter, til vi er lige over den, og sænker så forsigtigt jiggen. Vi er ikke i tvivl om, hvornår gedden registrerer jiggen, da vi kan se begge dele på skærmen. Pludselig bevæger den lille gule klat, der repræsenterer gedden, sig i retning af den anden gule klat, som er jiggen på vej ned mod fisken.
Det er et godt tegn, at gedden sætter farten op, og præcis samtidigt med at de to klatter bliver ét med hinanden på skærmen, mærker Stefan hugget og giver resolut modhug med vertikalstangen. Han ved, at der skal et solidt modhug til med de store gedder – men hans reaktion var måske alligevel lidt til den voldsomme side.
Stangen knækker midt over i modhugget, og som om det ikke var kaotisk og surrealistisk nok at sidde der i mørket, er der nu for alvor drama. Den store gedde er stadig kroget, men de knækkede dele af stangen hænger ud over siden af båden.
På en eller anden måde lykkes det Stefan at holde på fisken og få den op til overfladen, hvor jeg er på pletten med det store knudeløse gumminet. Yes! Vores første fælles nattevertikalfisk er en realitet, og Columbus skyder løs med kameraet, mens vi griner af hele situationen.
Gedden får hurtigt sin frihed igen. Vi er lykkelige. Ikke blot er det lykkedes Stefan at vise mig, at denne form for fiskeri fungerer, det sker også, mens den dygtige fotograf Columbus Leth er med i båden.
For mig er dette en helt ny måde at dyrke fiskeri på, og jeg bliver ramt af en stærk følelse af taknemmelighed over, at lystfiskeri igen og igen kan tilbyde mig nye udfordringer og oplevelser..."
Vi havde nemlig planer om, at få Stefan med i et kapitel om geddefiskeri i min bog "Ha’ det for vildt". Stefan finder et par mexicanske Sol øl og nogle limeskiver frem, og mens vi sidder i frostvejret med uldsokker, handsker og tykke uldunderdrenge på, fejrer vi sejren ved at skåle i en drik, der straks fører tankerne hen til bare tæer på en sandstrand.
Nye veje i geddefiskeriet
For mig er dette en helt ny måde at dyrke fiskeri på, og jeg bliver ramt af en stærk følelse af taknemmelighed over, at lystfiskeri igen og igen kan tilbyde mig nye udfordringer og oplevelser, som skaber begejstring og forstærker lysten til konstant at udforske og udvikle mig som lystfisker.
En skål i mexicanske øl luner på en kølig dag.
Foto: Columbus Leth
Stefan er ikke blot en god kammerat, men også en stor inspiration, når det kommer til fiskeri. Han er en lystfisker, som jeg har lært meget af. Folk, der kender mig, ved, at geddefiskeri på lavt vand med jerkbait, særligt efter brakvandsgedder, er noget af det fiskeri, der har fyldt allermest hos mig, og som jeg er virkelig passioneret omkring.
Det er på mange måder Stefans fortjeneste. Han var på et tidligt tidspunkt inspireret af amerikanske og canadiske muskie-fiskere, og han fiskede efter grumme gedder på lavt vand med kraftige stænger og store håndlavede jerkbaits i træ.
Jeg mødte Stefan gennem en studiekammerat, hvis søster var kæreste med ham, og vi havde nogle fantastiske ture sammen på flere lavvandede søer, hvis navne og beliggenheder vi stadig holder for os selv den dag i dag. Stefan var den, der for alvor vakte min passion for geddefiskeri med spin og jerkbait. Jeg sugede til mig af hans erfaring om både, grej, teknikker og ikke mindst om, hvor man bør opsøge fiskene.
Størstedelen af denne viden benytter jeg mig stadig af i dag. Stefan var også en af de første fiskere, jeg stødte på, som fiskede i brakvandet omkring Møn og Sydsjælland.
De første ture, vi havde dengang, inden mange andre geddefiskere havde opdaget det, står stadig som noget af det heftigste fiskeri, jeg har oplevet. Store mængder flotte og stærke brakvandsgedder stod helt inde på de lavvandede områder, hvor vi kunne se både trykbølger og store skygger forfølge vores højtgående jerkbaits.
Senere flyttede Stefan til Midtjylland. Kreativ og opsøgende som han er, begyndte han at dyrke fiskeriet på sin egen måde for at finde veje og fiskeformer, som andre lokale geddefiskere måske endnu ikke havde opdaget.
Her fandt han så ud af, at i de kolde og mørke måneder dukker der pludselig store gedder op på ekkoloddet om natten på søer, hvor de ellers sjældent kan findes om dagen.
