Portræt: Jimmi har fokus på brakvandets fisk
Jimmi Spur Olsen arbejder for, at bestandene af brakvandsfisk får bedre vilkår som her på engene ved Oremandsgaard, hvor den naturlige hydrologi er blevet genskabt.
Som miljøarbejder i Vordingborg Kommune arbejder Jimmi Spur Olsen dagligt med at forbedre forholdene for fiskene i kommunens vandløb og ikke mindst for fiskene i brakvandsområderne ved Sydsjælland og Møn. Læs her om indsatsen og hør Jimmis holdninger til, hvordan vi skaber bedre fiskebestande og en bedre natur i det hele taget.
Jimmi Spur Olsen tager imod i Vordingborg Kommunes lokaler i Langebæk. Her har Teknik og Miljø til huse, og det er her Jimmi har sin daglige gang. Klokken er lidt over ni om formiddagen og udenfor skinner solen, så vi aftaler hurtigt at tage ud for at se på et af de projekter, som Jimmi har været involveret i.
Efter 15 kilometers kørsel parkerer vi bilerne ved en ejendom, der hører under godset Oremandsgaard, hvor Vordingborg Kommune i tæt samarbejde med godsets ejer har gennemført et projekt med genskabelse af den naturlige hydrologi på engene ned mod Jungshoved Nor og Stege Bugt.
Blå bog
- Født 1966.
- Bosiddende ved bredden af Hejrede Sø nær Maribo.
- Arbejdede tidligere som dyrepasser i Nykøbing Falster Zoo.
- Senere uddannet som biolog fra Københavns Universitet med speciale i brakvandsaborrer.
- 2002-4 Ansat hos DTU Aqua i Silkeborg. Arbejdede med bl.a. smoltudsætning og geddeudsætninger som led i sørestaureringer.
- 2005-6 Tilknyttet Storstrøms Amt. Arbejdede med overvågning af vandløb og søer samt vandløbsrestaurering.
- Fra 2007 Ansat som miljømedarbejder hos Vordingborg Kommune. Arbejder med vandløbsvedligeholdelse, sø- og vandløbsrestaurering, samt forbedring af forholdene for fiskene i brakvandsområderne i kommunen.
Tidligt forår
Vi går ned over engene, hvor der står godt med vand i græsset her i den våde og varme vinter. En stor flok stære kvidrer forårskåde i nogle store træer, som tegn på at foråret i år tilsyneladende starter allerede i begyndelsen af februar.
Oppe fra bakkerne i skoven bagved løber Langerødsbækken med god strømføring, og nede over den flade eng har den fået et nyt slynget forløb i forbindelse med projektet. Jimmi viser, hvor det gamle åløb stadig markeres af nogle spredte elletræer.
Vandet tilbage på engen
– Vi har forsøgt at genskabe et naturområde, som vi tror, det kan have set ud, før regulering og dræning ændrede på landskabet, forklarer Jimmi og fortsætter:
– Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvordan det har været, for der findes ikke sikker dokumentation for det. Kigger vi på de ældste luftfotos fra 50’erne, var der faktisk endnu mindre natur end i dag.
Vi kommer forbi en lille fritliggende sø, som er tiltænkt padderne, mens den næste sø har forbindelse med bækken, og her håber Jimmi, at brakvandsaborrerne vil begynde at gyde.
– Vi har tidligere set store optræk af aborrer i bækken, men de har manglet egnede steder at gyde. Nu håber vi, at de vil tage søen i brug, forklarer han.
Aborrerne kan trække fra Langerødsbækken ind i den nye sø, og Jimmi ser frem til at se de første gydende fisk.
Dobbelt op på gydebanker
Ørrederne i bækken har også kvitteret for det nye, slyngede forløb med en flot gydegravning, men ellers er det længere opstrøms i skoven, de slår deres folder.
– Vi har registreret gydegravninger i vandløbene i Vordingborg Kommune helt fra den nye kommune blev dannet i 2007, og det er gået støt fremad, så vi i 2017 fandt dobbelt så mange gydebanker som i 2007. Det tørre år 2018 gav ikke overraskende en nedgang, men 2019 tegner godt igen, fortæller Jimmi.
Gydebanketællingen foretages sammen med en gruppe frivillige lystfiskere, der hver vinter tager turen langs kommunens vandløb og indberetter, hvad de finder, så Jimmi som vandløbsmedarbejder har et godt overblik over udviklingen. En hjælp, han sætter stor pris på.
