Foreller i fjordfræseren

Fjordfraes Forel

Det er nok de færreste, der forbinder sol, dybblå himmel, svag vind og lunkent badevand med havørredfiskeri. Hvis du som forfatteren er bidt af en gal tropefisker, kan et sightfishing-fix midt på sommeren dulme abstinenserne, næste gang turen går til badestranden.

Vind og strøm kommer fra samme retning, så jeg har ankret op på kanten af sandbanken. Solen skinner fra en skyfri himmel, og scenariet er næsten optimalt. Jeg spotter en fouragerende fisk i god tid med kurs mod båden. Pulsen stiger, og mine ben ryster. I jagtverdenen kalder man det vist for bukkefeber. Den grå skygge bevæger sig i rolige zig-zag bevægelser over den lyse sandbund. Fisken har ikke travlt, men svømmer alligevel målrettet fremad. Bombardaflåd og flue lander cirka 10 meter fra fisken, og den bemærker tydeligvis ikke tilbuddet om en behåret formiddagssnack. Det næste kast lander blot et par meter fra fisken og reaktionen kommer prompte. Det føles som en evighed, da fluen langsomt daler ned gennem vandsøjlen, men der er højest gået et par sekunder, før jeg mærker det tunge sug I stangen. Da den 60 centimeter lange og bombstærke sommerfisk glider ind over netrammen, kulminerer tre års målrettede bestræbelser på at "sightfishe" en fynsk havørred. 

Denne episode i 2010 blev en milepæl for mit fiskeri og skubbede det klassiske forårsfiskeri efter havørreder ned på en andenplads, og nu er sommeren min yndlingssæson.

Forel I Nettet
Forel i nettet
Kyst Spin
Kystfiskeri med spin

Sightfishing

 Begrebet "sightfishing" stammer vist fra USA, og betyder I al sin enkelthed, at man kaster til fisk, man har set. For den kystbaserede havørredfisker, der står I vand til livet, kan det måske lyde lidt uoverskueligt at komme i gang med, men med en dedikeret indsats venter nogle fantastiske oplevelser. Der er sikkert nogle, der vil tænke, hvorfor? Svaret er ganske enkelt – spændingen. Det visuelle element I sightfishing overgår det meste andet. Efterhånden som vi lystfiskere erfarne, har vi også tendens til at udfordre os selv og måske endda gøre tingene sværere, end de er. Der er nogle, der går så langt ned I flueklassicering, som fysikkens rammer tillader. Det er også en trend, man ser blandt spinnefiskerne. Andre har gjort det til en udfordring kun med skumbiller på overfladen eller med hjemmelavede blink. Hver mand, sin lyst. For mit vedkommende er det altså at "sightfishe" havørred midt på dagen i lavt og badevenligt vand, imens solen skinner fra en skyfri himmel. Er det mere effektivt end at blindfiske de samme pladser på traditionel vis? Helt sikkert ikke. Men det er en tilpas svær udfordring.

Jeg spotter en fouragerende fisk i god tid med kurs mod båden. Pulsen stiger, og mine ben ryster
Lar Kyhnau Jensen

Storfisk på sandet

 Solskin og sandbund er en forudsætning for at dyrke sightfishing efter havørred. Man behøver ikke en kilometer bred sandbanke, men udtalte områder med sand er en nødvendighed. Kyststrækninger, som typisk består af badekar-revle-badekar, kan også virke fint. Her er det ofte, når fiskene krydser fra badekar til badekar, at man ser dem. Hvis fiskene er helt sporet ind på sandorm, kan de godt fouragere længere tid på revlerne. Mine yndlingspladser er desuden karakteriseret ved at have relativt dybere vand I nærheden. DTU Aqua har de seneste år lavet nogle interessante undersøgelser, der viser, at fiskene om sommeren opholder sig på dybere og køligere vand en stor del af dagen og anledningsvis bevæger sig ind på det lave, varme vand for at søge føde. Og det er netop her, man skal være vågen og selv forsøge at se nogle mønstre på pladserne. Jeg fanger stort set aldrig undermålere på lavt om sommeren, og jeg har derfor en teori om, at de større fisk måske bedre kan klare det badevarme vand. Bevares, jeg ser og fanger da en målsfisk ind imellem, men snitstørrelse er nok tæt på 50 cm. Og meget tyder på, at der er noget om snakken. Teoretisk set, kan en stor nedkølet fisk opholde sig længere tid i varmt vand, end en mindre, og det stemmer fint overens med mine observationer.

