Portræt: Fra forsker til fiskeguide

Stevns Niels Lagergaard Pedersen er 99 % kystfluefisker, og i dag er det især ved de sjællandske kyster, han svinger fluestangen.

Niels Lagergaard Pedersen var ansat som forsker ved Københavns Universitet, men i sidste ende trak lystfiskeriet for meget i ham. I dag er han projektleder for Fishing Zealand, fiskeguide og sidste men ikke mindst bidt af en gal fluefisker. Her fortæller han om sit lystfiskerliv og deler ud af sine hotte tips og tricks til kystens havørreder.

Niels Lagergaard Pedersen arbejder i dag fuldtids med lystfiskeri. Han er nemlig projektleder for Fishing Zealand, og har dermed gjort sin hobby til sit levebrød. Inden da arbejdede han som forsker på Københavns Universitet. I fritiden var han tit på kysten, både som fiskeguide og helt på egen hånd.

Sportsfiskeren.dk har talt med Niels og fået ham til at fortælle om sit lystfiskerliv og komme med gode tips til især kystfluefiskeriet efter havørred, som er den fiskeform, der optager ham mest.

Startede på molen
Niels er oprindelig nordjyde og er opvokset i Nr. Sundby lige nord for Aalborg. Han har fisket og haft interessen for lystfiskeri, så længe han kan huske. De første fisk blev fanget fra molen i Hou havn i Nordjylland, hvor familien stadig har sommerhus. Det var fortrinsvist ålekvabber, der blev fanget på bundmede og sandorm. Senere fik familien også en lille jolle, hvorfra det blev til mange ture efter fladfisk.

Tog knallerten ud til fiskevandene
Fiskeriet fortsatte fra havnemolerne i Nr. Sundby, Aalborg og Hals og udover ålekvabber blev repertoiret udvidet med fladfisk og enkelte gange et par ål – men især fiskeriet om foråret efter sild og hornfisk fra molerne i Aalborg havn, vakte Niels’ interesse.

– Som teenager blev fiskevandet udvidet med flere geddesøer, der kunne nås på knallert. Et foreningsmedlemskab gav adgang til Voer Å og Gerå, hvor jeg fiskede bækørred på spinnegrej. En sjælden gang lod en havørred sig også friste, fortæller han.

Tip 1 // Drop rygsækstolen og vær mobil

Det vigtigste tip er mobilitet. Lad være med at hænge for længe på pladsen, hvis der ikke sker noget. Det er dig, der skal finde fisken og ikke omvendt. Det tip er sagt af mange før mig, men ikke desto mindre er det sandt. Da jeg begyndte af følge den strategi, steg min fangster betragteligt.

 

Da jeg startede på kysten i slut 1980’erne, slæbte vi kaffe, mad og vores uundværlige rygsækstole med. Netop rygsækstole er det værste, man kan investere i, hvis man vil være effektiv på kysten.
Køb en god vadejakke gerne med ryglomme og hav alt grejet på dig. Jeg smider mad og vand i min ryglomme – og så bare udover stepperne og affisk en masse vand. Så kan du tage dig en kop kaffe i bilen, når du kører videre til næste fiskeplads.

Ungdomsskolen gav nye oplevelser
Som knægt gik han også til ”Lystfiskeri” i ungdomsskolen sammen med en god ven. Her byggede de masser af fiskestænger, bandt fluer, støbte blink og lavede spinnere.

– Det var en fed tid. Læreren Søren arrangerede flere ture i weekenderne, hvor vi fiskede efter gedder i søerne, efter havørreder på kysten og tog på til Mørrumsåen, fortæller Niels og fortsætter:

– Netop i Mørrumsåen fiskede jeg med flue for første gang i mit liv. Her krogede jeg faktisk en laks på 6-7 kilo på en hjemmebygget fluestang, men det varede selvfølgelig ikke længe, før jeg mistede den stærke laks grundet min manglende erfaring. Men interessen for fluefiskeriet blev vakt – og det var vigtigt!

Inspiration fra litteraturen
Jens Ploug Hansen var den store inspirationskilde dengang, og alle hans bøger blev slugt råt. Senere i lystfiskerkarrieren blev bogsamlingen suppleret med flere af Jan Grünwalds bøger, hvor især bogen ”Kunsten at fiske laks” er eminent. Endelig blev Kurt Malmbak-Kjeldsens ”Havørred-Havørred” gennempløjet og virkede senere som guide til sydsvenskekysten.

