Eksperttips: Med wobler i ådalens mørke
Sommernætterne er højsæson for lystfiskere, der jagter store å-havørreder. Natfiskeriet kræver præcision, de rette teknikker og ikke mindst en god portion tålmodighed. Anders Jepsen deler her sine oplevelser og metoder til spinnefiskeri med wobler, der forvandler sommerens mystiske nætter til uforglemmelige fisketure.
Endelig kom dét, som vi alle havde ventet på. Jeg var 17 år gammel, og den første sommerregn havde meldt sig i en mængde, der for alvor fik gang i fiskefeberen.
Der skulle heller ikke gå særligt lang tid før, at min storebror og jeg befandt os nede i ådalen. Vi rullede ind på parkeringspladsen og kiggede mod åen. De gamle, rutinerede herrer i fiskeforeningen plejede at sige, at hvis vandstanden i åen var steget til lige under brædderne på kanobroen efter et regnskyl, var forholdene ideelle.
Et kig mod broen gennem vinduet på bilen satte derfor gang i de helt rigtige fornemmelser, da åens strømfyldte vand nu kyssede brædderne. Klokken havde passeret 20.30, skumringen nærmede sig, og jeg havde en fornemmelse af, at nedstrøms parkeringspladsen var det rigtige sted at starte denne aften.
Min bror følte dog for at gå opstrøms for derefter at fiske den anden vej, hvilket endte med, at vi ønskede hinanden knæk og bræk, hvorefter vi gik hver til sit.
Om forfatteren
Anders Jepsen er 25 år gammel og bor i Aarhus. Han er nærmest opvokset ved Vejle Å og har fisket der, siden han kunne gå. Han er havørredfisker med stort H og er formand i Egtved & Omegns Sportsfiskerforening. Til dagligt lever han af at være videokreatør, og han laver blandt andet video- content til forskellige grejbrands. Derudover er han en del af det populære YouTube-koncept Justfishing, som i dag har mere end 28.000 abonnenter.
Den rette wobler
Agnen, som vi begge havde bundet for enden af linen denne aften, var der ingen tvivl om. En sort Rapala Jointed i 7 cm, der med sin leddelte funktion virkelig kan fiskes effektivt i den rette dybde, når solen står lavt, og fiskene vogter deres standpladser.
Med kast over til den modsatte brink fandt jeg stille og roligt min egen rytme langs åen nedstrøms parkeringspladsen. Men ådalens idyl blev lynhurtigt afbrudt af ringetonen fra min telefon.
– Anders! Den er kæmpestor. Den er kæmpe. Har aldrig fanget en så stor!
Klokken havde kun passeret 21, og min bror havde netop landet noget, der lød til at være helt enormt. Jeg var i et mindre chok. Fløj op fra åbrinken med benene på nakken, og løb tilbage til parkeringspladsen, hvor vi havde aftalt at mødes igen.
Med høj puls, målebånd og vægten klar, kunne jeg skimte min storebror komme slæbende ude i horisonten. Og jeg tabte mildest talt kæben. Det eneste, som jeg kunne se, var lidt over halvdelen af fisken i et gællegreb, da resten af kroppen blev slæbt hen ad græsset. Den her var i en kaliber for sig.
Min bror smed fisken i græsset med rystende hænder. Med øjnene halvt ude af begge vores ansigter gav vi hinanden en kæmpe krammer. Krogen fra min lille vægt blev sat fast i gællerne, og vi løftede, men opdagede hurtigt et problem. Vægten gik i bund. Den gik kun til 6 kg.
Fisken var 82 cm, stålblank og kuglerund som en badebold. Min brors nye personlige rekord fortjente at få en officiel vægt på sig. Vi ringede til den lokale formand for fiskeforeningen, der lå inde med en større vægt.
Beslutningen blev derfor, at min bror kørte hjem til formanden, og jeg kunne fiske videre i skumringen. Så ville han hente mig, når jeg engang var færdig ved åen.
Den her fisk havde en tyngde, som afslørede, at den var i den helt rigtige størrelse"
I bælgragende mørke huggede denne imponerende havørred på 79 centimeter voldsomt på en Rapala Jointed.
