RESTAURERINGSPROJEKT VED HYLDAL MØLLEBÆK

Foto.jpg Hyldal Møllebæk har fået en vigtig hjælpende hånd samtidig med, at der er taget hensyn til kulturmiljøet.

Rebild Kommune har i efteråret 2017 gennemført et restaureringsprojekt ved Hyldal Møllebæk, som ligger ca. 2 km vest for Suldrup. Bækken er et tilløb til Sønderup Å.

Rebild Kommune har i efteråret 2017 gennemført et restaureringsprojekt ved Hyldal Møllebæk, som ligger ca. 2 km vest for Suldrup. Bækken er et tilløb til Sønderup Å.

Ved projektet er en gammel fisketrappe erstattet af et sammenhængende vandløb uden om møllesøen. Samtidig er en defekt og for lille rørbro under Hyldal Møllevej udskiftet med et større rør.

De to tiltag har sikret, at vandløbets fisk og smådyr nu har fået mulighed for at svømme frit i hele vandløbet i forbindelse med gydning eller fødesøgning. Restaureringen er omfattet af statens vandplaner, der har til formål at skabe god økologisk tilstand i vandløbene.

Projektet er udført under hensyntagen til det fredede kulturmiljø knyttet til møllesøen og den gamle vandmølle, som har en historie, der rækker mindst 400 år tilbage. Således er møllesøen bevaret og der er sikret en mindre vandtilførsel, som opretholder søens vandspejl og sikrer en lille vandstrøm forbi vandmøllen.

Se resultatets af kommunens anstrengelser i videoen her.

Læs mere om projektet i nyheden ”500 år gammel spærring ved Hyldal Mølle er snart fortid” her.