2020 02 06 09.07.28 Niels bruger tit bagkastet som fremkast, så vinden ikke begrænser ham i valget af plads.

Blev hardcore kystfisker
Med et nyerhvervet kørekort på lommen flyttede Niels hjemmefra som 19-årig. Han boede dog stadig i Nr. Sundby, men fik en ny nabo Andreas, som introducerede ham til kystfiskeriet efter havørred.

– Andreas inviterede mig med i en privat forening, der var en skøn samling af hardcore kystfiskere. Senere døbte vi gruppen det forudsigelige navn ”Team Salmo”. Da gruppen toppede, var vi vel 25 mand – hvor vi hvert år tog på ugeture til Bornholm og flere forlængede weekender til den svenske sydkyst, hvor vi fejrede store triumfer med hjemmestøbte blink i starten af 1990érne, fortæller Niels og supplerer:

– På hjemegnen var det især Mariager Fjord, jeg havde forkærlighed for. Hvilket faktisk er blevet et livslangt forhold, hvor jeg kommer så ofte som muligt, når turen går til Nordjylland for at besøge forældrene og svigerforældrene.

Tip 2 // Bliv en effektiv fluekaster

 

Er du fluefisker så lær at kaste over den modsatte skulder eller som jeg, vend dig om og brug bagkastet som fremkast. Hvis du først får lært dig dette, bliver du virkelig effektiv på kysten – og vinden bliver ikke så afgørende for dit valg af fiskeplads.

Date i waders ved Mariager Fjord
I 1995 flyttede Niels til Odense og startede på biologistudiet, efter han oprindelig var blevet uddannet som speditør. De næste fem år fiskede han de fynske kyster tynde og havde på et tidspunkt studiejob hos Go-Fishing i Odense, hvilket gav adgang til en guldgrube af viden.

– I år 2000 mødte jeg min fantastiske kone Lene. På en af de første dates inviterede jeg hende med til Mariager Fjord – og udstyret i waders og grej gik vi ned over marken. Lene var frisk og hoppede i vandet, og inden længe sagde hun, at hun vist havde bid – og ud af vandet røg en flot ørred. Fisken blev landet, og mit hjerte var solgt. Kort efter blev Lene tilbudt et spændende job i København, og der var ikke andet for, end at følge med - og jeg valgte at lave min kandidat på Københavns Universitet, fortæller Niels.

Forsker og projektleder
Niels skrev speciale om konsekvenserne af den globale opvarmning i søer og vandløb, og efter endt uddannelse blev han ansat på Københavns Universitet som forsker og var der i godt fire år. Her fik han publiceret flere faglige artikler og afhandlinger i videnskabelige tidsskrifter samt en række populærvidenskabelige artikler. Senere hen fik Niels job i en stor offentlig forskningsfond.

I 2014 blev han certificeret fiskeguide og begyndte at lave opgaver for Fishing Zealand, og fra efteråret 2017 blev han projektleder samme sted.

Tip 3 // Mange vigtige parametre

 

Man kan inddrage en masse parametre i sit fiskeri såsom vandstand, tidevand, lufttryk, vandtemperatur, salinitet, vindretning m.m. Vinden er selvsagt meget afgørende, og den skal man have styr på. Vinden gør nemlig både fiskeriet umuligt på visse strækninger, men også særdeles giftigt på andre strækninger. Jeg elsker at fiske, når der er gang i vandet. Fiskene hugger ofte hårdt og er ædelystne under sådanne forhold.

 

Afhængigt af årstiden og fiskeplads holder jeg fx også øje med vandtemperatur og salinitet. Jeg bruger som oftest Sejladsudsigten, som man kan downloade som App til telefonen. Men der findes også andre gode hjemmesider.

Guidevirksomhed
I forbindelse med Fishing Zealand-projektet blev der mulighed for at blive uddannet som fiskeguide, og Niels blev optaget på det første hold i 2013.I starten lavede han dagskurser, men også succesfulde weekendkurser sammen med en anden guide.

Kunderne i dag er en skøn blanding af nybegyndere, pensionister, mindre grupper og hardcore lystfiskere.

– Den sidste gruppe vil som udgangspunkt gerne have fremvist en masse fiskepladser og have at vide, hvordan de fiskes – og så selvfølgelig lige viden om hvilke fluer og blink, der fungerer lige nu, siger Niels og fortsætter:

– Jeg hjælper nybegynderne godt på vej, men forklarer dem også, at man ikke kan lære alt på en dag, så jeg anbefaler dem altid at blive medlem af en lokal lystfiskerforening.

