Familiefiskedag ved Roskilde

familiefiskedag.jpg

Søndag den 23. april, kl. 11-15 inviterer Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) familiefiskedag ved Himmelev Søerne. Det er et åbent arrangement, hvor alle er velkomne og ROLK sørger for ekstra fiskestænger, så man skal bare møde op.

- Vi går på opdagelse i naturens eget spisekammer, så vi kan lave salat eller pesto. Desuden tager vi en rygeovn med, så det skal nok blive ”festligt”. Vi sørger også for nogle lodtrækningspræmier på dagen, fortæller foreningens formand Uffe Clemmesen og fortsætter: Himmelev Søerne ligger meget smukt nord for Roskilde. Her kan der fiskes efter blandt andet gedder, aborre, skaller og karper. Særlig medefiskeri efter skaller- som er søernes mest dominerende art – kan være underholdende, og det foregår typisk med majs eller orm. Små blink er også meget velegnede.

Mødestedet er bag Himmelev rideskole, her er der parkeringspladser. Toftemosevej nr. 2 – 4000 Roskilde. Parker venligst, så der er plads til alle. Mødested på kort.