Lyt til Forbundets nye podcast ”Knæk og Bræk”

Final Ikon Orange

”Knæk og bræk” er navnet på Danmarks Sportsfiskerforbunds helt nye podcast, der dykker ned i spændende emner og personligheder i dansk lystfiskeri. Du kan allerede nu høre de to første afsnit, der handler om det danske laksemirakel.

I lang tid har der ikke været nogen podcast for de danske lystfiskere, men nu er der godt nyt for dem, der gerne vil have lyden af lystfiskeri i ørene. Danmarks Sportsfiskerforbund kommer nemlig med deres helt egen podcast – ”Knæk og Bræk”.

I samtalepodcasten “Knæk og bræk” inviterer vi dig ind i lystfiskeriets forunderlige verden, og i hvert program dykker værten Anders Worre ned et nyt emne eller fiskeri sammen med interessante og vindende mennesker fra lystfiskerverden.

”Knæk og bræk” ligger nu gratis tilgængelig på Itunes og Spotify. Du kan også høre de to første afsnit nedenfor her.

Det danske laksemirakel
I de to første episoder er Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, og Micheal Beck-Hansen, forfatter, laksefisker og formand for Skjern Å Sammenslutningen gæster i studiet, og så ringer vi til leder hos Danmarks Center for Vildlaks, Søren Larsen. Blandt andet for at kigge ind i krystalkuglen og spå om den kommende sæson.

Vi begynder første episode med at rejse 40 år tilbage i tiden til 1983, for på det her tidspunkt er den danske laks så godt som uddød og forsvundet. I hele Skjern Å-systemet bliver der kun fanget 5 laks af lystfiskere, og laksen er stort set forsvundet i alle de andre lakseåer i Danmark. Troen på, at laksen står til at redde, er at finde på et meget lille sted, men en håndfuld mennesker vil det anderledes, og det er begyndelsen på det danske laksemirakel.

I anden episode fortætter snakken og vi kigger nærmere på, hvorfor netop den danske laks er så speciel og unik. Samtidig spår vi om den kommende sæson, og du får også en håndfuld tips og tricks til det kommende laksefiskeri.

DSCF2689
I de to første episoder er Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, og Micheal Beck-Hansen, forfatter, laksefisker og formand for Skjern Å Sammenslutningen gæster i studiet. ”Knæk og bræk” ligger nu gratis tilgængelig på Itunes og Spotify. Foto: Christian Flinker.

Flere episoder på vej
Der er allerede flere episoder på vej, så følg Podcasten, så du automatisk får besked, når de næste episoder er online. Der er planlagt i alt 8 episoder i løbet af 2023.

Skriv til redaktionen med din ide
Har du et emne, du gerne vil have, vi tager op i podcasten, eller har du et lystfisker-relateret spørgsmål, vi skal vende med vores kommende gæster, så skriv til podcast@sportsfiskerforbundet.dk.

DSCF2667
Værten Anders Worre, der tidligere har arbejder på Radio4 og i dag arbejder på produktionsselskabet Frekvens Media, er passioneret lystfisker, men først og fremmest brænder han de gode lystfisker-fortællinger. Foto: Christian Flinker.