Rigsrevisionen med alvorlig kritik af danske havbrug - ministeren må gribe ind
Ingen af Danmarks 19 havbrug har i dag både en gyldig placeringstilladelse og miljøgodkendelse efter de gældende regler. Alligevel fortsætter produktionen på havbrugstilladelser helt tilbage fra starten af 1990’erne. Rigsrevisionen retter nu alvorlig kritik af Miljøstyrelsens forvaltning. Danmarks Sportsfiskerforbund, der tog initiativ til undersøgelsen, kræver politisk handling.
Rigsrevisionens vigtigste kritik af Miljøstyrelsen
Ingen af de 19 havbrug har begge de tilladelser, der kræves efter gældende regler. Havbrugene fortsætter i stedet på tilladelser fra 1990'erne, mens sagerne behandles.
Sagsbehandlingen har taget op mod 11 år. For de havbrug, hvor Miljøstyrelsen har haft ansvaret siden 2014, har behandlingen af miljøgodkendelser i gennemsnit taget cirka 11 år. Styrelsen vurderer selv, at den egentlige sagsbehandling normalt bør tage 1½-2 år.
Afgørelserne har ikke haft den nødvendige kvalitet. Miljøstyrelsen var allerede i 2022 opmærksom på en betydelig risiko for, at afgørelser baseret på styrelsens habitatvurderinger ville blive underkendt. Rigsrevisionen vurderer, at styrelsen ikke burde have truffet afgørelser på det grundlag.
De gamle tilladelser stiller mindre restriktive miljøkrav. Det gælder blandt andet vilkår for kobber og organisk stof. Rigsrevisionen vurderer, at det kan skade det omkringliggende havmiljø.
342 overtrædelser på otte år – kun 30 håndhævet. I perioden 2018-2025 registrerede Rigsrevisionen 342 overtrædelser af tilladelsesvilkår eller lovgivning. 180 var gentagelser, mens Miljøstyrelsen håndhævede 30 – svarende til 9 procent.
Tilsynet har været mangelfuldt. Rigsrevisionen kritiserer blandt andet mangelfuld kontrol med havbrugenes indberetninger og utilstrækkeligt indblik i udledningen af forurenende stoffer, herunder antibiotika og kobber.
Rigsrevisionens samlede vurdering: Miljøministeriets forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug har været “meget utilfredsstillende”.
Miljøministeriets forvaltning af tilladelser til og tilsyn med de danske havbrug har været “meget utilfredsstillende”. Så klar er konklusionen i Rigsrevisionens undersøgelse af Miljøstyrelsens forvaltning af de 19 danske havbrug.
Undersøgelsen kommer efter, at Danmarks Sportsfiskerforbund i juli 2025 rettede henvendelse til Statsrevisorerne og bad om en kulegravning af området. Dengang pegede forbundet blandt andet på, at havbrugene fortsat blev drevet på årtier gamle tilladelser, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trak voldsomt ud.
Nu bekræfter Rigsrevisionen Sportsfiskerforbundets kritik. Den nye undersøgelse giver anledning til alvorlig bekymring, mener formand for Danmarks Sportsfiskerforbund Torben Kaas.
- Det her er simpelthen ikke godt nok. Ikke ét af Danmarks 19 havbrug har i dag begge de tilladelser, som de skal have efter de gældende regler. I stedet fortsætter produktionen på havbrugstilladelser, der i nogle tilfælde er mere end 30 år gamle og stammer fra en helt anden tid med langt mindre restriktive miljøkrav. Det er dybt kritisabelt, siger Torben Kaas.
Sagsbehandlingstider på gennemsnitligt 11 år
Det har siden 2006 været et krav, at havbrug skal have en miljøgodkendelse, og de eksisterende havbrug skulle senest i marts 2014 søge om en sådan.
Alligevel har Miljøstyrelsens behandling af miljøgodkendelserne ifølge Rigsrevisionen indtil videre taget gennemsnitligt 11 år – omkring ni år længere end den tid, styrelsen selv vurderer, at det bør tage.
