Kampen for stallingen
Stallingen har været fredet siden 2011, men det har ikke hjulpet på situationen. Den er mere presset end nogensinde, men nu går sportsfiskere, forskere og myndigheder sammen om at redde den smukke laksefisk.
Efter vinteren 2009-10, der udmærkede sig ved at være ualmindeligt lang og kold, kom stallingen, den smukke laksefisk med den store rygfinne, der ellers levede et ret ubemærket liv i en række jyske vandløb, med ét på både lystfiskernes og biologernes læber.
Årsagen var, at arten på få måneder stort set var forsvundet fra en række å-systemer, hvor den ellers havde levet i flere tusinde år. Hypoteserne om stallingens tilbagegang var mange: Pludselig opstået sygdom, udledning af spildevand eller en generel forværring i vandløbenes miljøtilstand var nogle af de mest almindelige. Alle hypoteser på nær én – den kommer vil tilbage til – var dog lette at modbevise.
PROJEKT STALLING
Projektet er et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå.
Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. Det er håbet, at erfaringerne også vil kunne anvendes i forhold til at fremme andre fiskearter i vandløbene.
I projektet deltager: lokale lystfiskerforeninger, Lokale jægere, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Lystfisker Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen. Projektet varer til og med 2028.
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger.
Læs mere på www.projektstalling.dk
Foto: Foto: Paul Colley/iStock
Stallingen udryddet
En bestandsanalyse fra Omme Å dokumenterede, hvor galt det stod til. På en 2 km lang strækning i den øvre del af det fine vandløb blev der i efteråret 2009 fanget 412 stallinger. Næste forår blev der elektrofisket 6 individer! I Gudenåen ved Tørring, der indtil 2010 var berømt for sine mange og store stallinger, dokumenterede DTU Aqua, at bestanden i 2011 var blevet reduceret med mere end 90 %. Det stod endnu værre til i Råsted Lilleå, der er et cirka 30 km langt tilløb til Storå i Vestjylland.
Hele vandløbet blev efter 2010 undersøgt to gange med få års mellemrum med henblik på at følge stallingens situation. Og begge gange blev der fanget under 10 stallinger på en strækning, hvor der få år forinden havde været mere end 10.000 individer! Tallene fik DTU Aqua til at melde ud, at stallingen reelt var udryddet i åen, fordi muligheden for gydesucces blandt så få individer på så lang en strækning var utænkelig. En bestand, der havde tilpasset sig vandløbet gennem mange hundrede – måske flere tusinde – generationer, var reelt uddød.
Bestandene kollapser
Og nu tilbage til den hypotese, der holdt vand: Lystfiskere, der havde deres gang ved vandløbene i vinteren 2009-2010 var ikke i tvivl om grunden til stallingernes kollaps: Store flokke af skarver var i desperation over de frosne fjorde og søer blevet presset til at søge føde et af de få steder, hvor der ikke var isdække – nemlig i vandløbene.
Skarverne blev set overalt i landets åer, mens de fiskede for livet. Sulten betød, at de mistede deres naturlige skyhed, og de blev sågar set i vandløb midt i byerne, hvor de ellers normalt ikke kunne drømme om at vise sig. Konsekvenserne for vandløbenes stationære fiskearter som stalling og bækørred var dramatiske: Det kan bedst beskrives som et reelt kollaps.
Det er håbet, at projektet vil kunne vise, at det er muligt at hjælpe fiskebestandene."
Ændret adfærd holder fisk i jerngreb
I årene derefter blev der lavet flere undersøgelser, hvor ørreder og stallinger blev mærket med radiosendere og mikrochips, ligesom der blev sat vildtkameraer op langs en række vandløb.
