Medicin skiftet ud med line og krog
For Thomas Kjærgaard var fisketurene lyspunktet i en periode fyldt med angst og depression, og i dag er fisketurene en fast del af hans fritidsliv.
Depression og panikangst gjorde livet svært for 32-årige Thomas Kjærgaard, og han brød sig ikke om, hvordan medicinen sløvede ham og hans følelser. Men da han genopdagede fiskeriet, fik han øjnene op for naturens lindrende egenskaber. Lystfiskeri er nemlig terapi for krop og sjæl.
Artiklen er tidligere bragt i Sportsfiskeren 1, 2020.
Thomas har det godt. Han sidder i en robåd i en idyllisk, lille sø omgivet af åkander, siv og skov. Over hans hoved flyver gæssene sydpå. Med sig i båden har han to stænger og endegrej nok til at lokke selv den mest vinterdovne gedde frem fra skjulet.
Men selvom han på denne kolde vinterformiddag kun fanger en enkelt gedde, så har han et smil på læben, da han efter et par timer trækker båden i land.
– En dårlig fisketur er bedre end en god arbejdsdag, siger han med et grin.
Blev ramt af depression og angst
I mange år var grin og smil dog ikke noget, man så ret meget til på 32-årige Thomas Kjærgaards ansigt. Efter en turbulent tid med skilsmisse og en økonomi i laser efter et fejlslået hussalg, blev han ramt af depression og panikangst.
– Når jeg havde afleveret ungerne hos min ekskone, begyndte jeg at tude, så snart jeg havde lukket hoveddøren. Det var sgu ikke sjovt at være her mere. Jeg kunne virkelig ikke se nogen vej ud, husker han.
Nogen tid efter skilsmissen bad han sin ekskone, som han stadig er gode venner med, om at bestille en tid til ham hos lægen. Her fik han udskrevet antidepressiv medicin og sovepiller, men han opgav dem hurtigt igen. Han tabte sig 15 kg, og han brød sig ikke om, hvordan medicinen sløvede hans tanker og følelser. Tidligere fiskede Thomas af og til, og det huskede ekskonen heldigvis og kom på en god ide.
– Da jeg så snakkede med hende om, at jeg havde det dårligt, så foreslog hun, om jeg ikke skulle prøve at tage ud at fiske igen. Hun lavede nærmest en legeaftale med min fætter og en af mine kammerater, og det blev vendepunktet.
FRILUFTSLIV OG MENTAL SUNDHED
– 85 % af danskerne tager ud i naturen mindst én gang om ugen i sommerhalvåret, og heraf er over halvdelen i naturen én eller flere gange om dagen.
– 78 % tager ud i naturen for at slappe af.
– 3 ud af 4 oplever, at friluftsliv øger deres livskvalitet.
– 500.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress.
Kilde: Om Danskernes Friluftsliv, 2017
Naturen giver urhjernen tryghed
Det var egentlig ikke fordi, han fik den helt store dybe snak med fætteren og kammeraten, men alligevel kunne han allerede efter første tur mærke en forskel.
– Jeg ved sgu ikke, om det er noget ur-halløj. At der bare er plads hele vejen rundt. At der er stille. Der er ikke nogen, der jager med én. Det er svært at forklare, hvad der gør det. Der er bare ro, siger han.
Og noget ur-halløj er præcis, hvad det er, forklarer naturterapeut Sigurd Hartvig fra ViNatur, der arbejder med at hjælpe mennesker ud af kriser med naturterapi. Blandt andet i rehabiliteringskurser for mænd i både Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommune.
Han mener, at lystfiskeri er noget nær optimalt.
– Lystfiskeren har det fedt, når han står ved fiskevandet, fordi der er vand. Det vil sige, at der er liv, og når der er liv, så kan vi overleve. Vi taler selvfølgelig ikke om at overleve nu og her, men om hvordan vores urhjerne responderer på det miljø, vi er i. Vi ved instinktivt, at her kan han få noget mad, siger han og fortsætter:
– Har man i længere tid været meget aktiv enten kropsligt, følelsesmæssigt eller tankemæssigt, er der behov for, at kroppen får tid til at genopbygge sig selv. Men for at det kan ske, skal det parasympatiske nervesystem have lov til at tage over. Denne del af nervesystemet er den genopbyggende del, som sørger for beroligelse og afslapning, ved at kroppen stopper med at udskille stresshormoner, og de restituerende processer får i stedet mulighed for at gå i gang.
Han forklarer, at nyere hjerneforskning viser, at ophold i naturen er en af de bedste måder til at aktivere det parasympatiske nervesystem og hermed give vores krop og hjerne mulighed for at restituere.