Læs om Niels' guidevirksomhed her.

2020 02 06 10.02.17 Niels stresser af, når han er ved kysten, men er samtidig helt bevidst om, at han er på arbejde, når han guider andre.

God kur mod stress
– Nu om dage er det nemmere for folk at starte op med lystfiskeri og især fluefiskeriet. I gamle dage sad man og læste om fluekast i en bog. I dag kan man købe film, gå på youtube eller hyre en guide, hvilket forkorter vejen til at blive en habil fluefisker betragteligt, siger Niels.

Hans nuværende arbejde er så fleksibelt, at det giver ham mulighed for at tage fri fra jobbet ind imellem og finde plads og fred på en hverdag ude ved kysten.

– Jeg har tidligere været ramt af stress, så jeg nyder at kunne stresse helt af med fluestangen i hånden, siger han og fortsætter:

– Jeg nyder også at guide, men det er noget helt andet, for når man tager sine waders på som guide, er man på arbejde, og det er kundens behov, der er i fokus.

Tip 4 // Fluestørrelsen er vigtig

 

Fluemønstre går jeg ikke så meget op i. Jeg finder mere, at størrelsen er afgørende. Små fluer i klart vand og større fluer i mere grumset vand – dette er en god og velkendt ledetråd. I de senere år er jeg generelt begyndt at fiske med mindre fluer, det vil sige str. 6 og nedad, hvilket har givet god succes. Det hænger også sammen med, at jeg ofte fisker på mere lavt vand end tidligere. Der er ofte fisk inde på det helt lave vand, og når de er at finde herinde i spisekammeret, er det udelukkende for at æde, og de kan derfor ofte lokkes til hug.

 

For nylig var jeg på Bornholm, hvor jeg fiskede på et af de kendte rev på sydkysten. Vandet var meget stille, og jeg affiskede revet stille og roligt med en lille str. 10 Pattegris. Mens jeg stod i vand til lidt over knæene, huggede en god fisk ved et kast på langs med land. Det har jeg oplevet utallige gange før og viser, at fiskene især i vinterhalvåret ofte er at finde på helt lavt vand i jagten på føde. Fisken viste sig senere at være en af de smukkeste fisk, jeg har fanget på klippeøen.

 

Når det kommer til blink/wobler, gør ovennævnte sig også gældende. Jeg kigger ikke så meget på blinkets navn, men mere på størrelse og gang i vandet.

99 % kystfluefisker
– Når jeg selv fisker, er jeg 99 % kystfluefisker. Jeg tager indimellem min søn Kasper med ud, og her går vi oftest efter hornfisk og makrel med spinnegrej, men på sigt håber jeg, at jeg kan få sneget noget mere havørredfiskeri ind også, fortæller Niels.

Familien rejser rigtigt meget, og der er altid fiskegrej med i bagagen uanset, hvor rejsen går hen. Kasper har derfor allerede en del hajer og rokker m.m. på cv’et efter familiens seneste tur til Florida.

Usikker på hjemmevandet
– Jeg bor på Amager, så jeg har ikke rigtig noget, jeg kalder ”hjemmevand”. Jeg har fisket på Amager og må indrømme, at jeg med fluestang ikke rigtigt har knækket koden endnu. Men jeg er sikker på, at hvis man som spinnefisker giver sig tid, så er der mange fine ørreder at fange her. Selvfølgelig har jeg også fået fisk på fluen, men jeg føler ikke, at jeg er effektiv nok med fluen på de lavvandede strækninger, som der er mange af på Amager, fortæller Niels.

Tip 5 // Farvevalg efter vind og vejr

 

Med hensyn til farver på fluer og blink kører jeg med naturtro farver i klart vand og mere hidsige farver i overskyet vejr. Især kobber har jeg haft stor succes med i overskyet vejr. For år tilbage, da jeg spinnefiskede meget, gav de gamle Flipper og Smelt blink i kobber masser af flotte fisk, og det samme gør sig gældende med fluerne. Her foretrækker jeg ofte en Guldbasse i overskyet vejr.

 

Du kan læse mere om min variation af Guldbassen i en tidligere artikel her på Sportsfiskeren.dk. I artiklen næves også, hvordan fluen blev ”døbt” med et par fantastiske fisk fra august måned sidste år.

Effektiv med fluen
– Det står i skærende kontrast til alle de andre strækninger, jeg fisker på Sjælland. Her føler jeg virkelig, at jeg er effektiv med fluen, og det giver heldigvis ofte gevinst. De strækninger jeg oftest fisker er Nordkysten, Isefjorden, Stevns, Sydsjælland og Møn, fortæller Niels.

