DSC 1293

Det er topsæson i ørredsøen lige nu, og der er masser af gode grunde til at lægge en tur forbi. Ørrederne er på finnerne, vejret er godt, og så egner ørredsøen sig perfekt til at ”fange” nye lystfiskere.

I en lystfiskerverden, hvor rigtig meget handler om store havørreder og laks for tiden, kan put and take-vandene godt forsvinde lidt i alt snakken om vilde fangster. Men det er faktisk lidt synd, for søerne har en vigtig og noget overset funktion i form af at rekruttere nye lystfiskere. Vi kan sikkert alle huske, hvordan vi blev introduceret til lystfiskeriets fantastiske verden. Den første tur eller første fangst har nok brændt sig fast i de flestes hukommelse, således også min. Det er utroligt vigtigt, at vi sørger for at give sådanne oplevelser videre, særligt til børn, i bestræbelserne på at fange deres interesse, så vores hobby kan blive ved med at være stærkt repræsenteret, og her har put and take-søen nok den allerbedste tilbudspakke.

DSC 1269

Sæt rammerne
Selvom førnævnte storlaks lokker i baghovedet hele tiden hos den erfarne lystfisker, så er det svært og grænsende til umuligt at tage sin 8-årige knægt med til Skjern Å og introducere ham for det omfattende regelsæt, både formelt og ufor melt, som gælder. Skulle man endelig være så heldig at fange en laks, er det heller ikke sikkert, at man kan tage den store laks med hjem jf. kvotereglerne, og det kan være svært at forklare. Regler og fiskeetik ved vandløbene kan nemt tage initiativet og motivationen fra en purung lystfisker. Husk derfor den gyldne regel om, hvorfor du tager familien med ud at fiske. Er det for din egen skyld eller for deres? Hvis det er sidstnævnte, som det bør være, så drop de elitære fiskevande, og tag en tur i P&T søen.

DSC0318 Nogle ørredsøer har endda decideret børnesøer, hvor fiskene ofte er lidt mindre, men fangstchancer er i top, fordi der er sat flere fisk ud. En god måde at fange børnenes interesse fra start.

Klækkebakke for lystfiskere
Nu er P&T søen ikke det eneste fine sted at starte med for kommende lystfiskere, men det har nogle fordele og en samlet pakke, der er svær at hamle op med. For der er ingen tvivl om, at en tur til søen eller mosen med den klassiske orm og prop kan meget af det samme. Men en typisk fangst på en håndfuld skaller og et par små aborrer kan man ikke rigtig tage med hjem – og det er ikke nødvendigvis fordi, at det handler om at tage noget med hjem, men det kan være en rigtig vigtig faktor for børn at vise sin fangst. Her kunne havnen være en mulighed for at fange og hjemtage et par flade, men det er bare ikke altid et egnet sted at have børn med, når der er tung trafik og stejle molekanter. Derudover har put and take-søen den fordel, at den ofte byder på både toiletter, is/slik og læ, hvis der kommer en regnbyge. Og har I held med fiskeriet, er det oplagt at gå planken ud og lave en lækker aftensmad med en regnbueørred. På den måde bliver børnene inddraget i hele processen fra fangst til bord. Lad dem eventuelt være med til at rense fiskene og vis dem, hvordan en fiskekrop fungerer.

Perfekt timing
Timingen for en familietur til ørredsøen kan dårligt være bedre. Temperaturen er optimal, og det gælder faktisk både i vandet og på land. Både folk og fisk er på finnerne, og hvad sidstnævnte angår, så er de ikke kræsne. De kan fanges døg net rundt og på stort set alle metoder – uanset om du er til flue, spin eller medefiskeri. Der er derfor gode muligheder for fangst, uanset om du er til aktivt fiskeri med flue og spin eller måske bare hellere vil sidde med en kop kaffe og holde øje med et flåd.

DSC 1603
Børn lærer utrolig hurtigt – selv når det gælder landingen, som ofte giver de voksne store problemer.
DSC 1620
Aftensmaden er sikret af en stolt lystfisker
DSC 1680 Her er alt, hvad du behøve r i din boks for at få succes. Lad det tunge bobleflå d blive hjemme og tag i stedet lette spin nere, blink og woblere med eller et lille flåd og en krog, som kan agnes med en lokkend e kompos torm.

