Podcast: Ny episode om det danske tun-eventyr ude nu

A7408274 Gæsterne i "Knæk og Bræk" er denne gang fiskebiolog Kaare Manniche Ebert(tv), seniorforsker fra DTU Aqua Henrik Baktoft og biggame-fisker Thomas Petersen(th). Foto: Anders Worre.

En ny episode af Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast ”Knæk og Bræk” ligger nu frit tilgængelig, hvor du lytter til podcasts. Denne gang gæster biggame-fisker, Thomas Petersen, fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert, og forsker ved DTU Aqua, Henrik Baktoft, studiet til en snak om den blåfinnede tun, der lige nu huserer i de danske farvande i stort antal.

Om podcasten
I samtalepodcasten “Knæk og bræk” inviterer vi dig ind i lystfiskeriets forunderlige verden, og i hvert program dykker værten Anders Worre ned et nyt emne eller fiskeri sammen med interessante og vindende mennesker fra lystfiskerverden.


”Knæk og bræk” ligger gratis tilgængelig på Spotify, Apple Podcast, Podimo eller her på siden.

Den blåfinnede tun er tilbage! Og det er det, næste episode af Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast ”Knæk og Bræk” handler om – hør episoden nederst på siden.

Efter at have været forsvundet i over 50 år er de flere hundrede kilo tunge tun igen begyndt at springe fri af vandet i ud for Skagen og i Øresund – blandt andet lige ved siden af Kronborg.

Men hvorfor forsvandt denne fantastiske og kæmpe skabning fra Danmark i første omgang, og hvad var det for et vildt lystfiskeri, der foregik efter store blåfinnede tun tilbage i midten af 1900-tallet?

Hvad er tunen egentlig for en fisk - og hvad har det mærkningsfiskeri, der i år kører på 6 år, kommet frem med af viden?

Og så er der er jo det store MEN, når vi taler om tunen. Lystfiskere må ikke fiske efter den – så hvad skal der til for, at vi i fremtiden kan få lov til at fiske efter en af verdens stærkeste fisk - her i vores egne farvande?

Alt det og meget mere får lytterne svar på i denne episode.

Med til at gøre os klogere på det er en af Danmarks hårdeste tunfiskere, Thomas Petersen, der sidste år fangede en dansk tun på intet mindre end 339 kilo samt Kaare Mannciche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, som kæmper for en dansk tunkvote. Og så svinger seniorforsker fra DTU-Aqua, Henrik Baktoft, også forbi studiet for at fortælle om al den viden, forskerne har samlet sammen gennem 6 års mærkningsfiskeri.

DSCF5217
Mærkningsfiskeriet efter tun har foregået siden 2017 med hjælp fra et hav af frivillige lystfiskere. Foto: Christian Flinker.

Flere episoder på vej
Der udkommer to epsioder mere i løbet af efteråret, så følg podcasten, så du automatisk får besked, når de næste episoder er online.

Skriv til redaktionen med din ide
Har du et emne, du gerne vil have, vi tager op i podcasten, eller har du et lystfisker-relateret spørgsmål, vi skal vende med vores kommende gæster, så skriv til podcast@sportsfiskerforbundet.dk.

Fisk