Mørkets magi
Efter at have set sådan en fisk, var fiskefeberen ved at sprænge hovedet af mig. Men troen på, at jeg nu selv skulle fange en fisk af samme kaliber, var tæt på ikke-eksisterende.
Men jeg begav mig ufortrødent opstrøms åen og startede mit fiskeri i næsten bælgravende mørke. I et par timer affiskede jeg koncentreret, men uden det mindste nap i wobleren. Klokken havde passeret 23, det var blevet køligt, og disen lå nu som en dyne hen over markerne i ådalen.
Foran mig ventede dog en plads, der ved tidligere besøg altid havde set spændende ud, men aldrig rigtig leveret. Snigende i sump og smat blev linen kørt omkring pegefingeren, stangen gjort klar til kast, og i mørket fik jeg vippet wobleren ud mellem udhængende grene og buske. Med strømmen drev min flydende wobler nu videre ud i mørket indtil den passende afstand var nået. J
eg slog bøjlen over, tog et par omgange på spinnehjulet og pludselig lød et heftigt "skvulp" i åen. Linen strammede op og min stang krøllede for alvor i bund.
Pandelampen blev tændt, mens hjertet bankede helt oppe i halsen. Den her fisk havde en tyngde, som afslørede, at den var i den helt rigtige størrelse.
Mobilen kom frem. Opkald til bror. Han skulle komme ned til åen NU. Jeg havde besluttet mig for at håndlande fisken, da jeg ikke turde risikere at wobleren satte sig i nettet. Så jeg hoppede i åen, uden rigtig helt at have en ide omkring dybden. Og før jeg havde set mig om, så stod jeg i vand til livet. Kulden var det sidste, som jeg bemærkede. Den her fisk skulle bare på land.
Da den kom nærmere, prøvede jeg at gribe ud efter halen. Jeg fik fat, men med det resultat, at den gik amok – direkte ind i en grødebusk ved siden af mig.
Wobleren rev sig løs, og mit hjerte stod stille samtidig med, at det aldrig havde kørt hurtigere. I en kæmpe krammer omkring fisken med vand plaskende til højre og venstre lykkedes det mirakuløst at få fisken på land og et kæmpe brøl kunne høres gennem hele ådalen.
På parkeringspladsen stod en flok ældre herrer med deres fluestænger. Jeg var nu den person, der kom slæbende med en fisk halvt i luften og halvt i græsset. De ønskede mig et kæmpe tillykke. Fisken blev vejet, og alt var godt.
De vidste bare ikke, at min brors fisk stadig lå i bagagerummet. Så da bagklappen blev åbnet, og nu to sommer-blankfisk lå i bagagerummet på henholdsvis 82 og 81 cm, 7 kg og 6.8 kg ændrede deres ansigter sig tydeligt. De var på en måde målløse, og det samme var vi.
Woblerens betydning i grejæsken
Siden denne historie har den sorte Rapala Jointed altid haft en speciel plads i grejboksen, da den formåede at levere to drømmefisk på samme aften for min bror og mig. En aften, der stadig til den dag i dag, står klart i minderne.
Første gang, at jeg blev introduceret til woblerne, var, da jeg startede som junior i den lokale fiskeforening, da vores fiskevand gjorde det besværligt med flue og spinner på grund af træer og udhængende grene langs store dele af åen.
Derfor var det nemmere at sende en flydende wobler nedstrøms i renderne, og vi unge fik hurtigere succes og blod på tanden.
Jeg har nu fisket intenst med wobler efter åens havørreder i cirka 14 år, og denne periode har lært mig meget omkring, hvordan – og ikke mindst hvornår – man får det maksimale ud af sit woblerfiskeri.
Hvorfor wobler i de mørke timer?
Skumringen eller de tidlige morgenstunder. Disse perioder er nok det tidsrum, som hvert år leverer flest havørreder hen over sommeren.
