Kysthjælpere vil skabe flere muslingerev i Aarhusbugten

Muslingerev Morten Rasmussen Muslingerevet er havets lille renseanlæg og et populært spise- og levested for havets bunddyr. Foto: Morten Rasmussen.

Tre kysthjælpere skal i gang med at dyrke muslinger til nye muslingerev i foråret 2024. Arbejdet vil foregå i Kalø Vig nord for Aarhus, hvor Kysthjælper også har udplantet ålegræs.

Muslingerev: En vigtig naturtype i havet

Muslingerev består af blåmuslinger eller hestemuslinger. De danner en revstruktur, der giver leve- og skjulesteder for fisk og smådyr på havbunden. Ud over at være levested for en række arter, kan muslingerev bidrage til renere havvand, da muslingerne filtrerer algerne ud af vandet.

Muslingerev kan man skabe ved at dyrke muslinger på line eller net og derefter udlægge dem på havbunden, når de er blevet store. På bunden vil muslingerne sammen skabe en revstruktur, hvor nye muslinger kan komme til.
 
Der mangler fortsat viden om den nuværende og historiske udbredelse af muslingerev i Danmark, men data fra andre nordiske lande viser, at udbredelsen af muslingerev er gået tilbage.
 
Kilde: Kysthjælper og Syddansk Universitet.

Det har krævet nogle kopper kaffe og flere møder mellem tre frivillige kysthjælpere, før de i efteråret stod med en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at dyrke muslinger for at lægge dem ud på havbunden til nye muslingerev.

Kysthjælperne er fritidsfisker Ejvind Jensen, Willi Nors, der er med i Danmarks Naturfredningsforening, og lystfisker Torben Hougaard. 
 
Siden slutningen af 1980’erne har Torben Hougaard boet i Studstrup nord for Aarhus og har fisket i Kalø Vig. Her skal muslingerne dyrkes på liner i foråret 2024, før de bliver lagt ud på bunden, når det bliver efterår.
 
Muslinger på hampereb
Det er ret nyt i Danmark, at man udlægger muslinger på havbunden som naturgenopretning. Men metoden er egentlig simpel, forklarer Torben Hougaard.

– Vi er tre frivillige, der hver har fået en tilladelse til at lave et såkaldt hobbyanlæg på 10 meters line. Når det bliver forår, sætter vi linerne ud i havet. Vi bruger hampereb. I begyndelsen skal de hænge halvanden meter over bunden, så krabberne ikke tager dem.
 
Som ejere af de tre muslingeanlæg har kysthjælperne ansvaret for at sejle ud og tilse anlæggene.
 
– Vi skal sikre, at linerne er korrekt markeret, og at de hænger, som de skal. Vi skal også holde øje med, om nogen er sejlet ind i linerne, siger Torben Hougaard. 
 
Selve dyrkningen af muslinger foregår faktisk helt af sig selv.

– Havet er fyldt med små muslingelarver, som vil sætte sig på rebene, og i løbet af sommeren vokser muslingerne. Til efteråret lægger vi rebene med muslinger ned på bunden. Her vil rebene forgå af sig selv, men muslingerne bliver på havbunden, og der skulle gerne vokse flere og flere muslinger oven på dem, så de danner en revstruktur og bliver til et muslingerev, siger Torben Hougaard.

Det er så fedt at se, hvordan de frivillige fra tre forskellige foreninger samarbejder for at realisere en fælles drøm om at få flere muslingerev i Kalø Vig. Vi glæder os til at følge arbejdet og se, hvordan de nye rev udvikler sig.
Niels Åge Skovbo, faglig konsulent i Kysthjælper.
Sund Vejle Fjord 2
Muslinger til nye muslingerev bliver dyrket på liner, inden de bliver lagt ud på havbunden. Foto: SDU, Sund Vejle Fjord.
Det er os mennesker, der har været med til at ødelægge havmiljøet, og det er os, der skal hjælpe naturen. Jeg har før deltaget i vandløbspleje, og nu er jeg med i Kysthjælper for at gøre noget godt for havmiljøet. Blandt andet ved at skabe nye muslingerev.
Torben Hougaard, lystfisker og frivillig kysthjælper.
Torben Hougaard Web (1) Torben Hougaard har også deltaget i Kysthjælpers ålegræsudplantning ved Studstrup.

Færre fisk og muslinger i bugten
Gennem de mange år, hvor Torben Hougaard har fisket i den nordlige del af Aarhusbugten, har han oplevet, hvordan det kystnære miljø i området er blevet ringere.
 
– Der har været mange flere muslinger inde i bunden af bugten, end der er nu. Og det er gået samme vej med fiskene. Jeg har oplevet, at det begyndte at gå ned ad bakke med havørred-bestandene efter år 2000, og torsken forsvandt allerede længe før det. De garnfiskere, jeg kender, siger, at både torsk, fladfisk og ålekvabber er væk i dag, siger Torben Hougaard.
 
– Det er os mennesker, der har været med til at ødelægge havmiljøet, og det er os, der skal hjælpe naturen. Jeg har før deltaget i vandløbspleje, og nu er jeg med i Kysthjælper for at gøre noget godt for havmiljøet. Blandt andet ved at skabe nye muslingerev, siger han.
 
Arbejdet med nye muslingerev er en del af flere indsatser, som Kysthjælper laver i Aarhusbugten. Der er tidligere blevet udplantet ålegræs ved Studstrup i Kalø Vig og i kanalerne på Aarhus Ø, og næste sommer skal der igen udplantes ålegræs i bugten. Men det er nyt, at kysthjælperne skal i gang med at lægge muslinger ud.
 
– Det er så fedt at se, hvordan de frivillige fra tre forskellige foreninger samarbejder for at realisere en fælles drøm om at få flere muslingerev i Kalø Vig. Vi glæder os til at følge arbejdet og se, hvordan de nye rev udvikler sig, siger Niels Åge Skovbo, faglig konsulent i Kysthjælper.

 

 

Kysthjælper – vi giver havet en hånd

Projekt Kysthjælper arbejder for at forbedre havnaturen og genskabe levestederne for fisk og bunddyr i de kystnære havområder.
 
Arbejdet bliver udført i samarbejde med frivillige og består i udplantning af ålegræs og etablering af mindre stenrev og muslingerev i fire kystnære havområder.
 
Kysthjælper ledes af Danmarks Sportsfiskerforbund og er finansieret af VELUX FONDEN. En række forskningsinstitutioner, kommuner og NGO’er er partnere i projektet og bidrager med både viden og stærke hænder for at hjælpe havmiljøet.

Læs mere om Kysthjælper her