Bæverforvaltningsplan er en ommer: Mangler hensyn til sårbare vandløb

Beaver 3204240

Der skal være plads til bæveren i Danmark. Men den nye forvaltningsplan for Danmarks største gnaver kan få negativ indvirkning på en række naturtyper og arter, blandt andet laks og havørred. Derfor bør planen laves om, så mange års indsats for vores vandløb ikke er spildt.

DSCF3359 1

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Danmark er på vej til at få en ny forvaltningsplan for bæver. Og det er absolut på tide, da bæveren efterhånden har etableret sig flere steder i Danmark og samtidig breder sig. Men den nye forvaltningsplan tager ikke højde for bæverens mulige skadelige indvirkning på vores vandløb og de planter, insekter og fisk, der knytter sig til dem.

Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund klaget over planen til Miljøministeriet.

- Sagen her handler ikke om, hvorvidt der skal være i bævere i Danmark eller ej, men derimod om, at der skal tages hensyn til vores målsatte vandløb samt den natur og de arter, der knytter sig til dem. Det levner den nye bæverforvaltningsplan desværre ikke plads til i tilstrækkeligt omfang, og derfor har vi valgt at klage over den, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Manglende krav om miljøvurdering
Når bævere etablerer sig i et vandløb, ændrer de hurtigt vandløbets dynamik. Det resulterer i et mere lysåbent, stilleflydende vandløb med sandaflejring og højere vandtemperaturer opstrøms bæverdæmningen. Samtidig forhindrer en bæverdæmning fisk i at vandre frit op- og nedstrøms i vandløbet, præcis som de mange menneskeskabte dæmninger, man i dag ihærdigt forsøger at få fjernet fra vores vandløb.

Netop derfor mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at den nye bæverforvaltningsplan også bør være omfattet af en såkaldt miljøvurdering, da bæverne har en markant indvirkning på naturen og miljøet i de vandløb, hvor de etablerer sig.

- Vi er uenige med Miljøministeriet i, at bæverforvaltningsplanen ikke skal være underlagt en miljøvurdering. Bæverens tilstedeværelse i et vandløb kan som sagt få store konsekvenser for andre sårbare arter og naturtyper, som også er underlagt særlig beskyttelse af blandt andet EU’s Vandramme- og Habitatdirektiver, men det bliver der ikke taget tilstrækkeligt højde for i planen, siger Torben Kaas.

Det er uholdbart og gør forvaltningsplanen umulig at bruge for vandløbsmyndighederne.

- Kommunerne, der er vandløbsmyndighed, har med den nuværende plan ikke de nødvendige værktøjer til at vurdere, hvordan man skal forvalte bæveren i vores målsatte vandløb. Det er simpelthen ikke beskrevet, hvordan man skal afveje hensyn til bæveren overfor hensyn til eksempelvis Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i et vandløb eller hensyn til habitatarter som laks eller snæbel, siger Torben Kaas.

Sådan påvirker bæveren vores vandløb

 

Bævere skaber en ny og anderledes natur, der hvor den etablerer sig. De ændrer i hoved-træk vores vandløb fra at være hurtigt flydende til at være mere stillestående. Det medfører en ændret sammensætning af insekter og smådyr på den strækning af vandløbet, der påvirkes af bævernes dæmning.

 

Bævere fjerner desuden træer langs med vandløbet, til føde og til bygning af dæmninger, og det medfører et mere lysåbent vandløb. Kombinationen af et lysåbent og mere stillestående vandløb øger vandets temperatur og reducerer vandets iltindhold. Det har konsekvenser for både plantesammensætning, insekter og fisk.

 

De strækningner, der bliver påvirket af bæverens dæmning, vil gå fra at være mulige gyde- og opvækstområder for laks, ørred, stalling og en række andre fiskearter, til at være stillestående områder med sandaflejring – uegnet til gydning og opvækst.

 

Bæverens dæmninger begrænser samtidig fiskenes fri vandring op- og nedstrøms i det påvirkede vandløb.

Vandløbsekspert med skarp kritik
Det er ikke kun Danmarks Sportsfiskerforbund, der retter kritik mod den nye bæverforvaltnings-plan. Også Bent Lauge Madsen, tidligere ansat i Miljøstyrelsen og hovedarkitekt bag Danmarks vandløbslovgivning, går i et notat i rette med bæverforvaltningsplanen, som han mener er blevet udarbejdet uden den nødvendige inddragelse af relevante eksperter og myndigheder, og derfor fremstår ”fagligt mangelfuld”.

- Hverken vores erfarne kommunale vandløbsbiologer, vandløbsingeniører, kyndige fiskebiologer på DTU Aqua, eller vandløbskyndige ved vore universiteter har været inddraget. Ej heller kommunernes vandløbsadministratorer, der står med ansvaret for vedligeholdelsen, og med opfyldelsen af miljømålene, har været inddraget i bæverplanerne, skriver Bent Lauge Madsens i sit notat og påpeger desuden:

- Allerværst mener jeg, at det er, at bæverplanerne ikke har været koordineret med de statslige planer for vandløbene (vand- og naturplaner), til trods for at de hører hjemme i samme ministerium, en overgang og på et afgørende tidspunkt endog i samme styrelse, skriver Bent Lauge Madsen.

Problemet er, ifølge ham, at man dermed risikerer at forpurre årtiers arbejde med at genoprette og restaurere vandløb, som der er brugt både store mængder tid og mange millioner skattekroner på.

Forvaltningsplan bør indeholde kort over egnede vandløb
I Vestjylland mærker man allerede til bæverens indtog. Det gælder blandt andet i Gryde Å og en række andre tilløb til Storå, hvor laksen efter mange års kommunal indsats samt ihærdigt frivilligt arbejde fra lystfiskere ellers er kommet tilbage og nu ikke længere er afhængig af udsætninger.

- Det er både ærgerligt og uholdbart, at man lader bæveren brede sig steder, hvor man fra både myndighedernes side og med en stor frivillig indsats har formået at få genetableret vandløb med en rig natur og et godt vandmiljø. Derfor foreslår vi, at bæverforvaltningsplanen bør indeholde et kort, der med et trafiklyssystem markerer, i hvilke vandløb bæverens tilstedeværel-se vil være uproblematisk og i hvilke den vil udgøre et problem i forhold til andre beskyttede arter. Her vil det naturligvis give mening at inddrage fiskefaglig ekspertise fra blandt andre DTU Aqua, siger Torben Kaas og slutter:

- Husk, at der er cirka 50.000 km vandløb i Danmark, som ikke indgår i vandplanerne, og hvor bævernes dæmninger ikke har negativ indflydelse på fiskebestandene og de dyr, der lever i højt målsatte vandløb. Det er værd at tage med i overvejelserne, når hensigten med at forvalte bæveren vel i hovedtræk drejer sig om at skabe en mere rig og mangfoldig natur, siger Torben Kaas.

Du kan læse Danmarks Sportsfiskerforbunds klage her.