Tid til Tobisfluer: Mo’s Sandeel
På en nylig tur til Skotland blev fluebinderen Morten Valeur atter engang mindet om tobisens store betydning for havørredfiskeri. Den slanke bundfisk er et højt skattet bytte for ørreden, og din kystflueæske bør ikke mangle tobisfluer, når vandet atter varmes op. Her får du tips til at binde en gennemtestet imitation.
Alle lystfiskere ved, at havørreder er vilde med tobis. Så snart solens varme har fået fat, og børsteormene har sværmet, fylder tobis godt på ørredernes menukort. Især de stores. For spinnefiskeren er løsningen ligetil, og lange, slanke kystagn udgør majoriteten af havørredfiskernes endegrej. Tobis-agnene kaster godt og har en lokkende gang i vandet. De virker!
For fluefiskeren melder der sig imidlertid et par udfordringer, når tobisen skal imiteres med hår og fjer på en krog. Rækkevidden og indtagningsmulighederne kalder i udgangspunktet mere på lavt vand og små fluer, som nærmere imiterer rejer og tanglopper. Kan man nå ud til de store tobis-ædere med fluekastet? Og hvad med hastigheden? Kan man overhovedet fiske en tobis-imitation attraktivt som fluefisker? Bliver det ikke tungt at kaste så store og lange fluer? Hægter de i øvrigt ikke fælt omkring krogen?
Problemstillingerne er ikke ligefrem nye, men hvordan tager man udfordringerne op ved fluestikket og med fluestangen? Fluebinderen Morten Valeur er blandt tilhængerne af tobis-fluer, og han deler gerne sine erfaringer
Tidevand og tobis
På en fisketur til Skotland sidste sommer oplevede Morten Valeur, hvordan en god tobis-flue for alvor kan gøre udslaget, når havørrederne har fokus på de slanke byttefisk.
Det ligner en norsk elv, men dette er tidevandsstrømmen i det skotske delta – og her er det tobis-fluer, som gælder.
– Vi fiskede i mundingen af floden Ythan, som løber ud i Nordsøen lidt nord for den skotske by Aberdeen. Her er tidevandsforskellen markant større, end vi kender det fra Danmark. Faktisk op til fem meter. Det er betydelige vandmasser, som flytter på sig, og store mængder småfisk, blandt andet tobis, følger med strømmene ind og ud af deltaet. Det ved havørrederne, ligesom området tiltrækker mange fugle og sæler. Vi fiskede både vadende og fra båd. Succesopskriften var tobis-fluer fisket på synkeline, og især min egen Mo’s Sandeel viste atter en gang sit værd. Faktisk havde vi noget af det bedste havørredfiskeri, jeg har oplevet i nyere tid. Fiskene var virkelig i hugget.
– Min tobis-flue er ikke som sådan revolutionerende, og denne type af baitfish-fluer, hvor de gode egenskaber fra bucktail og slanke hackler kombineres, findes allerede i mange afskygninger. Berømte amerikanske fluer, som Flatwing og Deceiver, har årtier på bagen og er begge varieret i det uendelige. Min inspiration til Mo’s Sandeel er også hentet i USA, hvor jeg har besøgt en del fluefiskemesser og iagttaget dygtige fluebindere i denne genre.
– Som det er tilfældet med mange andre simple og effektive fluer, handler det først og fremmest om at være opmærksom på de rette proportioner og materialer af god kvalitet. Øvelse gør selvfølgelig mester, men Mo’s Sandeel er ikke en specielt svær flue at binde, indleder Morten Valeur.
Opsøg tobis-jægerne
Det skotske eventyr er en historie for sig, men det gode fiskeri genopfriskede Morten Valeurs appetit på både store havørreder og kystfiskeri på lidt dybere vand.
– Det danske kystfluefiskeri efter havørreder er raffineret gennem mange år, og man kan vel nærmest, uden at fornærme nogen, udråbe os til verdensmestre i den disciplin. Over tid er fiskeriet bedrevet med lettere og lettere udstyr, og mange fluefiskere har fået øjnene op for, hvor utroligt lavt vand havørreden opsøger føde på. Fluefiskeriet er på den måde blevet mere delikat på kysten. Hvor klasse 6 tidligere engang blev den nye klasse 8, er klasse 4 ved at blive den nye klasse 6.
– Inden vi kigger videre i retningen af de tobis-jagende havørreder, er det vigtigt at understrege, at man absolut godt kan fange de helt store og blanke havørreder på små fluer inde på det lave vand. Det er bare ikke de største fisks hjemmebane, og de opsøger kun lavvandede områder i korte perioder i en lille del af året.
– De største tobis-ædende havørreder opholder sig hovedsageligt lidt længere ude. Det ved vi fra misundelsesværdige fangstrapporter fra spinnefiskere og fra de indtil videre få fluefiskende specialister, der gerne tager fartøjer i brug. Jeg er selv mest fan af flyderingen, men en af mine bekendte har haft stor succes med målrettet synkeline-fiskeri med store tobis-fluer fra en jolle på Djursland. Det har for hans vedkommende resulteret i adskillige fisk i 3-4 kilos klassen og en imponerende pragtørred på 9 kilo.