Stefans fisketeknik minder meget om klassisk vertikalfiskeri, som man især bruger efter sandart. Men også efter gedder. Den helt store forskel er altså, at Stefan dyrker teknikken, mens det er både koldt og mørkt.
Stefan går ikke ned på udstyr, og hans båd rummer alt hvad predator-fiskeren begære.
Foto: Columbus Leth
Ekspertviden
Jeg kunne selvsagt ikke lade muligheden gå forbi, når der var endnu en chance for at fiske med Stefan, så jeg tog en tur til Jylland sammen med fotografen Columbus Leth for at samle indhold til den bog, jeg arbejdede på.
I bogen "Ha´ det for vildt", som netop er udkommet, går jeg dog ikke i dybden med det praktiske og tekniske omkring geddefiskeriet. Den indsigt får du til gengæld her i et interview, som jeg lavede med Stefan.
Her får du al den viden, du behøver for selv at komme i gang med natteroderiet ude på søerne.
Hvorfor begyndte du med natfiskeri efter gedderne?
– Jeg oplevede flere steder, at gedderne var blevet svære at komme i kontakt med i dagtimerne, muligvis på grund af øget fiskepres, og så må man jo være kreativ. Da dagene jo er korte i de kolde måneder, besluttede jeg i stedet at prøve at eksperimentere i mørket.
Vi skal tilbage til en morgen i november 2019, hvor jeg tog ud i rigtig god tid og begyndte at fiske, allerede inden solen var stået op. Jeg ville teste, om jeg kunne få gedderne til at tage agnen i mørket. Det viste sig faktisk at virke rigtigt godt, så jeg begyndte også at prøve fiskeriet efter solnedgang. Og pludselig anede jeg et mønster. Jeg følte, at jeg havde opdaget et helt nyt fiskeri. Tilmed et jeg stort set havde for mig selv.
Hvad er fordelene ved geddefiskeri i mørket?
– Først og fremmest tror jeg, man får nogle ekstra chancer, især på de større fisk, som er svære at komme til om dagen. Jeg fandt hurtigt ud af, at mørketurene åbner nye muligheder for fisketure efter arbejdstid. Altså en højere frekvens på turene.
Når vinden tillader det, er det bare med at komme ud. Og så må jeg indrømme, at jeg ikke er stor fan af at fiske skulder ved skulder. Det gør man sjældent om natten, selvom jeg indimellem ser andre både snurre rundt ude i mørket.
Når vinden tillader det, er det bare med at komme ud."
Hvilket udstyr vil du anbefale på elektronikfronten?
– I min Alumacraft er alt elektronikken fra Garmin. Mit setup består af to Echomap Ultra 122sv og en Echomap UHD 92sv nede ved Tiller-motoren.
De to 12" skærme viser henholdsvis Livescope Forward og Perspektiv samt Panoptix ps30 og Sidevü. Min 9" skærm bruger jeg kun til søkort.
Man behøver ikke hele dette setup for at komme igang, men en Livescope er næsten uundværlig. Den er nærmest rygraden i denne form for fiskeri. Så hvis jeg også skal anbefale et minimum af udstyr, må det være en halvstor skærm og en Livescope-transducer.
Hvilket fiskegrej anvender du?
– Jeg bruger oftest en Westin W3 Vertical Jigging 28-52 g stang med et gammelt Daiwa Viento, som er påspolet med 0,13 mm Spiderwire. Det sæt er supergodt til det vertikale fiskeri, mens mit kastefiskeri typisk foregår med en Westin W8 Powercast 25-100 g stang og et ABU Revo Beast med 0,36 mm Spiderwire.
Store gummijigs er sagen til det vertikale fiskeri.
Foto: Columbus Leth
I forhold til endegrej er jeg rigtig glad for Twinteez i 22 cm i farverne Alabama, Headlight og Bass Orange. Men jeg har også fået fine fisk på Highfive Lures vertikal-agn.
Alle mine vertikal-agn er monteret med 50 g hoveder, da det altid giver god kontakt til agnen. Det gælder blot om at huske på, ikke at komme for tæt på fisken for hurtigt, da agnen kan synke med en ret høj fart med så tungt et hoved.
Sæt tempoet ned, så du ikke skræmmer fisken. Jeg fisker altid med en enkelt trekrog, som er monteret i en svirvel, som så igen er monteret i øjet i toppen af screw-in-jighovedet.