Det er her i Vordingborg Kommune, man finder de største danske bestande af brakvandsaborrer og -gedder.
Fokus på brakvandsfiskene
I Vordingborg Kommune handler det imidlertid langt fra kun om ørreder, for her findes nemlig Danmarks største bestande af brakvandsaborrer og -gedder.
Der har gennem tiden været store udsving i bestandenes størrelse, da flere faktorer spiller ind. Saltslåning, hvor vand med højt saltholdighed ved stormvejr er blevet presset ned i Østersøen, har flere gange reduceret bestanden af brakvandsgedder, og samtidig har der været fisket erhvervsmæssigt efter dem og aborrerne, hvor især aborrerne har indbragt gode priser ved eksport sydpå. Desuden har prædation fra sæler og skarv spillet en rolle, og i de senere år har den invasive sortmundede kutling bredt sig i området og sandsynligvis taget for sig af æg og yngel.
– Men heldigvis lægger en stor aborre jo mange tusinde æg, og når forholdene er optimale, kan vi få nogle rigtig store årgange, så der er bestemt et godt potentiale for store fiskebestande i brakvandsområderne, hvis ellers vi formår at forvalte dem ordentlig, siger Jimmi.
Trukket på svenske erfaringer
Da Jimmi skrev sit speciale om brakvandsaborrer, fandtes der dårligt nok anden videnskabelig litteratur eller undersøgelser om emnet, og Jimmi har derfor måttet kigge til Sverige, hvor der er flere erfaringer med bestandene i brakvand.
– De senere år er vi heldigvis blevet en del klogere på fiskene her i området blandt andet gennem en af DTU-Aquas igangværende undersøgelser i Askeby Landkanal på Møn, fortæller han og fortsætter:
– Det ser ud til, at vi har én type af brakvandsgedder, der trækker op i ferskvand og gyder, mens en anden type gyder ude i de brakke havområder.
Der var fuld bevågenhed fra pressen, da Jimmi satte stigbordet i ved den første geddefabrik ved Hulebæk.
Udfordringer for gedderne
Han forklarer videre, at begge typer har deres udfordringer, og der kan derfor være en del år imellem, at de har succes med deres gydning.
– Mange af gydepladserne i ferskvand er drænet væk, og derfor arbejder vi med at etablere nye områder. I 2019 kunne vi indvie den første såkaldte geddefabrik ved Hulebæk, og vi håber også, at gedderne vil begynde at gyde på de oversvømmede enge her ved Langerødsbækken, forklarer Jimmi og fortsætter:
– For de gedder, der gyder i brakvandet, er udfordringen en anden. Her kræver succesfuld gydning nemlig et saltindhold på under 8,5 promille, og det er vi ikke herrer over, men kan blot håbe på jævnlig succes.
Gedderne søger hjem igen
De svenske undersøgelser har vist, at de ferskvandsgydende gedder ikke blot finder en tilfældig å at trække op i, men de er faktisk præget på et bestemt vandløb på samme måde som laks og havørred.
Hvis tilladelserne ellers kommer på plads, har Jimmi derfor planer om at opfiske gedder i Tubæk ved Præstø her i foråret og flytte nogle af dem til de nye gydeområder i Hulebæk og Langerødsbæk, så de kan gyde her og dermed få den nye yngel præget på de to vandløb. Håbet er så selvfølgelig, at de senere vil vende tilbage og gyde netop her.
Tidlig naturinteresse
Jimmis naturinteresse opstod i en tidlig alder. Ja, faktisk siger han, at den er medfødt.
En gammel gut fra nabogrunden på Lolland hjalp den godt på vej, og han blev hurtig vild med fugle og smådyr.
Fiskeinteressen blev tændt, da han 8-9 år gammel kom på fisketur med en morbror. Turen gik til nogle søer på Midtfalster, hvor de fiskede skaller og sudere.
Som 11-årig fik han sin første fiskestang, og i teenager-årene fiskede han ivrigt efter de brakvandsaborrer i Flintinge Å, som han senere skrev speciale om.
Senere blev han medlem af Nysted Sportsfiskerforening og deltog på foreningens ture på havet, ved kysten og ved ørredsøer.
I dag fisker Jimmi hovedsageligt efter havørreder ved Sjællands og Lolland-Falsters kyster. I dag er det dog ikke mange havørreder, som ender i fryseren.