– Skal du have succes med tobis-fluer a la Mo’s Sandeel, skal du således aktivt opsøge fiskene. Ud på den dybe side af revlerne, langs skrænter og dybt vand tæt under land, på kanten af sejlrender og så videre. Der har du chancen for at møde den helt store havørred.
– Find synkelinerne frem, og sæt god fart på fluen, når den har fået tid til at synke. Strømfyldte områder er især gunstige for fiskeriet med de lange fluer, da strømmen bidrager til en mere livagtig gang i vandet. Alternativt kan du prøve at tilføje ekstra bevægelser ved at benytte et Magic Head eller lignende på forfanget foran fluen, forklarer Morten Valeur.
Sommergæsternes favorit
Tobisen er mest aktiv i de frie vandmasser hen over sommeren, og derfor er det ikke kun havørreder, der har et godt øje til den attraktive byttefisk
– Får du smag for fluefiskeriet ude på lidt dybere vand, så lad endelig synkelinen sidde på hjulet hen over sommeren. For det første er det ikke umuligt fortsat at finde havørreder på lidt dybere og strømfyldt vand selv i den varmeste sommer, for det andet er både makrel og havbars helt vilde med Mo’s Sandeel. Begge arter byder på et virkelig underholdende fluefiskeri fra flyderingen og andre fartøjer.
– Hvor jagten på den store havørred må kategoriseres som en slidsom affære, der kun af og til udløser en flidspræmie, er fiskeriet efter de mere talrige sommergæster som regel mere taknemmeligt. Både makrel og havbars er energiske fisk og gode fightere, og finder du en, er der højst sandsynlig flere bidelystne eksemplarer i området, fortæller Morten Valeur.
Mo's Sandeel
Bindetips
Mo’s Sandeel er en fyldig godbid, som Morten Valeur gerne binder i flere størrelser og længder. Der skal kun bruges få forskellige materialer til fluen, men ifølge ophavsmanden er det vigtigt at være meget omhyggelig med udvælgelsen af dem.
– Jeg har tre størrelser af Mo’s Sandeel i æsken. De måler henholdsvis 8, 12 og 16 centimeter og er bundet på størrelse 6, 4 og 2 fluekroge. Ja, det er store kystfluer, men ikke store agn sammenlignet med spinnefiskerens arsenal. Jeg har lavet en lille plade, som jeg har liggende foran fluestikket. På pladen har jeg markeret mål på de tre størrelser, så det er nemt for mig, lige at løsne krogen, og tjekke om jeg er på rette spor. Selvom det selvfølgelig næppe er millimeterne, som gør forskellen under det praktiske fiskeri.
– For at få fluens proportioner på plads, kan du bruge denne tommelfingerregel; bucktail- halen bør være et par centimeter kortere end den færdige flue, halens hackler bør være lidt længere og de forreste hackler igen en tand længere. Jeg forklarer det tekniske nærmere i bindevideoen på YouTube. Vær særlig opmærksom på udvælgelsen af bucktailen. Det er forskellige typer hjortehår, som fungerer bedst til forskellige dele af fluen, så du kan med fordel finde de perfekte hår på forskellige haler. Jeg bruger hackler fra saddel-skind, og jeg binder hver fjer ind, netop hvor hacklet bliver bredere, og strålerne bliver bløde. Her hjælper pladen med målene mig også. Jeg kan hurtigt vurdere længden, når jeg på forhånd udvælger hacklerne og ligger dem klar til indbinding.
– Selv om hacklerne bindes ind på siden af krogen, bør du tilstræbe, at de samtidig hælder lidt ind over krogskaftet og dermed nærmest danner et tag eller et omvendt V, hen over fluen, slutter Morten Valeur.
Bindevejledning
Krog: Ahrex NS110 Streamer #2-6
Tråd: Hvid Hale: Hvid bucktail, sølv flash, Pearl flash og oliven saddelhackler
Krop: Sølv Lagartun Mini Flatbraid Throat-hackle: Hvid bucktail
Vinge: Hvid bucktail, sølv flash, Pearl flash samt oliven og grå saddelhackler
Ryg: Herl fra påfugl
1. Fastgør bindetråden på krogskaftet, og bind et lille bundt bucktail ind som første moment i fluens hale.
2. Bind et par fibre sølv og perlemorsfarvede flashfibre ind ovenpå bucktailen. Derefter bindes et olivenfarvet saddelhackel ind på hver side af bucktailen.
3. Flatbraiden bindes ind og tørnes i tætte tørn op mod krogøjet. Efterlad et par millimeter fri plads til indbinding af vingen.
4. Bind et lille bundt bucktail ind under krogen som fiskeimitationens bug.
5. Bind et nyt bundt bucktail ind ovenpå krogen som vinge, og tilføj et par fibre sølv og perlemorsfarvede flashfibre direkte ovenpå.
6. Bind et olivenfarvet saddelhackel ind på hver side af bucktail-vingen.
7. Tilføj et gråt saddelhackel på hver side udenpå de olivenfarvede hackler.
8. Vingen afsluttes med 3-4 påfugleherl, som bindes ind på toppen mellem hacklerne.
9. Klip rent og byg fluens hoved med bindetråden. Afslut med lak eller lim. Fluen er færdig.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 1, 2025