De nye undersøgelser slog fast, at skarvens fødesøgning var den primære årsag til den ekstraordinært store dødelighed i vandløbene, der blev set efter 2010. Mange krydsede fingre for, at der ville komme milde vintre efter 2010-11, der også var kold, og hvor skarverne endnu en gang fiskede i åerne. Og de milde vintre kom skam. Men skarverne fortsatte med at søge føde i vandløbene, selv om der ikke var is på fødekamrene ude i havet.
Adfærdsændringen kan dels skyldes, at skarven er meget lærenem, og dels det faktum, at bestandene i Sverige, Finland og den østlige del af Østersøen i den samme periode steg markant. Det har sandsynligvis betydet, at antallet af trækfugle, der passerer og opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid, samt de overvintrende fugle, er øget. Og mange af disse fugle er vant til at fiske i søer og vandløb, ligesom de er hurtige til at opdage, hvis der er artsfæller, der prøver lykken i rindende vand.
Situationen lige nu i 2025 er, at stallingen har været fredet siden 2011, men det har absolut ikke hjulpet. Flere unikke bestande er på kanten af udryddelse, og der er ingen udsigt til, at stallingerne de få steder, hvor det går bedre, nærmere sig de niveauer, der var før 2010. Stallingen – og fiskene i vandløbene – er med andre ord blevet fastholdt i et jerngreb siden 2010, og der er umiddelbart ingen udsigt til, at det ændrer sig.
Projekt Stalling version 1.0
Den uholdbare situation betød, at Lystfisker Danmark, en række lystfiskerforeninger med interesse i fiskeri efter stalling og Danmarks Sportsfiskerforbund på et møde i Vingsted i maj 2020 besluttede at gennemføre et forsøg over 2 år, som gik ud på at undersøge, om daglig færdsel kombineret med regulering på nogle å-strækninger kunne bringe stallingerne tilbage.
Projektet var inspireret af den tyske lystfisker Manfred, der ved netop at have vist sig dagligt på en vandløbsstrækning kunne dokumentere, at der var ekstremt flere fisk på hans strækning i forhold til der, hvor han ikke patruljerede, og hvor der derfor var mere eller mindre fri leg for skarverne. Lystfiskere ved Storå opstrøms vandkraftsøen, Gudenåen ved Voervadsbro, Grindsted Å og i Arnå i Vidå-systemet fik derfor organiseret vagthold og jægere, der skulle agere Manfred.
Over en fireårig periode vil frivillige jægere og lystfiskere registrere deres aktiviteter og skarvobservationer i en app. Disse data bliver afgørende for forskerne fra DCE og DTU Aqua til at evaluere indsatsens effekt på fiskebestandene
Samtidig gennemførte DTU Aqua elbefiskninger på de pågældende strækninger og fik opgjort antallet og længden af stallinger. Et år senere – efter et år med færdsel og regulering ved vandløbene – gennemførte DTU nye bestandsanalyser, og det noget nedslående resultat var, at det var svært at se en entydig, positiv effekt af lystfiskernes og jægernes indsats. Omvendt havde pilotprojektet vist, at der var et stort lokalt engagement, og at det derfor var realistisk at mobilisere flere kræfter og øge tilstedeværelsen ved vandløbene.
Der var samtidig en tro på, at der kunne opnås bedre resultater ved at give de frivillige nye og bedre muligheder for at planlægge og målrette indsatsen og kombinere det med nye skræmmemetoder som fx startpistol og laser.
Nyt og større projekt
Derfor besluttede gruppen at lave en ansøgning til Jagttegnsmidlerne på et større projekt. Ansøgningen blev imødekommet, og i 2024 blev Projekt Stalling version 2.0 søsat. Sammen med de fire oprindelige projektstrækninger kom Fjederholt Å, et tilløb til Skjern Å, der er kendt for en god bestand af stalling, med i projektet. Projektet kører i fire år. I den periode skal de frivillige – jægere og lystfiskere – registrere alle deres aktiviteter ved åerne i en app.