Servering er vigtigere end menuen
Uanset hvilken metode du vælger, så er det en rigtig god idé at skrive sig bag øret, at regnbueørreder generelt lægger større vægt på selve serveringen, end hvad der er på menuen. Regnbuer elsker små hapsere, og agnene må endelig ikke blive for store. Husk at servere dem korrekt, hvilket vil sige at, I præsenterer agnen så appetitlig og elegant som muligt. Glem alt om det store, røde tungtlastede bobleflåd med en stor klump powerbait på krogen. Jo, den skal nok også fange en fisk engang imellem, men hvorfor lade sig nøje? Fluer, små spinnere, en enkelt delikat kompostorm eller et par melorm på en lille krog er vejen frem. Småt og let er vejen til succes.

Jeg husker for eksempel tydeligt mine barndomsture til put and take-søen, hvor tyske lystfiskere gjorde misundelsesværdige fangster. De kunne i perioder udfiske alle andre og fangede ofte flere fisk end resten af de besøgende tilsammen. Fælles for disse ydmygelser var altid, at tyskerne medefiskede med ultråsmå flåd, tynde liner og meget spar somme agn, for eksempel én maddike sammen med en majskerne. Eller en enkelt lille sprællevende kompostorm på en lille krog. Sørg endelig for, at grejet er i orden, når ungerne skal fiske. Det motiverer ikke at stå med en stiv telefonpæl og 0.40 nylonline, der er snurret som en proptrækker, og så skulle kaste med en lille spinner, der vejer 2,5 gram.

Tilbageblik Jeg husker det stadig glasklart, som var det i går. Det står lysende klart i min hukommelse, fuldt på højde med mine eg ne største personlige fiskeoplevelser. Jeg var taget til den lokale put and take med min 8-årige datter, der er ret begejstret for at fiske. Taktikken var at have to fiskestænger med – en der var klar til at fiske med orm, og en der var rigget til med en spinner. Tanken var, at hun løbende kunne vælge den fiskestang, der passede til hendes temperament, og lad det være sagt med det samme: Jeg kom til at fiske med orm hele dagen. Hun kløede på med spinneren og synes helt klart, at det aktive fiskeri var spændende. Jeg sad på bænken med termokanden og fulgte hendes fiskeri. Pludselig begyndte jeg at fange fisk, og selvom jeg råbte på hende, så hun kunne overtage fiskestangen og fighten, var hun indsigtsfuld og ærgerrig nok til at sige, at det jo ikke var hende, der havde fanget fisken. Efter at have fanget yderligere en regnbueørred, var jeg noget overrasket over, at hun stadig ikke ville bytte fiskestang. Hun fortsatte ufortrødent med den lille spinner, og jeg bemærkede med stolthed, hvordan kastene langsomt blev mere stilrene og dermed længere og længere.

IMG 4955 Lad børnene være med i hele processen fra fiskevand til spisebord. Her er en ørredfilet klar til sommergrillen.

Bønnen blev hørt
At kalde mig religiøs vil nok være noget af et fejlskud, men jeg tog mig selv i at tænke, at hvis der virkelig findes en gud, så bør vedkommende simpelthen sørge for, at denne lille pige oplever at blive spændt for en ilter regnbueørred, så hun kan få den fulde fangstoplevelse. Resten af historien har jo næsten allerede skrevet sig selv. Om det var de højere magter, tilfældigheder, dygtighed eller en skøn kombination, ved jeg ikke, men pludselig forbarmer en tokilos regnbueør red sig og hugger tæt på land. Hun skriger begejstret, og jeg kaster kaffekoppen på jorden og stikker i løb. Efter en relativt udramatisk fight får vi fisken på land, og det er tyde ligt, at en lille pige i det øjeblik fik printet en oplevelse ind i bevidstheden, der aldrig vil forsvinde, hvilket i øvrigt og så gjaldt mig. En oplevelse, som jeg virkelig håber, at mine medfiskere en dag kommer til at opleve. Måske jeg har sået et frø i hende, der gør, at hun bliver én af fremtidens ildsjælde, der bruger en stor del af fritiden på at forbedre naturen og fiskeriet.

Artiklen er tidligere bragt i Sportsfiskeren nr. 3, 2018.