Advokater fastslår: Viborg-politikere risikerer strafansvar i Tange-sag

Tangeværket 1530 Foto: Niels Åge Skovbo.

Hvis Viborg Byråd onsdag giver Gudenaacentralen tilladelse til fortsat at indvinde vand fra Gudenåen til Tangeværket, kan de politikere, der stemmer for, risikere et personligt strafansvar. Det vurderer Naturens Retshjælp i et nyt juridisk notat udarbejdet for Danmarks Sportsfiskerforbund.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Onsdag den 2. september skal Viborg Byråd tage stilling til, om Gudenaacentralen skal have en ny vandindvindingstilladelse til Tangeværket.

Kommunens egen forvaltning har indstillet til afslag. Ifølge forvaltningen viser habitatkonsekvensvurderingen, at den fortsatte drift vil skade beskyttet natur i Natura 2000-områderne, og at ansøgningen derfor ikke kan imødekommes inden for lovgivningens rammer. 

Alligevel besluttede et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget den 13. august at anbefale en tilladelse. 

Naturens Retshjælp vurderer nu, at de politikere, der stemmer for en tilladelse, risikerer at pådrage sig et strafansvar efter kommunestyrelseslovens § 61. Det afgørende vil blandt andet være, om de indså eller klart burde have indset, at beslutningen var ulovlig. 

Og Naturens Retshjælp vurderer netop, at politikerne i Viborg Kommune ad flere omgange er blevet gjort bekendt med, at der ikke kan gives en vandindvindingstilladelse indenfor lovens rammer. 

Naturens Retshjælps vurdering står ikke alene. Professor i forvaltningsret Frederik Waage har tidligere advaret om et muligt personligt retsligt efterspil, mens professor Sten Bønsing har sagt, at politikerne løber en betydelig risiko for strafferetligt ansvar, hvis de træffer en beslutning, som embedsværket vurderer er ulovlig. 

Derfor kan strafansvar blive aktuelt

 

Efter kommunestyrelseslovens § 61 kan et kommunalbestyrelsesmedlem straffes med bøde for grov tilsidesættelse af de pligter, der følger med hvervet.

 

Det er ikke strafbart i sig selv at gå imod forvaltningen, men ansvar kan komme på tale, hvis politikeren indså eller klart burde have indset, at beslutningen var ulovlig.

 

Naturens Retshjælp fremhæver, at Viborg-politikerne har haft både grundig miljøfaglig og juridisk rådgivning om sagen, der konkluderer, at der ikke kan gives en vandindvindingstilladelse indenfor lovgivningens rammer.

Sportsfiskerforbundet vil afprøve spørgsmålet om straffeansvar 
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er formand Torben Kaas klar til at få afprøvet politikernes ansvar i sagen.

- Hvis byrådet giver Gudenaacentralen en vandindvindingstilladelse på det foreliggende grundlag, agter vi at afprøve, om de byrådspolitikere, der stemmer for, kan drages til ansvar. Vi vil se nøje på den konkrete beslutning og dens begrundelse og derefter tage stilling til, hvilke juridiske skridt der skal tages, siger Torben Kaas. 

Det kan blandt andet være en henvendelse til Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand eller en politianmeldelse samt en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

- Politikere må selvfølgelig gerne være uenige med deres embedsværk. Men de er ikke hævet over loven. Når man går imod både den miljøfaglige vurdering og den juridiske rådgivning, som man selv har fået forelagt, er det helt rimeligt at få prøvet, om der også følger et personligt ansvar med, siger Torben Kaas. 

Han mener samtidig, at forløbet risikerer at skade tilliden til de folkevalgte. 

- Det svækker tilliden til både politikerne og demokratiet, hvis man som folkevalgt ser bort fra et klart fagligt og juridisk grundlag, fordi man politisk ønsker et andet resultat, siger Torben Kaas. 

Handler om Gudenåens natur 
For Danmarks Sportsfiskerforbund handler sagen i sidste ende om at genskabe naturen i Danmarks længste vandløb.

- Midt i al juraen må vi ikke glemme, hvad sagen handler om: at genskabe Gudenåen som et levende og sammenhængende vandløb. Det vil gavne fisk, biodiversitet og de ferskvandsarter, som er i voldsom tilbagegang. Det er netop den slags naturgenopretning, Danmark har forpligtet sig til både nationalt og internationalt, siger Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde
og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"

Ga Velkomst

En ekstra bonus!

Udover dit medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, har vi også en lille overraskelse til dig – et gavekort på 200 kr. til udvalgte produkter fra Geoff Anderson. Du modtager rabatkoden i din kvitteringsmail.