Signalkrebs kan true lakseyngel

DSC 7011 Undersøgelsens resultater sandsynliggør, at signalkrebsen kan blive en reel trussel mod en fortsat positiv udvikling af laksebestandene i danske vandløb. Foto: Lasse Elmgren.

Signalkrebsen har spredt sig til mange vandløb, hvor den kan forvolde stor skade. Og nu viser en rapport, at den invasive art formentlig også kan være en trussel for laksen.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

Den invasive signalkrebs udkonkurrerer den hjemmehørende flodkrebs, den æder store mængder af vandplanter og ødelægger og graver huller i vandløbets brinker, som kan styrte sammen og forårsage stor sandvandring.

Men nu viser en undersøgelse, lavet af Danmarks Center for Vildlaks i Skjern blandt andre, at signalkrebsen også kan være en trussel for lakseynglen.

For at undersøge signalkrebsens indflydelse på lakseynglen, blev der i marts 2018 udlagt 2.500 lakseæg i kunstige gydegravninger på fire gydebanker i Skjern Å-systemet. To gydebanker med store tætheder af signalkrebs i Rind Å, og to sammenlignelige gydebanker uden signalkrebs i hhv. Karstoft Å og Vorgod Å.

Efterfølgende stod det klart, at signalkrebsen er trussel mod lakseynglen. Der var nemlig næsten ti gange så meget yngel på strækningerne uden signalkrebs. En nærliggende konklusion er, at den invasive art æder lakseynglen. Hypotesen bakkes op af det faktum, at en betydelig del af laksene fra Rind Å havde skader på finnerne, hvilket ikke normalt ses hos lakseyngel i Danmark. Finnerne manglede ofte et hak og kunne være flossede i kanterne. Disse skader kan være forårsaget af signalkrebsenes spidse kløer.

DSC 6899
Undersøgelser fra opfiskning i Alling Å viser, at det hverken er muligt at udrydde eller kontrollere bestande af signalkrebs med opfiskning, sådan som det ser ud nu. Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke længere ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, men som en sjov aktivitet, der skal ske med stor opmærksomhed på, at signalkrebsen ikke spreder sig ydereligere. Foto: Lasse Elmgren.

En bekymrende udvikling
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er man bekymret over signalkrebsens fremfærd i de danske vandløb og ikke mindst over undersøgelsens resultater.

– Ikke nok med at signalkrebsen ødelægger vandløbene, så sandsynliggør denne undersøgelse nu, at signalkrebsen kan blive en reel trussel mod en fortsat positiv udvikling af laksebestandene i danske vandløb, siger fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert og fortætter:

– Sådan som det ser ud nu, så står vi magtesløse overfor bekæmpelsen af signalkrebs i de vandløb, hvor den er spredt til. Den kan nemlig ikke opfiskes, så det vigtigste er nu, at signalkrebsen ikke spredes yderligere, og derfor skal vi være ekstra påpasselige og tage vores forholdsregler, når vi fisker efter den.

Du kan læse mere om, hvordan du undgå spredning af signalkrebs her.

Kan den true havørredbestandene?
Ud fra undersøgelsen kunne noget tyde på, at signalkrebsen også kan have en negativ effekt på havørredens yngel. Det er dog for tidligt at svare på endnu, forklarer Kaare Manniche Ebert.

– Der er næppe tvivl om, at resultatet ville være blevet det samme, hvis der i undersøgelsen var udlagt ørredæg i grusbunden i stedet for lakseæg. Men da ørrederne generelt lægger deres æg længere oppe i vandløbene end laks, og da de ofte gyder tidligere end laksen, er det ikke sikkert, at signalkrebsene vil kunne have den samme negative effekt som i undersøgelsen. Men der er al mulig grund til at være opmærksom på udviklingen – og i særdeleshed arbejde for at forebygge, at signalkrebsen kommer helt op i toppen af åsystemene, siger Kaare Manniche Ebert.

På det seneste møde i det rådgivende §7-udvalg, nævnte Danmarks Sportsfiskerforbund behovet for yderligere forskning om de mulige negative konsekvenser af signalkrebsens massive tilstedeværelse. Forbundet mener dog ikke, at det er Fisketegnsmidlerne, som skal finansiere de kommen undersøgelser.

– Signalkrebs er en invasiv art, og den slags hører under Miljøstyrelsen. Fisketegnsmidlerne er i forvejen hårdt presset økonomisk, så vi opfordrede på det seneste møde i udvalget til, at Miljøstyrelsen går aktivt ind i arbejdet med at dokumentere effekterne af signalkrebsens hærgen. Med udgangspunkt i denne nye undersøgelse mener vi, at der er et stort behov for større viden. Det kan jo sidste ende blive signalkrebsen, der ødelægger muligheden for at opnå god økologisk tilstand i de danske ørredvandløb, slutter Kaare Manniche Ebert.

Danmarks Center for Vildlaks håber nu, at man kan lave forsøget fra Rind Å i en større skala for at få endnu mere viden om signalkrebsen.