Sandart-eksperterne: Sådan fanger vi de store sandarter

Sandart 9,4 Martin Olsen måtte vente til efter midnat på det forløsende hug, men så gav det også en ny PR-sandart på 9,4 kg.

Den første juni er der premiere på sandartfiskeriet oven på fredningen i maj måned, og her kan du få inspiration til en tur efter de dedikerede rovfisk. Vi har nemlig fået tre sandart-eksperter til at fortælle om gode sandartfangster og den teknik, de benytter. Læs deres beretninger her.

Sandarten findes i mange søer og langsomtflydende vandløb herhjemme, og når fredningen slutter den 1. juni, er det for mange startskuddet til jagten på den spændende rovfisk, der opfører sig helt anderledes end gedden og aborren.

Tidligere blev den fanget på pirke, som man fiskede hen over kendte banker i søerne eller nedenfor opstemninger i vandløbene. I dag bruger mange elektroniske hjælpemidler, når de skal finde sandarterne, og ikke mindst vertikalfiskeriet, hvor man sporer sig ind på og fisker til den enkelte fisk, har givet fiskeriet helt nye dimensioner.

Vi har fået tre dygtige sandartfiskere til at fortælle om nogle af deres fangster og om den teknik, de benytter. Læs deres beretninger her, og bliv klogere på deres teknik og på, hvad der får dem til at bruge mange timer i jagten på den spændende rovfisk.

Martin Olsen // Fandt endelig den helt store

Jeg har i mange år haft en drøm om at fange en rigtig stor sandart på 7-8 kg eller mere. Jeg har tidligere fået en del fisk omkring 5-6 kg, men den helt store har manglet, så da der kom en invitation til at prøve en sø på Sjælland, var jeg straks klar.

Sammen med en kammerat var jeg ude på søen flere gange, hvor vi prøvede at spore os ind på, hvor og hvordan det skulle gribes an. Vi fiskede vertikalt, og brugen af Garmin Panoptix giver så klart et overblik over, hvad der befinder sig lige under båden, at man simpelthen kan følge sin agn under båden og se, hvordan fisken reagerer på den.

Martin Olsen
Bosiddende i Ringsted.

Medlem af Proteam Europa for ABU/Berkley.

Store gedder som bifangst
Vi fangede en del gedder med de største over 9 kg, og efterhånden fik vi sporet os ind på, hvordan gedderne og sandarterne opførte sig. Gedderne var langt mere aktive og svømmede op og ned i vandsøjlen, mens sandarterne i langt højere grad stod stille i vandet.

Den 28. april tog jeg så direkte fra arbejde afsted sammen med kammeraten. Vi havde pakket mad og drikke til at være afsted i lang tid, og tanken var at blive ved hele natten.

Mcwalley 18 Cm. Sandarten huggede på en Svartzonker-McValley jig.

Hugget kom først efter midnat
Det var da også først, da vi havde passeret midnat, at det forløsende hug kom. Vi havde fundet en god fisk og havde fået placeret båden lige over den, og jeg sænkede min Abu Svartzonker-McWalley ned over den.

Ved de første par nedsænkninger til fisken viste den hurtigt interesse, men søgte mod bunden igen, og først på tredje nedsænkning med jiggen valgte det enorme ekko på skærmen at følge to meter med op og tage agnen i fuld fart.

Ny personlig rekord
En tung fight med lange, dybe træk imod bunden begyndte. Da jeg endelig fik den til overfladen og så, hvor stor den var, kom der nerver på, men det lykkedes heldigvis at få den sikkert i båden.

Her kunne vi måle og veje den og få taget nogle hurtige billeder, før vi igen kunne sætte den rogntunge hun tilbage i søen.

Den målte 89 cm i længde og ca. 30 cm i højden. Vægten sagde 9,4 kg, og min nye sandart-PR var i hus.

Min makker fik derfor lov til at fiske på resten af turen, mens jeg styrede båden og drømte videre om den potentielle Danmarksrekord, jeg – måske – kunne sætte på en kommende tur de næste år.

Mads Lottrup Jyde // En milepæl

Året var 2012. Det pelagiske vertikalfiskeri efter sandart var en metode, der stadig var ret ny i Sverige, og kongen af denne metode hed Jørgen Larsson. Metoden var fortsat stort set ukendt i Danmark. Der var i hvert tilfælde ingen, vi kendte, der dyrkede denne type fiskeri, og grej målrettet det pelagiske fiskeri skulle bestilles hjem fra Sverige. Inden for vertikalagn var ny-klassikere som Westins Twin Teez endnu ikke produceret, og Sideview-ekkolod var det nye hotte! Utroligt så meget fiskeriet har udviklet sig på så få år.

