Hjælp med at kortlægge bæveren i Danmark

I 2500 år har vi ikke set bæveren, som var en udryddet art i Danmark. Men nu er bæveren tilbage, efter at arten blev udsat i Vestjylland sidst i 1990’erne og senere ved Arresø i Nordsjælland fra 2009-2011. 

Bæveren findes i dag flere steder i Jylland og i Nordsjælland, og bestandens geografiske udbredelse vokser. Der er brug for din hjælp til at besvare spørgsmålet: Hvor lever bæverne i Danmark i dag?

– Vi opfordrer derfor lystfiskere over hele landet til at registrere observationer af bævere og spor efter bæver i naturen. Alle observationer er relevante, uanset om man har set en bæver eller spor efter bæver. Det kan være bævergnav i træer, bæverdæmninger eller bæverbo, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Data kan bruges af forskerne
Lystfiskere er blandt de mennesker i Danmark, der bruger mest tid langs vandløb, søer og vådområder, og derfor har man som lystfisker en unik mulighed for at bidrage til kortlægning af bæver, forklarer Kaare Manniche Ebert.

– Som lystfiskere færdes vi ofte i områder, hvor få andre kommer – og vi er der året rundt. Derfor har vi lystfiskere en helt særlig mulighed for at opdage tegn på bæveraktivitet.

De data kan blive meget værdifulde. Registreringerne vil nemlig kunne bidrage til at give forskerne, som står for overvågningen af arter i Danmark, et bedre billede af bæverens aktuelle udbredelse. Jo flere observationer, der bliver indsamlet, desto bedre bliver forskernes grundlag for de kommende undersøgelser af, hvordan bestanden udvikler sig, og hvor nye territorier opstår. 

– Vi har ikke tid til at rende rundt i alle vandløb. Det er derfor en stor hjælp, at vi får meldinger ind om tegn på bæver via Arter.dk. På den måde får vi et praj om, hvor det kan betale sig at kigge efter bæveren, siger chefkonsulent Jens Erik Lindgaard Hansen, der er koordinator for overvågningen af naturtyper og arter hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Midtjylland.

– Hvis en lystfisker melder ind, er der er fundet spor efter bæver på Fyn, så tager vi til Fyn og kigger efter. Der er endnu ikke fundet bæver på Fyn, men det er slet ikke usandsynligt, at bæveren også flytter ind på Fyn, siger Jens Erik Lindgaard Hansen.

Danmarks overvågning af bæver foregår én gang hvert 6. år, og næste overvågning begynder hen over den kommende vinter. Det er derfor meget belejligt, hvis der kommer flere bæver-meldinger ind fra lystfiskere og andre frivillige over de næste måneder.

Dæmninger skaber nyt liv, men spærrer også for vandrefiskene
Bæverens tilbagekomst er på flere måder positiv, fortæller Kaare Manniche Ebert.

– Bæveren kaldes ofte en økosystemingeniør, fordi den aktivt ændrer landskabet. Når den fælder træer og bygger dæmninger, skaber den nye vådområder, oversvømmede lavninger og små søer. Det ændrer biodiversiteten markant og skaber nye levesteder for blandt andet insekter, padder og fugle.

Men bæverens tilstedeværelse har, i et stærkt kulturpåvirket land som Danmark, også en bagside.

– Dæmninger kan spærre adgangen til vandløb og dermed påvirke fiskebestande og andet dyreliv, der er afhængige af fri passage. Insekter, der er afhængige af køligt og iltrigt vand påvirkes også, når åen forvandles til en stillestående sø. Derfor er det vigtigt at holde øje med, hvad der sker med fisk og insekter i de områder, hvor bæveren er i fremgang, siger Kaare Manniche Ebert. 

Sådan registrerer du bæver
Næste gang du er ved åen, søen eller mosen, så kig lidt ekstra godt efter. Måske ser du en bæver. Måske finder du gnavede træer, en dæmning eller et bæverbo. Uanset hvad er din observation med til at gøre os klogere på et af de mest fascinerende dyr i dansk natur.

Ser du tegn på bæver, så tag et billede af det, og registrér dit fund på hjemmesiden Arter.dk eller i appen Arter, som kan downloades gratis.

Se guiden her, der viser, hvilke observationer vi især er interesserede i – og hvordan du registrerer dem via Arter.dk.