Gedderne bider stort set altid efter hovedet på agnen, så jeg får næsten alle de fisk som hugger. De få, der smutter, er som regel mindre fisk, der skyder op og tager jiggen, mens den er på vej ned. Derved får du et hug, hvor vægten fra fisken udebliver, og man ikke kan løfte stangen højt nok til et effektivt tilslag.
Hvor vil du anbefale nystartede at prøve kræfter med denne type fiskeri?
– Allerhelst i klarvandede søer og gerne med noget dybde, hvis det er vertikalt, man vil forsøge. Det er dog vigtigt, at du aldrig forsøger dig på fisk, der står dybere end 10-12 m under overfladen. Gedderne kan have svært ved at trykudligne fra den dybde, og der kan derfor være risiko for, at de dør, selvom man straks genudsætter dem.
Fiskene, der står dybt, må man bare lade passere og håbe på, at de svømmer lidt højere senere eller en anden dag.
I hvilken periode kan natfiskeriet dyrkes?
– Jeg dyrker det kun i de kolde måneder, da det er der, gedderne bedst kan tåle at blive fanget. Altså på grund af vandtemperaturen. Den kolde tid er jo også der, hvor fiskene er i bedst kondition. Og så er der bare et eller andet råt og fedt over at komme ud og nyde kulden og mørket.
Jeg holder mig helt fra de varme måneder, da det er alt for hårdt for fiskene at fighte i 20+ grader varmt vand, og da det er de store gedder, jeg fokuserer på, er det jo dumt at save den gren over, som man selv sidder på.
Hvad er dine foretrukne vejrforhold?
– Det bedste vejr er selvfølgelig ikke for meget vind, og så helst nogle få graders varme. De dage, hvor frosten lægger sig, kan frosne hjul og topøjer godt drille, men med et dyp af stangspidsen og nogle varme pust på hjulet, kan man som regel få tingene til at rulle igen. Men det er besværligt. Der er dog meget der tyder på, at gedderne sagtens kan være på finnerne under overfladen i mørket, selv om det er lige koldt nok oppe på overfladen.
Hvad er de vigtigste råd, hvis man vil ud i mørket?
– Prøv dig frem og skab dine erfaringer på de vande, du dyrker. Der er ikke to søer, der fisker ens. Nogle fisker godt efter solnedgang, mens andre er meget bedre før solopgang.
Det er også vigtigt at være tålmodig og ikke sejle for hurtigt frem mod en fisk, da en skræmt gedde er svær at få til noget som helst. Selv hvis du finder den igen. Fisk ikke med for store løft med stangen. Nogle gange er en stille agn meget giftig. Vandet er jo koldt, så gedderne er ikke nødvendigvis sprængfyldte med energi. Prøv bare at holde jiggen foran næsen på dem, og efterfølgende måske kun sitre lidt med den. Vær opmærksom på, hvad der virker, hvornår det virker, og hvordan vejret var den dag, det kørte godt. Det er afgørende info til fremtidige ture.
Der er dog meget der tyder på, at gedderne sagtens kan være på finnerne under overfladen i mørket, selv om det er lige koldt nok oppe på overfladen."
Hvad kan man forberede inden turen?
– Det er vigtigt, at du har alt værktøjet klart i båden, inden fiskeriet begynder. Tang, vægt, målebånd og så videre bør ligge klart, og du skal vide, hvor du finder det. Så går det hurtigt at afkroge fisken i nettet, og derfra er det bare hurtigt op og tage billedet og eventuelt målene – og så ellers tilbage på den blå hylde med den.
Stefan med en fornem "bifangst" under nattens geddefiskeri.
Foto: Columbus Leth
Hvad skal man passe på?
– Husk, at månen kan kaste skyggen af båden ned i vandet, og det skræmmer mere end man skulle tro. Så månen er vigtig at holde øje med, ligesom man ikke selv bør bevæge sig unødigt rundt i båden – slet ikke, når der er fisk under kølen.
Sikkerhed til søs skal altid tages alvorligt. Især i de kolde måneder. Så husk lige at fortælle konen, kæresten eller en kammerat, hvor du tager hen, og hvornår du forventer at være hjemme igen. Også selv om det kan være surt at have en bagkant, hvis gedderne er på hugget.
Hvordan ser du på de flotte bifangster, jeg har bemærket?
– Sandarten er jo en kærkommen bifangst under dette fiskeri, hvis ellers den er til stede i det vand, du fisker i. Nogle ville jo nok faktisk fokusere på sandarten, og så kalde gedden for en bifangst. Det kan man vende og dreje efter, hvad man bedst kan lide. Jeg er først og fremmest geddefisker.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 4, 2024.
