Viborg-politikere trodser faglig indstilling og vil give Tangeværket ny tilladelse

Tangeværket 1530 Foto: Niels Åge Skovbo.

Stik imod den faglige og juridiske vurdering valgte et flertal i Viborg Kommunes Klima-, Miljø- og Naturudvalg i dag at arbejde for fortsat vandindvinding til Tangeværket. Danmarks Sportsfiskerforbund kalder beslutningen dybt kritisabel og ulovlig. Nu går sagen videre til byrådet.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Med stemmerne 4 mod 1 valgte et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget i dag, torsdag, at gå imod kommunens egen forvaltnings klare indstilling om at give Tangeværket afslag på fortsat at indvinde vand fra Gudenåen til elproduktion.

Beslutningen kommer på trods af, at kommunens omfattende habitatkonsekvensvurdering konkluderer, at Tangeværket skader beskyttet natur og står i vejen for, at Gudenåen kan nå sine miljømål. 

- Det er en helt ubegribelig beslutning. Politikerne har fået både den faglige og juridiske rådgivning, de har bedt om, og alligevel vælger flertallet at se bort fra den. Efter vores vurdering er beslutningen ulovlig, og vi kan ikke se, hvordan kommunen kan give Tangeværket en ny tilladelse inden for rammerne af habitat- og vandrammedirektivet, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Gudenåen tages som gidsel 
Kommunens forvaltning har vurderet mulighederne for at gøre en undtagelse fra natur- og miljøreglerne – og altså give tilladelse til vandindvinding og elproduktion på værket. Men en afgørende forudsætning er, at der ikke findes mindre miljøskadelige alternativer.

Tangeværket producerer årligt omkring 14 millioner kWh – cirka en halv promille af Danmarks samlede elforbrug. Den produktion kan erstattes af andre former for vedvarende energi, der ikke kræver en spærring af Danmarks længste vandløb. 

- Selvfølgelig har Danmark brug for grøn energi. Men det er absurd at tage Gudenåen og dens beskyttede natur som gidsel for en meget begrænset elproduktion, som kan produceres på andre og langt mindre skadelige måder. Netop derfor mener kommunens egne fagfolk, at undtagelsesreglerne ikke kan bruges, siger Torben Kaas. 

Danmark risikerer en EU-sag 
Danmarks Sportsfiskerforbund peger samtidig på, at udviklingen ved Gudenåen står i skarp kontrast til udviklingen mange andre steder i Europa, hvor spærringer og gamle vandkraftværker fjernes for at genskabe floder, ådale og levesteder for pressede ferskvandsarter.

- Overalt i Europa bruger man enorme kræfter på at fjerne spærringer og genskabe floder og ådale for at vende biodiversitetskrisen. Det er svært at begribe, at Viborg Kommune vælger at gå den modsatte vej. Fortsætter kommunen ad den kurs, risikerer Danmark i sidste ende at få en sag på halsen i EU for manglende overholdelse af vores fælles natur- og miljøregler, siger Torben Kaas. 

Alternativets Stine Isaksen har nu begæret sagen behandlet i Viborg Byråd. 

Vælger byrådet at give en vandindvindingstilladelse, vil Danmarks Sportsfiskerforbund påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt overveje andre mulige skridt, herunder en henvendelse til regeringen og EU. 

- Det her handler om noget langt større end en sø. Det handler om muligheden for at genskabe Danmarks største og smukkeste å som et sammenhængende vandløb med fri passage for laks, ørred, lampretter og resten af Gudenåens dyreliv. Den mulighed må og kan ikke ofres for en marginal elproduktion og snævre lokale hensyn, siger Torben Kaas, der samtidig ønsker, at regeringen træder i karakter: 

- Vi har svært ved at forestille os, at en regering med historisk høje ambitioner for natur og biodiversitet vil acceptere, at en kommune fuldstændig tilsidesætter habitat- og vandrammedirektivet i en sag om Danmarks største vandløb. Regeringen og det parlamentariske grundlag må nu træde i karakter, slutter Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde
og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"

Ga Velkomst

En ekstra bonus!

Udover dit medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, har vi også en lille overraskelse til dig – et gavekort på 200 kr. til udvalgte produkter fra Geoff Anderson. Du modtager rabatkoden i din kvitteringsmail.