FISKERI SOM MEDICIN
3 spørgsmål til Jesper Lorentsen fra DR1-programmet "De unge fiskere", hvor han også beskriver, hvordan karpefiskeriet har været med til at hjælpe ham ud af stofmisbrug og afhængighed.
Hvad får du ud af at fiske?
– Når jeg fisker, glemmer jeg alle de problemer, jeg slås med i hverdagen. Ting, man kæmper med oppe i hovedet. Så når jeg er afsted, er jeg endelig fri. Jeg føler, jeg får renset min sjæl.
Hvordan ville du have det, hvis ikke du havde lystfiskeriet?
– Jeg tror, det vil gøre mig til en meget indelukket person. Når jeg tager ud og bruger nogle dage i teltet med karpestængerne, lader jeg ny energi op.
Hvordan er dit liv blevet anderledes, efter du er begyndt at fiske?
– Jeg fiskede meget, da jeg var lille, men jeg mistede min mor som 11-årig. Det fik jeg aldrig styr på, og i en meget tidlig alder røg jeg ud i stoffer og brugte ikke fiskeriet mere. Men efter at have været langt ude og været i afvænning, fik min kæreste mig til at få fiskeriet ind i mit liv igen. Så hver eneste gang trangen til stofferne kom, måtte jeg ud med snøren for at få tankerne et andet sted hen. Og samtidig giver fiskeriet mig den samme rus, som stofferne gjorde.
Den sunde stress
Et andet positivt aspekt ved netop lystfiskeri fremfor eksempelvis at gå eller løbe en tur i skoven er, at der engang imellem er bid, og det giver et pludseligt temposkift, som er god træning.
– Du kan sidde i lang tid, og der sker ikke noget. Men så lige pludselig er der fisk på, og så er der adrenalin i kroppen, og det er en utrolig god måde at lære kroppen at mærke, hvordan stress i virkeligheden skal føles, siger Sigurd Hartvig og fortsætter:
– Det er jo den sunde form for stress. Vi står i ro og mag, og pludselig skal vi kæmpe, fordi en fisk hugger. Og når fisken er landet, får vi belønningen, fordi vores krop frigiver gode hormoner som for eksempel dopamin, siger han.
Meningsfulde fællesskaber
Thomas Kjærgaard har aldrig talt med en naturterapeut, men helt instinktivt kan han mærke, at det virker. Når han ikke har været ude i nogle uger, kommer de mørke tanker snigende.
– Jeg har flere gange sagt til min kæreste, at nu skal jeg altså ud at fiske.
Derfor kører han også altid rundt med fiskegrej i bilen og gerne også en fiskekajak på taget, så han altid kan tage en tur, når chancen byder sig. Nogle gange gør han det alene for at cleare tankerne, men oftest gør han det med sin fætter og kammerat. Og netop kammeratskabet omkring lystfiskeriet spiller ifølge Sigurd Hartvig også en vigtig rolle.
– Ofte, når vi er nede med stress, angst eller depression, så isolerer vi os. Og det gør mænd især. Men ligesom, at naturen øger aktiviteten i det parasympatiske nervesystem, så gør de meningsfulde fællesskaber det også, siger han.
Træning man ikke kan overtræne
Groft sagt er lystfiskeri altså sundt for os af flere årsager: Fællesskab, udskillelse af gode og behagelige hormoner og en tryghedsfølelse i urhjernen, der er nødvendig for, at kroppen kan hele efter en krise. En vigtig del af den tryghedsfølelse kommer med kropsbevidsthed, fortæller naturterapeuten.
– Kropsbevidstheden kommer naturligt, når vi befinder os i naturmiljøer, for der vil være naturlige forhindringer. Vi skal bruge vores muskulatur på en måde, der er meget mere hensigtsmæssig for os end ved at gå inde i byen, hvor alt er lineært. Vi får egentlig en træning ud af det, som er enormt hensigtsmæssig for os. Og der skal egentlig ikke ret meget træning til, mener han.
– Der er en del forskning, der indikerer, at to timer én gang om ugen er nok til, at der sker en ændring. Men det er klart, jo mere, du gør det, jo mere får du ud af det. Man skal anskue det som træning. Bortset fra man nok ikke kan overtræne det her, slutter han.
Ny forskning: Trivslen stiger i naturen
At lyden fra bølgerne, synet af en bugtende kyststrækning og duften af saltvand har en lindrende effekt, viser ny forskning fra Syddansk Universitet også. Her har forskere evalueret på det tre-årige friluftsprojekt "Sund i Naturen", der er foregået i ti kommuner landet over.