Der sker bare noget med åens liv, når skyggerne bliver lange, og solen har lagt sig ned i horisonten. Det hele kan gå fra det rene idyl til nu voldsomme plask og bølger fra havørreder, der enten skal videre op i systemet eller vogter deres standpladser.
På det tidspunkt af døgnet er det heller ikke afgørende at komme langt ned i vandsøjlen med din agn, hvilket kan være en stor fordel i vandløb med meget grøde.
Den å, som jeg er opvokset langs, har hver sommer en stor tilvækst af pindsvineknop og andre typer grøde, der alt sammen danner nogle skønne skjulesteder for fiskene.
Men grøden gør samtidig fiskeriet besværligt i dagtimerne, da havørrederne ofte stiller sig langt nede i det og stort set er umulige at fiske til.
Dog sker der noget, når lyset forsvinder. I det tidsrum kommer de frem fra deres skjul og vogter deres standpladser. Her kan vi meget nemmere præsentere en agn effektivt, så fisken bliver provokeret nok til at hugge.
Det er her, at en højt fisket Rapala Jointed har knækket koden for mit vedkommende. Med en lettere hævet stangspids har du mulighed for at styre din wobler og sende den hen over grøden og ind mod fiskens territorium på en effektiv måde, som ellers er meget vanskelig
Det visuelle hug
Når dit setup med wobleren fisker højt i vandet, er det også bare et spørgsmål om tid, før du vil opleve det visuelle hug. Det moment, når åen rejser sig. En stor bølge buldrer frem fra fiskens standplads. Stormer efter din wobler og hugger. Det er brutalt og stærkt vanedannende.
Jeg husker tydeligt en sommeraften, hvor jeg traskede op til et velkendt stræk langs åen. Skumringen havde meldt sig, og mængden af lys begyndte at være helt perfekt. Jeg ser dog ude i horisonten en fluefisker, som netop havde begyndt sit fiskeri langs det stræk af åen, som jeg timerne forinden drømte om at udforske på egen hånd.
Der var derfor ikke andet for end at slå sig ned i græsset. Vente tålmodigt og starte fiskeriet bagefter ham.
Han havde nu passeret svinget, og jeg fandt grejæsken frem. En ni centimeter sort Rapala Jointed blev bundet på linen, og foran mig, ovre langs modsatte bred, ventede en klassisk standplads, som tidligere havde leveret store havørreder.
Minutterne forinden lå jeg dog i græsset og nysgerrigt fulgte fluefiskeren, der affiskede denne plads uden held. Derfor var det øverste af begejstringen taget lidtaf mit første kast, men dette skulle hurtigt ændre sig.
Med det samme rejste der sig en kæmpe bølge, der fulgte min wobler hele vejen over til min egen bred og vendte rundt i et større skvulp. Sved, adrenalin og puls var gået fra ådalens ro og idyl til nu at banke løs. Det var en stor fisk.
To dybe vejrtrækninger og wobleren blev lagt derover igen. Denne gang satte jeg ekstra fart på wobleren, idet den svingede forbi standpladsen. Åen rejste sig, og hugget faldt hårdt og prompte. Fluefiskeren længere nede af åen hørte de tunge plask og kom gående tilbage.
– For dævlen knægt. Jeg havde sgu da lige affisket den plads!
En længere fight begyndte, som forløb ganske fornuftigt, men mit fangstnet blev dog for alvor testet af fiskens størrelse. Jeg var ikke særligt gammel og havde ikke kræfterne til at føre nettet om fisken imod strømmen. Dette resulterede i, at wobleren satte sig i maskerne og forsvandt ud i mørket. En god fisk omkring 80 cm, som jeg kunne bande over hele vejen tilbage til bilen.
Men det visuelle angreb på wobleren, der lokkkede fisken frem minutterne efter en fluefisker havde affisket pladsen, gjorde det hele lidt specielt og bekræftede woblerens force i aftentimerne.
SKIFT KROGENE
Krogene er altafgørende på en 9 cm wobler. Bemærk dog, at den er født med alt for store kroge, der skal skiftes til nogle mindre. Owner i str. 10 har været en game-changer for mig, hvad angår hvor mange fisk, der ender i nettet. Det er både mere skånsomt at fiske med mindre kroge, og landingsraten stiger markant.
