Ny afgørelse: Kalundborg Kommune får igen alvorlig kritik for vandløbsvedligeholdelse
- Vi har brug for en helt anden tilgang til vandløbsvedligeholdelse i Danmark. Naturen skal ikke bare være noget, man tager hensyn til, når alle andre interesser er tilgodeset. Den skal være en central del af løsningen, siger Torben Hansen.
Foto: Susanne Ladefoged.
For anden gang på kort tid har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet en afgørelse fra Kalundborg Kommune om oprensning af beskyttede vandløb. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening står bag klagen, og nu efterlyser forbundet et grundlæggende opgør med den måde, kommunerne vedligeholder vandløb på.
Hvad er vandløbsvedligeholdelse, og hvad siger loven?
Hvorfor oprenser man vandløb?
Ved oprensning fjerner man sand, mudder og andre aflejringer fra vandløbsbunden. Formålet er typisk at sikre vandets frie løb og afvandingen af blandt andet marker og omkringliggende arealer. Oprensning kan dog skade vandløbenes natur ved at fjerne levesteder for fisk, vandinsekter og planter.
Hvad siger vandløbsloven?
Vandløbslovens § 27 fastslår, at vandløb som udgangspunkt skal vedligeholdes, så deres form eller evne til at føre vand ikke ændres. Vedligeholdelsen kan blandt andet omfatte grødeskæring og oprensning, men også mere skånsomme metoder som plantning af skyggegivende træer. Loven skal både tilgodese afvanding og hensynet til vandløbenes natur og miljø.
Hvad er et vandløbsregulativ?
Et regulativ er et sæt bindende regler for et konkret offentligt vandløb. Det fastlægger blandt andet, hvordan vandløbet skal vedligeholdes, og hvilke krav der gælder til dets form eller vandføringsevne. Kommunen har ansvaret for at udarbejde regulativet og sikre, at vedligeholdelsen følger reglerne.
Hvad er sædvanlig vedligeholdelse?
Sædvanlig vedligeholdelse er arbejde, der opretholder vandløbets hidtidige, lovlige tilstand. Det kan eksempelvis være regelmæssig grødeskæring eller fjernelse af aflejret sand. I vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, kan sædvanlig vedligeholdelse normalt gennemføres uden særlig dispensation. Men hvis arbejdet ændrer vandløbets tilstand, eksempelvis ved at grave dybere eller genoptage omfattende oprensninger efter mange år uden tilsvarende vedligeholdelse, kan det kræve dispensation.
Hvorfor er det vigtigt i Kalundborg-sagerne?
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i to sager ophævet Kalundborg Kommunes afgørelser, fordi kommunen ikke har dokumenteret, at de planlagte oprensninger kunne betragtes som sædvanlig vedligeholdelse. Sagerne er sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.
Kalundborg Kommune har igen fået underkendt en afgørelse om oprensning af vandløb.
Denne gang drejer det sig om fire beskyttede vandløb: Bækken, Landgrøften, Råmosegrøften og Tranemose Å.
Kommunen havde besluttet, at der kunne graves i vandløbene som en del af den ”sædvanlige vedligeholdelse”. Men efter en klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening i september 2025 har Miljø- og Fødevareklagenævnet nu ophævet kommunens afgørelse.
Ifølge klagenævnet har kommunen ikke dokumenteret, at de planlagte oprensninger er en del af den sædvanlige vedligeholdelse. Nævnet har desuden underkendt kommunens begrundelse for at flytte sten fra vandløbsbunden og ind i brinkerne i Tranemose Å.
- Nu må det være slut med den ulovlige vandløbsvedligeholdelse i Kalundborg Kommune. Det er anden gang på ganske kort tid, at kommunen får ophævet en afgørelse om oprensning af beskyttede vandløb. Det bør give anledning til alvorlig eftertanke hos kommunen, siger Torben Hansen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kommunen gravede trods klage
Sagen har også et andet bemærkelsesværdigt forløb.
Kalundborg Kommune gennemførte nemlig oprensningerne, selv om klagen havde opsættende virkning. Det betyder, at arbejdet som udgangspunkt skulle have været sat på pause, mens Danmarks Sportsfiskerforbunds klage blev behandlet.
Danmarks Naturfredningsforening indbragte derfor sagen for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.
Ankestyrelsen har nu afsluttet sagen, efter at Kalundborg Kommune har oplyst, at den fremover vil overholde reglerne om klagers opsættende virkning.
- Det er stærkt kritisabelt, at kommunen gennemførte arbejdet, selv om klagen havde opsættende virkning. Når man graver i et vandløb, er skaden på naturen sket. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne respekterer reglerne og afventer at eventuelle klagesager bliver afgjort, siger Torben Hansen.
Tid til at tænke anderledes
Den nye afgørelse om de fire beskyttede vandløb kommer blot otte dage efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet også ophævede Kalundborg Kommunes beslutning om oprensning af Nedre Halleby Å og Sukkerkanalen.
I begge sager er et centralt problem, at kommunen ikke har kunnet dokumentere, at de planlagte oprensninger er en del af den sædvanlige vedligeholdelse.
For Danmarks Sportsfiskerforbund understreger afgørelserne behovet for at gentænke vandløbsvedligeholdelsen både i Kalundborg og i resten af landet.
- Nu må der simpelthen komme nye boller på suppen. Vi skal væk fra forestillingen om, at man kan løse problemer med afvanding ved hele tiden at grave i vandløbene. Det ødelægger levesteder for fisk og smådyr og løser sjældent de grundlæggende problemer. I stedet skal vi arbejde med mere langsigtede løsninger, som både sikrer afvandingen og forbedrer naturen, siger Torben Hansen.
Han peger blandt andet på, at problemer med sand i vandløbene i højere grad bør løses ved at begrænse tilførslen af sand og etablere sandfang, frem for gentagne oprensninger af vandløbsbunden. Og at beplantning langs åerne, fx med træsorten rødel, kan give skygge og dermed naturligt begrænse mængden af vandplanter og afhjælpe vandstuvning.
- Vi har brug for en helt anden tilgang til vandløbsvedligeholdelse i Danmark. Naturen skal ikke bare være noget, man tager hensyn til, når alle andre interesser er tilgodeset. Den skal være en central del af løsningen, siger Torben Hansen.
Kalundborg Kommune skal nu behandle sagen om de fire vandløb på ny.