Sådan gik tun-mærkningen i det sydlige Kattegat
Tunens fremgang har medført, at der de seneste 3-4 år pludselig er væltet ind med observationer fra norske, svenske og danske farvande
Foto: Christian Flinker.
DTU Aqua og den svenske søsterorganisation SLU rykkede til det sydlige Kattegat den forgangne weekend for at fange og mærke blåfinnet tun. Læs her, hvordan det gik.
Om mærkningsprojektet
DTU Aqua har i årene 2017, 2018 og 2019 ledet undersøgelser af den blåfinnede tun for at finde ud af, hvorfor fisken i de senere år er vendt tilbage til danske farvande om sommeren efter cirka 60 års fravær. I samarbejde med frivillige fiskere mærker DTU Aqua tun i Kattegat og Skagerrak i en to ugers periode i august-september. Mærkerne kan fortælle om fiskenes vandring.
Med afgang fra Gilleleje havn stævnede over 20 både tilknyttet mærkningsprojektet ud for at fiske målrettet efter blåfinnet tun i området ud for Nordsjælland. DTU Aqua og SLU står i spidsen for projektet, og det er første gang det sker i området ud for Nordsjælland.
Forud for fiskeriet har der været flere observationer af tun, og området har også en forhistorie med tunfiskeri, da det var her tunfiskeriet herhjemme startede for knap 100 år siden.
I løbet af weekenden blev der fanget og mærket i alt 18 tun af de frivillige lystfiskere, som deltager i projektet.
Sportsfiskeren.dk har været i kontakt med Thomas Bjerre, som selv var i nærkontakt med tun på weekendens sidste fiskedag i mærkningsprojektet. Her følger hans beretning:
![Image0[2]](https://sportsfiskeren-classic.azureedge.net/media/8009/image0-2.jpeg?width=900&v=1d690e754577070)
– Det skulle vise sig at blive et helt vildt fiskeri. Selv havde jeg først mulighed for at deltage søndag, men allerede lørdag forlød det at der var mange tun i området. Det var derfor med stor forventning, at vi sejlede ud på helt fladt vand søndag morgen i de bedst tænkelige forhold. Efter at have fanget lidt makrel til agn satte vi kursen nordover. To stænger i den groveste kaliber blev søsat med makreller for enden monteret på såkaldte ballon-rig. Der skulle kun gå en lille time, inden den bagerste makrel 70 meter bag båden blev taget. Med en dybde på bare 23 meter under båden stak tunen væk fra båden nordpå i et intenst udløb. Bremsetrykket var sat til massive 30 kg, men det er en tun i 250-350 kilos klassen rimelige ligeglad med i første omgang. Først 300 meter ude tog den farten af, fortæller han og fortsætter:
![Image0[1]](https://sportsfiskeren-classic.azureedge.net/media/8008/image0-1.jpeg?width=900&v=1d690e753e26780)
– Vi fisker med meget højt bremsetryk for at presse fisken maksimalt hele tiden. Formålet er at få den så hurtigt som muligt til båden og få den mærket. Jo hurtigere fight, jo bedre, så tunen ikke tager skade. Fighten bølgede frem og tilbage med mange lange og lynhurtige udløb. Grejet blev presset til det yderste - og os ligeså. Efter en time og 15 minutter kunne vi sætte gaffen i underkæben og tilkalde mærkebåden som lynhurtig var på plads og overtog fisken. Efter sølle halvandet minut med mærkning var tunen igen fri og tilbage på rette køl. 252 cm og estimeret til en vægt på 250-275 kilo. Der blev givet "thumbs up" fra mærkebåden som tegn på at tunen havde det godt. Succes, slutter han.
Vil du læse mere om det spændende forskningsprojekt, og hvordan det er gået, så klik her.