Spinnesetup og woblere
Det skal understreges, at der findes mange forskellige type woblere, der kan bruges til fiskeriet i åen. Rapala Original samt Countdown til fiskeriet midt på dagen har også givet mig utallige oplevelser med fine fangster fra åen, og woblerne fra Nils Master skal bestemt heller ikke undervurderes.
Min kærlighed er dog faldet på Rapala Jointed-woblerne i den flydende version til fiskeriet henover natten. Wobleren er leddelt, hvilket gør, at den "slanger" sig gennem vandet og sender et bevægelsesmønster afsted, der efter min opfattelse, kommer tættest på en naturlig fisk.
Længderne på disse woblere er enten syv eller ni centimeter, men hvilken størrelse, der ender på forfanget, afhænger af åens tilstand. Hvis der har været et kraftigt regnskyl, åen er steget, og farven på vandet er grumset, så er en ni centimeter uden tvivl mit første valg.
Den leddelte Rapala Jointed i sit rette element i dagens sidste lys – klar til at overliste den næste store havørred.
Hvis åen derimod er klarvandet efter en længere tørkeperiode, så er 7 centimeter woblere geniale i dæmpede og naturlige farver.
Men nu kommer vi faktisk til noget af det, som jeg elsker allermest ved woblerfiskeriet. Og det er vægten på det samlede setup. Syv centimeter Rapala Jointed har en vægt på fire gram og ni centimeter wobleren har en vægt på syv gram. Det er en utrolig let agn sammenlignet med tungere spinnere, som for mange er det mest oplagte inden for spinnefiskeriet efter havørred.
For at kaste effektivt med disse woblere, kræver det derfor en lettere stang med en forholdsvis blød spids og ikke alt for høj en kastevægt. Ni fods med en kastevægt omkring 18 gram er ideel med et størrelse 2500 eller 3000 hjul monteret.
Sufix 131 linen i 0.12 mm er jeg personligt kæmpe fan af, da den er utrolig blød og smidig, hvilket sender de lette woblere afsted uden problemer.
GLEM IKKE WOBLERNE I DAGTIMERNE
Selv til dagsfiskeriet om sommeren kan woblerne være effektive. Her plejer jeg dog at benytte udelukkende 9 centimeter varianten eller Countdown-modellen for den ekstra dybde, som de giver.
Jeg har mange gange oplevet at fiske et stræk opstrøms med en spinner, for derefter at sætte en wobler på og fiske det samme stræk nedstrøms. Når jeg gør disse ture op, er det cirka 3 ud af 4 gange woblerturen nedstrøms, der udløser hugget på en plads, der ellers var kørt over med en spinner.
Forfang og knuder
Vi kommer heller ikke udenom, at der skal monteres et nylon -eller fluorocarbon- forfang for enden af din fletline og ned til wobleren. For at få de bedste kast med de lette agn kræver det ofte, at du er nødt til at trække overgangen mellem fletline og forfang ind i mellem øjerne på spinnestangen.
Derfor benytter jeg aldrig svirvler til dette sniger-fiskeri, men derimod en klassisk blodknude. Når knuden er bundet, står du med to linetjavser, der skal klippes til. Her prøver jeg at klippe så tæt på knuden som muligt, da jeg til sidst giver knuden en klat Loon UV Knot Sense. Jeg har altid en lille tube Loon UV Knot Sense liggende i tasken sammen med en mindre UV-lampe. Med denne lim kan du lave en form for "coating", der gør din overgang mellem fletline og forfang silkeblød og samtidig sørger for, at din knude aldrig kan gå op.
At luske rundt i ådalen med sådan et stangsæt, der er let som en fjer, og nørde præcise kast under grene og over til modsatte bred på en tyndere fletline er for det første komfortabelt og for mig en kæmpe faktor i, hvorfor jeg elsker woblerfiskeriet.
