Nu begynder udfasningen af muslingeskrab i Isefjorden, Bælthavet og den vestlige Østersø

En slutdato er nu sat på muslingeskrab i tre danske farvande.

I dag d. 1. oktober træder en ny bekendtgørelse nemlig i kraft, som opsiger rettighederne til fiskeri efter blåmuslinger i Isefjord, Bælthavet og den vestlige Østersø. Det betyder, at fiskeri efter blåmuslinger med bundslæbende redskaber senest skal være ophørt 30. september 2034, da rettighederne har en 8 års opsigelsesfrist.

Det er godt nyt for nogle af de danske fjorde og kystvande, hvor havmiljøet i forvejen er hårdt presset, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Det her er en rigtig god nyhed for vores nødlidende fjorde og kystvande. Havbunden har brug for langt bedre beskyttelse, og derfor fortjener miljøministeren ros for at sætte en slutdato for muslingeskrabet i de her områder, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Muslingeskrab er en af de fiskeformer, der har den største fysiske påvirkning af havbunden. De tre områder, hvor skrab nu udfases, tegner sig tilsammen for knap en tredjedel af det danske muslingefiskeri, og udfasningen forventes at reducere det årlige fiskeri efter blåmuslinger med omkring 4.000 tons.

Ministeren vil have hurtig udfasning
Meget tyder på, at en udfasning af muslingeskrab i de tre områder kan komme i stand hurtigere.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding har slået fast, at det er hendes og aftalepartiernes politiske ambition at udfase fiskeriet før 2034, og at hun vil undersøge mulighederne for at gøre det markant hurtigere.

Der er samtidig afsat 13 millioner kroner til en frivillig omstillingsordning. Tanken er, at fiskere kan opgive deres fiskerirettigheder mod kompensation og blandt andet få mulighed for at omstille til muslingeopdræt.

Det flugter med Danmarks Sportsfiskerforbunds ønske. Da bekendtgørelsen var i høring, bakkede forbundet op om udfasningen, men foreslog, at den blev gennemført over tre år frem for otte.

- Otte år er lang tid at vente, når vi ser på tilstanden i vores fjorde og indre farvande. Derfor er det meget positivt, at ministeren også ønsker en markant hurtigere udfasning. Vi håber, at omstillingsordningen hurtigt kan komme i spil, så havbunden kan få den ro, den har så hårdt brug for, siger Kaare Manniche Ebert.

Fiskere i Isefjord vil gerne ud
I Isefjord er spørgsmålet om en hurtigere udfasning allerede højaktuelt.

Her fortsætter fiskeriet efter blåmuslinger med blandt andet muslingeskraberen Ronja. Foreningen Red Isefjord opfordrede tidligere i september ejerne af Ronja og Fortuna til frivilligt at stoppe fiskeriet i fjorden.

Efterfølgende har ejeren af Ronja tilkendegivet, at fiskerne gerne vil ud af fiskeriet, men efterspørger en kompensations- og omstillingsordning, der kan give dem en økonomisk vej ud.

Dermed kan de 13 millioner kroner, der er afsat til omstilling, blive en vigtig nøgle til at få muslingeskrabet stoppet tidligere end den formelle slutdato.

- Hvis der både er politisk vilje til en hurtigere udfasning og fiskere, som gerne vil ud, håber vi miljøministeren kan få gennemført det hurtigst muligt. Jo tidligere vi kan fjerne den belastning fra havbunden, desto bedre er det for fjordene og havmiljøet, siger Kaare Manniche Ebert.

For Danmarks Sportsfiskerforbund løser et stop for muslingeskrab ikke i sig selv problemerne i de danske fjorde. Udledningen af næringsstoffer skal fortsat reduceres markant. Men samtidig er der brug for at mindske andre belastninger og give havbunden bedre mulighed for at komme sig.