Fire spritnye afsnit af FISKEguiden lanceres nu

Spis Din Fisk 1.181.1

Makkerparret Niels Vestergaard og Gordon P. Henriksen er på vej med fire nye afsnit i den populære FISKEguiden-serie. Det første afsnit har premiere i dag kl. 17 og hedder ”Spis din fisk”.

Rigtig mange lystfiskere har ventet utålmodigt på nye FISKEguiden-afsnit, men nu er der heldigvis fire nye afsnit på vej!

Dagens nye afsnit handler om alle de muligheder, vi lystfiskere har, for at få den friskeste fisk at spise. Gordon er en tur med en familie på Øresund efter torsk, og fisker også i Horsens Fjord efter hornfisk med flok fiskekammerater, hvor de laver frisk hornfisk på bål som ”ninjaruller”.

Du får en masse gode tips til aflivning, rensning og filetering af dine fisk et par lækre fiskeopskrifter, der både kan benyttes derhjemme eller ude ved vandet, hvor fisken er allermest frisk. Du kan se afsnittet her eller nederst i artiklen.

D. 3. februar er der premiere på FISKEguiden: "Streetfishing". Streetfishing en stærkt voksende trend. Gordon kaster os ud i fiskeriet i byerne sammen med fire unge drenge samt en gruppe kvinder, der kalder sig Fiskekonerne, og som har fundet et unikt fælleskab i lystfiskeri og særligt streetfishing.

I FISKEguiden: ”Lystfiskeri og stress”, som har premiere d. 17. februar tager vi på fisketur med Karen Pallisgaard, der er meditations- og yogainstruktør. Karen har aldrig fisket før, men sammen med Gordon udforsker hun aspekter af lystfiskeri, der gavner den mentale sundhed, og snakker om, hvordan lystfiskeri, sollys og frisk luft kan være en kur mod vinterdepression og stress.

FISKEguiden: "Fang din første fisk" henvender sig til de helt spirende begyndere i alle aldre og har premiere d. 3. marts. En gruppe unge spejdere skal forsøge at fange deres første fisk nogensinde. Henrik Larsen er med som instruktør, og både Henrik og Gordon giver gode tips til, hvordan man kommer bedst i gang som lystfisker – og hvad man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil have succes på sine første fisketure. Gordon er også en tur i en grejhandler, hvor du får gode råd til køb af din allerførste fiskestang.

Danmarks Sportsfiskerforbunds Youtube-kanal samt www.fishingindenmark.info finder du de 15 tidligere afsnit af FISKEguiden, der bl.a. omhandler fiskeri efter havørred, gedder, hornfisk, fladfisk, fluefiskeri og meget mere.

Til sammen har FISKEguiden afsnittene, der bl.a. er finansieret af Danmarks Sportsfiskerforbund, foreløbig over halvanden million visninger. Det er rigtig dejligt, at så mange lader sig inspirere af disse film og får en masse nyttig viden til deres fisketure.

De tre første nye afsnit af FISKEguiden er produceret for Lystfisker Danmark og afsnittet "Fang din første fisk" er sponseret af Nordeafonden.