– Når man i det daglige bruger så mange timer og energi på at skabe sunde ørredbestande, er det en bedre følelse at sende en flot 3 kg blankfisk tilbage i bølgerne med et håb om, at den ender med at gyde i vores vandløb, fastslår Jimmi.
Det bliver også til lidt ture med børnene på Maribo Søndersø efter gedder, for det er et godt sted at få gjort næste generation tændt på at fiske.
– Det er også obligatorisk, at der hvert år skal et par ture efter brakvandsgedder i kalenderen. Det er en god måde at bevare fascinationen af brakvandsgedderne og lysten til forsat at arbejder for at genskabe store sunde bestande, siger han og fortsætter:
– De senere år er det også blevet en fast tradition hver sommer at tage til Namsen i Norge for at fiske laks sammen med min gamle studie- og fiskekammerat.
Mere natur for pengene
Projektet på engene ved Oremandsgaard er udtryk for noget, som Jimmi gerne ser fremmet i vores forvaltning af naturen. Her er nemlig tale om et helhedssyn, hvor de enkelte dele spiller godt sammen, og hvor det ikke kun er bestemte arter, man ønsker at tilgodese, men derimod den samlede biodiversitet i et område.
– Jeg oplever desværre tit, at vi har forskellige puljer og indsatser, der har ét bestemt sigte som fx at fjerne kvælstof. De enkelte formål kan for så vidt være gode nok, men vi vil få det hele til den halve pris, hvis vi i stedet så på et område som en helhed, kom op i helikopterperspektiv og koordinerede de enkelte indsatser, fastslår Jimmi.
Han kunne derfor godt ønske sig, at naturindsatserne skete ud fra vejledning fra ekspertgrupper med en samlet viden på området og desuden, at der blev lempet på forventningerne om frivillig deltagelse, for i dag er enkelte modvillige lodsejere nogle gange en urimelig stopklods for gennemførelsen af projekter.
– Projekter, som er vigtige, hvis vi skal kunne nå at handle på klima- og biodiversitetskrisen, vi står overfor. Og samtidigt skal vi få mest muligt for de penge, vi som samfund investerer i projekterne, slutter han.
Turisme driver indsatsen
– Jeg ville helt klart ønske, at vi lavede indsatser for naturen alene for naturens egen skyld, men jeg må samtidig erkende, at der er andre motiver på spil, når politikerne skal prioritere mellem naturindsats og fx skoler og ældrepleje, fastslår Jimmi.
– Den store løftestang for indsatsen for bestandene af brakvandsaborrer og -gedder har helt klart været den betydning, det har for udviklingen af lystfiskerturismen, forklarer han og fortsætter:
– Det har givet politisk bevågenhed og sikret, at der bliver gjort en indsats, og i Vordingborg Kommunes tilfælde sker det også som en del af medlemskabet i Fishing Zealand.
Jimmi skifter hver sommer brakvandet ud med Namsens ferske vand, hvor han dyrker laksefiskeriet sammen med en gammel studie- og fiskekammerat.
Den enkelte lystfiskers indsats
Gennem sit daglige arbejde gør Jimmi en indsats for, at den almindelige lystfisker kan få større succes, når han eller hun svinger sin stang i og omkring Vordingborg Kommune.
Men han har også nogle bud på, hvad den enkelte selv kan bidrage med:
- Deltag i politisk arbejde gennem partier eller organisationer.
- Deltag i praktisk arbejde gennem fx Grusbanden.
- Deltag i gydebanketællinger.
- Gør en indsats for at lave skånsom vedligeholdelse i private vandløb fx ved at adoptere et vandløb
- Indse at eget mådehold og skånsom håndtering faktisk betyder noget.
Behov for reguleringer
Jimmi slår fast, at der i dag er mange, der alle vil have del i kagen, og der er derfor behov for begrænsninger, hvis vi skal opnå bæredygtige fiskebestande.
– Jeg ser gerne, at der ikke bare bliver fri udnyttelse af bestandene, for det kan de ikke bære. Det gælder både for erhvervs- og fritidsfiskeri med faststående redskaber og for lystfiskerne med stang, siger han og fortsætter:
– Jeg synes derfor, der er fornuftigt, at der er foreslået begrænsninger i de daglige hjemtagninger af fisk i forbindelse med den nye bekendtgørelse for Sjælland, og det gælder både for bestandene af brakvandsfisk og for ørreder.