Appen bruges også til at registrere observationer af skarv. Den registrering er hele grundlaget for, at forskerne fra DCE og DTU Aqua kan evaluere, hvor stor indsatsen skal være for, at det kan aflæses positivt på udviklingen i fiskebestandene. Hvis det altså er muligt at reproducere tyske Manfreds resultater.
PROTECTFISH
ProtectFish er et fireårigt EU-finansieret forskningsprojekt, der blev lanceret i juni 2024 med det formål at beskytte truede ferskvandsfisk i Europa mod prædation, især fra skarven. Projektet ledes af DTU Aqua og involverer partnere fra otte EU-lande: Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Polen og Sverige. Projekt Stalling er en del af ProtectFish. Aarhus Universitet er også med i ProtectFish.
Projektet sigter mod at skabe en balance mellem beskyttelsen af skarven og bevarelsen af truede ferskvandsfiskearter. Ved at udvikle bæredygtige forvaltningsstrategier håber ProtectFish at sikre en fremtid, hvor både rovdyr og byttedyr kan eksistere i harmoniske økosystemer.
Spioner langs åerne
For at sikre, at indsatsen kan optimeres – det gælder om at være der, når skarverne fisker – er der opsat såkaldte spy-kameraer, som sender en besked med foto videre, når der er skarv i åen. Og de frivillige bliver som nævnt udstyret med startpistol og laser, så de har værktøjerne til for alvor at bortskræmme skarverne.
Der vil også blive gennemført regulering, hvis det viser sig, at der er behov for det. Der vil desuden være flere vildtkameraer placeret langs åerne, som tager fotos med korte intervaller. Det bliver derfor muligt at estimere antallet af skarver ved åen, men også andre fiskeædere som odder og fiskehejre vil blive opdaget. Det giver en mulighed for at estimere, hvor stor en del af prædationen, der kan tilskrives de forskellige arter. Ligesom i pilotprojektet skal DTU Aqua stikke elektroderne i vandet på projektstrækningerne hvert år, og antallet af fisk og biomassen af samtlige fisk beregnes.
Ministerie bakker op
Der er flere hundrede lodsejere på de udvalgte projektstrækninger, og det ville have været en helt uoverkommelig opgave at skulle opspore dem og tage dialogen med dem for at informere om projektet og bede om tilladelse til færdsel, opsætning af vildtkameraer og eventuel regulering med videre. Det har derfor været en stor hjælp og en forudsætning for projektets gennemførelse, at Miljøstyrelsen er med i projektet og har kunnet bidrage med adresser og skrivelser til samtlige lodsejere.
Naturstyrelsen har ligeledes bidraget med rådgivning i forhold til regulering. Det skal også med, at de lokale sportsfiskere har opsøgt eller afholdt møder med lodsejerne. Alt i alt en stor logistisk opgave, der har stillet store krav til organisering og arbejdsindsats.
En del af noget større
Det er håbet, at projektet vil kunne vise, at det er muligt at hjælpe fiskebestandene i vandløbene ved at gennemføre en målrettet indsats. Hvis det viser sig, at forstyrrelse og regulering ikke er nok, så er det også en vigtig konklusion, som skal bringes videre til politikerne.
Det er desuden vigtigt at erkende, at danske men især udenlandske skarver fisker i åerne i vintermånederne, hvor den største prædation finder sted. Der er derfor behov for, at landene omkring Østersøen – og såmænd i hele skarvens udbredelsesområde – får en fælles forståelse for de udfordringer, som skarven medfører for fiskebestandene. Det er derfor meget positivt, at EU-Kommissionen har tildelt 4 mio. Euro til et projekt, der også sætter fokus på skarvernes indflydelse på fiskebestandene i ferskvand – ProtectFish. Projekt Stalling er den del af ProtectFish, som forhåbentligt kan være med til at skabe et grundlag for den helt nødvendige indsats med at forebygge skarvprædationen på tværs af landegrænserne.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 1, 2025