Fuldfed sommerfisk
Fuldfed sommerfisk
Stime 1

Spot fisken!

Som nævnt er solskin en forudsætning for overhovedet at kunne se fisken. Der er enkelte situationer med helt mørkgrå himmel og havblik, hvor det også kan lade sig gøre, men det føles bare ikke rigtigt at sommerfiske i regnjakke. Det er som regel fiskens skygge, man ser på bunden, og ingen sol, ingen skygger. Jo højere man står, des længere ude kan man spotte fisken. Og jo længere ude man spotter fisken, des bedre er chancerne for at udløse et godt kast, inden fisken kommer for tæt på. Det er derfor helt klart en fordel med en båd. I troperne anvender man specialbyggede fiskebåde eller "skiffs", som de kaldes, med indrettede, forhøjede platforme til formålet. Så avanceret behøver det heldigvis ikke at være, og i mange år klarede jeg mig selv med en simpel jolle med en lille kasteplatform forrest. Jeg har senere investeret i en lidt større båd, der tilbyder endnu bedre udsyn. Har man ikke adgang til en båd, kan man også klare sig til fods. Man vil dog typisk først se fiskene, når de er væsentligt tættere på. Til gengæld bliver de ikke så let skræmt, som når de har været inde og vende ved båden. Man skal altid forsøge at have solen i ryggen, og optimalt set kommer vinden fra en sydlig retning. Det betyder nemlig, at man har sol og vind fra samme retning i de bedste timer omkring middag. Det er desværre ikke altid, at DMI formidler mine ønsker videre til vejrguderne, og så er en frontmonteret elmotor et fint hjælpemiddel. Når man spotter en fisk, skal første kast gerne afvikles lidt raskt. I mange år havde jeg fin succes med at kaste lidt forbi havørreden og cirka fem meter foran den. På nogle dage kan det dog være mere effektivt at kaste direkte på fisken. Hvis den allerede er fødesøgende, udløser et nærværende plop ofte et øjeblikkeligt hug. Hvis man ser en følger bag agnen, er det vigtigt at observere dens adfærd under indspinningen. Mister den interessen ved spinstop? Opfører den sig mere agressivt, hvis man "jerker" agnen? Hvad sker der, hvis man sætter tempoet ned? Man kan gøre nogle utroligt lærerige iagttagelser, og der er heldigvis ikke noget facit. 

Wobler Blink Flue

GREJET – Når man spotter en fisk, er den næsten altid tættere på end 25 meter, så det er ikke nødvendigt med særligt lange kast. Til gengæld skal man være rimeligt præcis med det første kast, for det er ikke sikkert, man får mere end et enkelt forsøg. Jeg bruger selv en 9 fods stang med kastevægt på 5-18 gram. – Jeg er selv rigtig glad for tobiswoblere, men andre agn kan nemt fange havørred. Skulle jeg selv vælge tre forskellige agn, blev det en Sandeel, en Stripper og en Pattegris. – Hvis jeg en sjælden gang, gør forsøget med fluestangen, bruger jeg en hurtig klasse 6 stang med en klasse 7 line på. En tung line lader stangen tilpas hurtigt, og et par blindkast er nok til at få fluen ud, hvor det sker. Jeg har tabt et par fisk på fluestangen, men jeg har stadig til gode at lande en.

Tobis
TOBIS-WOBLER Lars' foretrukne agn er woblere, der efterligner tobis, som om dagen lever nedgravet i sandet.
Pattegris
PATTEGRIS Pattegrisen bliver flittigt brugt til det klassiske vinter- og forårsfiskeriet landet over, men den fungerer også fremragende til sommerørrederne.
Stripper
STRIPPER Stripperen, som har en meget livlig gang, er et godt alternativ til tobis-woblerne, som har en mere lige og monoton gang i vandet.
50802 Pro Finezze Rubber Mesh Net
FANGSTNET Til bådfiskeriet et et fangstnet et must for en sikker og skånsom landing.

