Du må nu køre i transit gennem Sverige for at komme til Norge

DSC 6510 Hvis du som dansker eller borger bosat i Danmark dansker rejser gennem Sverige for at komme til eller fra Norge, vil du ikke blive afvist ved den danske eller den norske grænse. Foto: Christian Flinker.

Grænsen til Norge er åbnet, og det er nu slået fast, at det er okay at køre i transit gennem Sverige for at komme til Norge – uden at skulle i karantæne ved ankomst.

Sportsfiskeren har tidligere skrevet om rejsereglerne for fiskeferien til Norge i forbindelse med grænseåbningen til Norge den 15. juni. Dengang var der usikkerheder omkring de gældende karantæneregler i forbindelse med at køre gennem Sverige for at komme til Norge.

Men nu melder Danmarks Ambassade i Norge, at man som dansker er undtaget karantænereglerne, hvis man udelukkende kører i transit gennem Sverige for at komme til Norge.

Den norske regering skriver følgende: 

Du kan frit rejse gennem Sverige i din egen bil. Vælg den hurtigste rute, og husk at overholde reglerne for infektionsbekæmpelse, når du stopper. Du behøver ikke at karantæne, når du kommer hjem.

Og Helse Norge, der er det offentlige websted for beboere i Norge, oplyser følgende retningslinjer for ens transit gennem Sverige:

Det er muligt at køre i en privat bil gennem et område i Norden med en øget risiko for infektion (nu Sverige) på vej til eller fra Norge uden at skulle gå ind i karantænen, når man ankommer til Norge. Det er under forudsætning af, at der ikke er overnatning i dette område, og at man holder afstand, hvis man skal stoppe. Det antages også, at man tager den korteste rejserute.

Det betyder derfor, at du nu uden problemer kan køre hele vejen til Norge på fiskeventyr.