– Vi har undersøgt, hvordan natur og friluftsliv påvirker kronisk syge, ensomme ældre borgere og personer med angst, stress og depression. Disse tre grupper oplever alle, at det påvirker deres trivsel i en positiv retning at deltage i projektet, siger Søren Andkjær fra Institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet.
Når der er tale om trivsel, så handler det om, at de medvirkende har fået større selvbestemmelse, flere kompetencer og er blevet en del af et fællesskab.
– Når de medvirkende for eksempel har succesoplevelser med at lave et bål, så tilegner de sig nye kompetencer i fællesskab med andre. Og bliver det pludselig for meget, så kan de altid trække sig, fordi rammerne i naturen ikke er forudbestemte, og der er en høj grad af frihed derude. Udenfor kan man gøre, hvad man vil, og den fleksibilitet er vigtig blandt andet for personer, der lider af angst, depression eller stress, siger han.
Forankring i foreningslivet
– Det er dog vigtigt at understrege, at selvom de medvirkende har oplevet, at de har fået det bedre, så er der ikke tale om helbredelse. Derfor skal der opfølgning til, og her har man eksempelvis i Svendborg Kommune lavet foreningen "Vildmandsforeningen", for at fortsætte arbejdet med deltagerne ude i naturen. Opfølgning og forankring er vigtigt for, at deltagerne fortsætter de nye vaner og den positive udvikling, siger Søren Andkjær.
Og derfor kan der være mange gode ting at hente ude i foreningslivet på vejen til et bedre helbred, forklarer han.
– I en fiskeforening tilegner du dig også nye kompetencer og kommer ud i naturen, samtidig med at du er en del af fællesskabet. Derfor kunne man sagtens forestille sig, at de mest ressourcestærke ville kunne drage fordel af at være en del af en fiskeforening, selvom det selvfølgelig også kræver, at der tages ekstra hensyn, siger han.
Søren Andkjær forklarer, at indsatserne i de ti kommuner, som nu er slut, skal ses som en model og et forbillede, der kan brede sig til andre kommuner. Der kan nemlig være økonomi i at bruge naturen som behandling.
– På længere sigt kan man godt forestille sig, at der er nogle sundhedsøkonomiske perspektiver i det her. Fysisk og psykisk syge mennesker er nemlig meget ressourcekrævende, og ved hjælp af naturen er der muligheder for at hjælpe disse mennesker. Det kan i sidste ende blive win-win for både kommunerne og de syge, slutter han.
3 GODE ØVELSER I NATUREN
1) TRÆN DIT ÅNDEDRÆT
Bliv opmærksom på dit åndedræt, lyt til dit åndedræt, og læg mærke til, hvordan det dagen igennem har været påvirket af dit stressniveau.
Sådan gør du:
– Træk vejret dybt og langsomt ind gennem næsen.
– Hold vejret i otte sekunder.
– Ånd langsomt ud i otte sekunder.
– Hold vejret i fire sekunder.
– Gentag.
2) SCAN NATUREN
Normalt benytter vi os af den rettede opmærksomhed, som konstant analyserer og samler indtryk. Når du går stillegang i naturen, aktiveres den spontane opmærksomhed. Den kræver ikke på samme måde mental energi. Til gengæld vækker den vores nysgerrighed.
Sådan gør du:
– Gå en lang tur i skoven uden at tale i telefon eller høre musik. Vær opmærksom på forskellige lyde, og forsøg at skelne dem fra hinanden. – Se detaljerne i naturen. Fokusér på de smukke ting, du ser.
– Mærk kroppen, mens du går, som for eksempel fodsålerne, når du tager et skridt.
– Tag de smukke ting, du ser, og føl dem.
– Smag på de spiselige planter og definér smagen.
– Lugt til jorden, planterne og skoven som helhed. Hvilke minder fremkalder det?
3) TRÆN DIN OPMÆRKSOMHED
Når hjernen har været på overarbejde, er det en god øvelse at øge mængderne af signaler i hjernen, der gør, at man føler sig tryg, og det gør naturen og dens indtryk.
Sådan gør du:
– Stå helt oprejst.
– Fokusér på et område cirka tre meter fra dig.
– Ret nu al opmærksomhed på det, der foregår hele vejen rundt om dig.
– Fokusér først på alt, der er over dig i 30 sekunder.
– Flyt nu opmærksomheden til nye områder i 30 sekunder ad gangen, indtil du har været hele vejen rundt.
Kilde: Sigurd Hartvig, ViNatur.