Derudover besøger han Bornholm hvert år i forbindelse med Session. I år gav det ham et par pragtfulde blankfisk på små fluer.

– Og så vil jeg lige nævne smukke Mariager Fjord, der jo er som skabt til fluefiskeri med nogle vildt flotte ørreder, så her fisker jeg så ofte, som muligheden byder sig, fastslår han.

Stevns2 Den flotte havørred på 4,8 kg kom som en kærkommen gevinst i en svær periode for Niels.

Flot fisk til rette tid
– Jeg synes selv, at jeg har været flittig på kysten og har gennem årene landet nogle flotte fisk, men der er dog én fisk, som skiller sig markant ud. Det var for otte år siden, hvor familien var igennem en hård periode, da min søn blev ramt af alvorlig sygdom, fortæller Niels.

– En dag i maj måned havde jeg overskud til at tage på kysten og valgte en kyststrækning, der tidligere havde givet mig en god fisk. Pladsen havde jeg i sin tid fundet ved at kigge på Google Maps. Her så jeg, at det mørke bælte kom helt ind til et lavvandet område. Jeg gættede på, at man kunne vade ud til det mørke bælte netop her, hvilket viste sig at være rigtigt – og jeg fangede under første besøg på pladsen en flot fisk på 3,5 kg, fortæller Niels og fortsætter:

– Jeg tænkte meget på den fisk, da jeg vadede ud denne tidlig maj morgen. Jeg fiskede mig lige så stille hen til et lille rev. Her satte jeg farten ned og lagde flere kast ud. Ude i enden af fluekastet var der lidt dybere, så jeg lod Aura-rejen synke lidt i det klare vand. Da jeg strammede linen op, var der hug og fast fisk med det samme.

– Den virkede først som en stor nedgænger, men da den kom ind forbi mig første gang, begyndte knæene at ryste. Den var både blank og høj. Fighten fortsatte uden den store dramatik, og jeg kunne håndlande en flot blankfisk på 4,8 kg. Lige da jeg landede den, må jeg indrømme, at jeg fik en klump i halsen og måske en lille tåre i øjenkrogen - den fisk kom på det helt rigtige tidspunkt, slutter Niels.

 

Bornholmsfisk 2 En lille flue fisket helt tæt land gav Niels en drømmeørred ved årets Session på Bornholm.

Gå imod strømmen
– Jeg slutter ofte mine foredrag af med en historie om, at man som lystfisker kan prøve at tænke ud af boksen, hvis fiskeriet ikke lige kører. Jeg havde en oplevelse tilbage i år 2000, der virkelig lærte mig noget, fortæller Niels og fortsætter:

– Sommeren havde ikke været så varm, hvilket selvfølgelig bevirkede, at vandtemperaturen i kystvandene ikke var så høj. Ørrederne var derfor ikke på de sædvanlige strømsteder, hvor flere af mine fiskekammerater gik forgæves. Dengang fiskede jeg indimellem med en kammerat, som gik mere op i hyggen omkring fiskeriet end at fange noget, og det sociale er også en vigtig del af vores herlige hobby. Vi aftalte derfor en juli-dag at tage på fisketur til en jysk fjord.

– Vi ankom til fjorden midt på dagen i høj sol, og jeg regnede derfor ikke med at fange noget, men der var måske nogle hornfisk, som vi kunne fange og smide på grillen. Men til vores store overraskelse, så vi med det samme ørreder i overfladen. Dette blev startskuddet til en vild periode i fjorden i juli og august måned, hvor vi fik masser af fisk på alle vores ture, der foregik i dagtimerne. Vi mødte ikke andre lystfiskere i denne periode, og vi havde det hele for os selv. Så prøv indimellem at gå imod strømmen og prøve noget, der ikke nødvendigvis står i lærebøgerne, lyder Niels’ opfordring.

– Noget af det værste, man kan som kystfisker, er at tro, at man har knækket koden og derved sætter havørreden i bås. Jeg har flere gange oplevet det vildeste fiskeri på en kyststrækning den ene dag, hvorefter strækningen er som støvsuget for fisk næste dag, selvom forholdene tilsyneladende er de samme. Ørreden er uforudsigelig og omskiftelig, hvilket også fiskeriet er, og det er vel egentlig det, der netop er både fascinerende og frustrerende på samme tid, men i sidste ende også vildt spændende, og det som driver os videre i jagten på den store sølvblanke havørred, slutter Niels.