Der er mange kræfter på spil, når en stor havørred hugger på en nedstrøms fisket wobler og begynder sine tunge hovedrusk. Derfor er det også her en fordel med en blødere stang, som kan håndtere nogle af disse hårde "stød", da fisken ellers vil have en bedre chance for at rive sig fri.
Farver og bevægelse i vandet
Et kig i grejboksen viser også, at farverne til dette sommerfiskeri holdes neutralt. Jeg holder meget af naturtro imitationer på woblerne, men når alt kommer til alt, er det ikke farverne, som jeg føler, er altafgørende. Det er gangen i vandet.
Vi kommer desværre ikke udenom, at woblerne ikke går ens i strømvandet. Du kan købe tre identiske woblere i din grejbutik, men de har hver sin gang i vandet. Den ene kan trække til venstre, den anden til højre og den tredje kører måske snorlige. Som regel skal jeg omkring tre til fire woblere igennem, før jeg finder den, som går helt perfekt og håndterer åens strøm bedst.
Blank og nystegen havørred på 75 centimeter fra juni måned – Anders' første fisk i sæsonen 2024.
For at optimere dette, er det utrolig vigtigt, når du binder wobleren fast til dit forfang, at det enten er med en lille blinklås eller Rapala-knude. Denne detalje vil give wobleren den allerbedste gang i vandet, men det redder desværre ikke dem alle sammen.
Hold derfor godt øje med tilbud og køb en stor omgang woblere, hvis muligheden byder sig. Det øger chancerne for at finde den perfekte wobler gevaldigt.
Hvordan fiskes woblerne?
Svinget på wobleren, er noget af det vigtigste, når man ankommer til en velkendt standplads. Om det er ved egen bred eller modsat, så skal wobleren have et overraskelsesmoment for fisken. Hvis standpladsen findes langs egen bred, kan man hurtigt fristes til at lade wobleren drive ned og derefter trække den snorlige gennem pladsen. Jeg har bestemt også fanget fisk på denne måde. Det kan sagtens fungere!
Men som årene er gået, er jeg blevet betydeligt mere glad for altid at have et sving på mit kast. På denne måde kommer wobleren ind fra siden og truer fiskens standplads, hvilket jeg føler udløser hug oftere, end hvis wobleren blot kørte snorlige gennem vandet og henover standpladsen.
Flidspræmie
Når mørket for alvor har meldt sig, kan man hurtigt fristes til at tage hjem, da kastene nu begynder at blive en udfordring. Her vil jeg dog anbefale at fortsætte fiskeriet lidt endnu og derimod fiske på strækninger, som du ved holder gode standpladser og render langs din egen bred.
En flot ørred kommer med hjem
På denne måde er det ikke altafgørende, om du kaster hele vejen over til modsatte brink hver gang, men derimod med ro i kroppen kan kaste din wobler midt ud i åen og lade den svinge ind mod dig selv. Hvis du kan hive ny energi frem i mørket og gå de ekstra hundrede meter langs åen, så lover jeg, at du bliver belønnet i sidste ende. Nogle af de største fisk, jeg har landet i åen, har været på ture, hvor jeg ellers var klar til at tage hjem. Du kan hurtigt drømme dig tilbage til en lun seng, når du står alene i mørket midt ude i ingenting.
Men da jeg altid har været bidt af drømmen om disse kæmpe-havørreder, har jeg fortsat og er heldigvis blevet belønnet med fisk i den grove ende.
Noget helt særligt
Jeg har forelsket mig i fedtfinnerne herhjemme i Danmark. Om det er vinterens kolde fiskeri efter de blanke overspringere, laksefiskeriet i det tidlige forår eller bækørredfiskeriet med tørfluen. Hver sæson har sin helt egen charme.
Men sommernætterne i de smukkeste ådale herhjemme i Danmark, er hvad jeg har allermest kært. At opleve åens havørreder live op, lægge kastet over til standpladsen og se åen rejse sig i en bølge fra en anden verden. Det moment i sammenspil med alle naturoplevelserne gør bare, at havørredfiskeriet i ådalene herhjemme er noget helt særligt.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2025.