Ro på

Det er vigtigt at indrømme sine fejl, og I skal heller ikke snydes for en tilståelse fra min side: Jeg giver ofte modhug for tidligt. Ét af mine allerbedste tips må være altid at vente med tilslaget, til man ser at fisken er vendt rundt med agnen i munden. Der skal som regel fuld fart på indspinningen om sommeren, og fiskene hugger enten aggressivt og konsekvent eller slet ikke. Jeg oplever aldrig småpillerier og forsigtige hug om sommeren. Det er som sagt enten eller. Det kan være svært ikke at blive for ivrig, når man ser en tyk sommerfisk accelerere, åbne munden og tydeligvis hugge efter agnen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har trukket blinket eller wobleren væk fra fisken eller sågar ud af munden på den. Det allerbedste er faktisk at fortsætte indspinningen I raskt tempo. Fisken skal nok kroge sig selv, hvis den mener det.

Undervand 1

Hotspots – Kyhnau, nu nærmer vi os plads 125. Her har jeg fanget 1.000 fisk gennem tiden, siger min fiskemakker Thomas Hansen, mens han kigger mere og mere intenst på bådens kortplotter. – Hvis vi skal fange en fisk i dag skal det være lige her. Han sender blinket afsted imod et område på cirka 5x5 meter. Hugget falder efter et par omdrejninger på hjulet, men ørreden ryger hurtigt af igen. Det var pokkers, tænker jeg. Vi har fisket nogle timer uden at mærke en eneste fisk, og så melder han minsandten en fisk, inden han kaster. Efter frokost skifter vi plads til et dødkedeligt, uoverskueligt område midt I ingenting. Helt fladvandet og trist bund uden den mindste variation eller dybdeforskel. Der står en enkelt forkølet tangbusk hist og her, men ellers en kedelig ørken. Vi maskinfisker en times tid, da Thomas skruer en anelse ned for den ellers ustoppelige ordstrøm og igen begynder at koncentrere sig om plotteren. Jeg står egentlig bare og venter på, at han melder en fisk. – Se her, siger han og ekspederer blinket i retning mod Lindøværftet. Et par sekunder senere stryger en 2 kilos fisk ud af vandet og smider blinket tilbage, hvor det kom fra. Selvom dagens tur ender i en regulær nul-bon, vil jeg aldrig glemme denne dag og de indbyggede lektioner i "hotspots". Vi brugte det meste af en råkold forårsdag på Odense Fjord, men kunne i stedet være sejlet direkte ud til de hotspots, taget ét kast hvert sted og stadig have oplevet det samme, som vi gjorde hele dagen. Oplevelsen understreger, hvor vigtigt det er at kende sine pladser.

Registrer dine pladser

 Du har måske allerede lagt mærke til, at du på en ellers lovende kyststrækning, fanger 9 ud af 10 ørreder inden for nogle ganske få meter. Det kan være ud for det væltede træ, den store sten eller for enden af badekarret, akkurat hvor bunden skifter karakter. Fisker man fra båd, kan en kortplotter være et fint redskab til at registrere disse "spots", så man kan koncentrere sin indsats, hvor chancerne er størst. Især efter oplevelsen på Odense Fjord må jeg erkende, at det kan være et værdifuldt værktøj, hvis man har disciplin til at holde kortet opdateret. Det har jeg ikke selv, men registrerer altid visuelt, hvor tingene foregår og har med årene opbygget en form for mentalt kort. Hotspotsene "udvandes" lidt mere om sommeren" føler jeg, men der er alligevel steder, hvor fiskene bedre kan lide være. Selv på store områder, med lavt vand og ren sandbund er der næsten altid lidt dybdeforskel eller andre attributter, der gør at man kan orientere sig. Her er det, man skal engagere den indre kortplotter og lægge mærke til, hvor man finder ørrederne. Med tiden vil der tegne sig et helt klart mønster. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det kræver en målrettet indsats, hvis det skal lykkes at sightfishe en havørred. Første kriterie er at komme ud og kigge efter fiskene, men når man én gang har spottet en solid havørred på ren sandbund, bliver de varme, solrige sommerdage aldrig de samme igen. Når jeg omkring årsskiftet ser tilbage og reflekterer over sæsonen, er det uden undtagelse fisketurene fra midt i maj til august, der har brændt sig allerbedst fat i erindringen.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2020