Rigsrevisionen peger blandt andet på mangelfulde habitatvurderinger og afgørelser af utilstrækkelig kvalitet. Rapporten viser samtidig, at Miljøstyrelsen allerede i 2022 kendte risikoen for, at afgørelser baseret på habitatvurderingerne ville blive underkendt.
- Når man efter 11 år stadig ikke er i mål, og Miljøstyrelsen ovenikøbet har truffet afgørelser på et grundlag, som styrelsen selv vidste var usikkert, så er det ikke længere bare et administrativt problem. Det er blevet et politisk problem, og vi håber, at den nye miljøminister nu tager ansvar, siger Torben Kaas.
Miljøstyrelsen forventer ifølge rapporten tidligst at være færdig med de nødvendige habitatvurderinger i løbet af 2028.
Gamle miljøkrav i et hårdt presset hav
Havbrug udleder blandt andet kvælstof, fosfor og organisk stof direkte til havmiljøet. Dertil kommer blandt andet kobber og medicinrester. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at havbrugene ligger i områder, hvor vandmiljøets tilstand er dårlig, og at mange ligger tæt på beskyttede naturområder.
På landsplan står havbrugene for en mindre del af den samlede belastning med kvælstof og fosfor. Men lokalt kan påvirkningen være markant, og havbrugene ligger i fjorde og indre danske farvande, hvor havmiljøet i forvejen er meget hårdt presset.
Rigsrevisionens rapport dokumenterer, at de gamle havbrugstilladelser konkret indeholder mindre restriktive miljøvilkår end de senere, underkendte miljøgodkendelser. Det gælder blandt andet krav til kobber og organisk stof. For ét havbrug er der eksempelvis ingen grænse for udledning af organisk stof i den gamle tilladelse, mens den underkendte, nye miljøgodkendelse satte en grænse på 58 ton.
- Vi bruger milliarder og gennemfører meget omfattende indsatser på land for at nedbringe udledningen af næringsstoffer og få livet tilbage i vores fjorde og indre farvande. Så hænger det ganske enkelt ikke sammen, at havbrug samtidig kan fortsætte på årtier gamle tilladelser med mindre restriktive miljøkrav. Havet har ikke råd til den særbehandling, siger Torben Kaas.
342 overtrædelser - kun 30 håndhævet
Rigsrevisionens kritik stopper ikke ved tilladelserne. Undersøgelsen konkluderer også, at Miljøstyrelsens tilsyn og håndhævelse af regelbrud har været utilfredsstillende.
Ifølge Rigsrevisionens opgørelse har de 19 havbrug i perioden 2018-2025 342 gange overtrådt vilkår i tilladelserne eller lovgivningen. 180 af overtrædelserne var gentagelser af tidligere overtrædelser.
Miljøstyrelsen håndhævede kun 30 af overtrædelserne – svarende til ni procent. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at styrelsen ikke konsekvent har håndhævet gentagne overtrædelser, selv om gentagelser ifølge styrelsens egen vejledning er en skærpende omstændighed.
Rigsrevisionen kritiserer desuden styrelsen for ikke at have haft tilstrækkeligt indblik i blandt andet brugen af antibiotika og kobber.
- Det tegner et billede af et område, hvor myndighedskontrollen simpelthen ikke har fungeret godt nok. Gamle tilladelser, mangelfuldt tilsyn og hundredvis af overtrædelser, som kun i begrænset omfang er blevet håndhævet. Det bør få alle alarmklokker til at ringe, siger Torben Kaas.
Er der overhovedet plads til havbrugene?
Danmarks Sportsfiskerforbund mener derfor, at Rigsrevisionens undersøgelse bør føre til mere end endnu en administrativ handleplan.
Forbundet opfordrer miljøministeren til at tage grundlæggende stilling til fremtiden for åbne havbrug i de danske fjorde og indre farvande.
- Der er nu brugt mere end et årti på at forsøge at få de her havbrug ind under nutidens miljøkrav, og ifølge Miljøstyrelsens egen tidsplan kan oprydningen fortsætte helt til 2028. Nu må miljøministeren stille det helt grundlæggende spørgsmål: Er der overhovedet plads til forurenende åbne havbrug i vores fjorde og indre farvande, når havmiljøet samtidig er så hårdt presset? Det mener vi ikke er tilfældet, siger Torben Kaas.