Mads Jyde Sandart 5,76Kg 78Cm Det var en milepæl for Mads, da han i 2012 fangede en stor sandart ved vertikalfiskeri ude over "suppen".

Held med det klassiske vertikalfiskeri
Min makker Rasmus Ingemann og jeg selv havde dog på dette tidspunkt allerede dyrket det klassiske vertikalfiskeri i et par år med overraskende stor succes. Super underholdende fiskeri, hvor dagsfangsterne af sandart kunne nå op på 25 stk.

Størrelsen fulgte dog ikke helt med, og 5 kg virkede som et ubrydeligt loft. Vi havde begge allerede tilbage i 2009/2010 dørget os til en 7kg+ fisk hver, men det er unægteligt utrolig meget sjovere at stå med stangen i hånden, når fisken hugger. Vi læste derfor med stor interesse artiklerne om ”Prikskytte efter gös” i den svenske udgave af Fiskefeber, som Rasmus abonnerede på dengang.

Moderne elektronik er en vigtig del af eksperternes fiskeri i dag. Tidligere var det helt andre metoder, der var i spil. 

Tjek for eksempel dette afsnit fra 1968 i 8. udgave af "Jeg er lystfisker" fra Politikens Forlag.

 

Pirk og kolbetøj

Pirken eller kolbetøjet er det mest benyttede redskab, og der bruges sjældent stang. Himmelbjergfiskeren foretrækker at have direkte føling med pirken gennem nylonlinen, som han holder i fingrene. Han ved da, om han fisker over den rigtige bund, og mærker øjeblikkelig, hvis en sandart gnubber sig op ad hans agn.

 

Sandarten ynder nemlig at gnide sig op ad den blanke tingest, som bevæger sig op og ned i dens nærhed. Før i tiden brugtes ofte et kolbetøj med et tungt, trekantet blylod i midten og fire store kroge strittende ud forneden. Det fiskede man meget med fra isen, og når sandarten gnubbede sig op ad kolben, huggede man krogen op i bugen på den.

 

Bergmanns pirken

I dag er en lille pirk af Bergmanns-typen på 20-30 gram den mest almindelige agn for sandart, og linen er som regel 0,40 eller 0,50.

 

Hvordan pirkes der?

Pirken skal ikke bevæges voldsomt op og ned, men skal blot holdes let i bevægelse langs banken eller over bunde. Man skal ikke hale den op for ofte, hvis man er sikker på at fiske det rette sted, for sandarten bider sjældent straks, når den ser byttet. Den ynder at kredse om det og betragte det fra alle sider, før fristelsen bliver for stor, så den ryger lige i krogen.

Der skulle satses
Det blev klart for os, at vi måtte satse, hvis vi skulle fange en stor. Vi havde dengang kun en håndholdt GPS med TopoDK-kort, samt et almindeligt 200/77 kHz 5’ farveekkolod, så det var begrænset, hvor meget vand man kunne dække i ekkolodskeglen, når man sejlede ud over ”suppen”. Allerede i vinteren 2011/2012 var vi dog faktisk lykkedes med at fange et par sandarter i frivandet på en dørgetur, hvor vi ramte lige hen over et par fisk, der stod hævet over bunden, men det var ikke på målrettet fiskeri ”ude over suppen”.

Bedst om foråret
Foråret var den bedste årstid, kunne vi læse os til, så geddefredningen i april skulle dedikeres til dette fiskeri. Endelig kom der en dag med svag vind, og vi begav os håbefulde ud på vandet. Et par timer blev brugt ude over søens dybe partier uden at finde et eneste godt ekko, og nu begynde stengrundene at lokke. Et par timer gav en stribe mindre fisk på klassisk vertikal, og selvtilliden var tanket op igen, og troen på projektet var tilbage.

De to ekkoer smeltede sammen
Kursen blev sat ud over suppen igen, og pludselig have vi en god fisk i keglen. Jiggen blev sænket ned, og efter et stykke tid steg fisken op til jiggen. De to ekkoer smeltede sammen til ét på skærmen, mit hjerte sad helt oppe i halsen – og så skete der ikke mere…. Kongen (altså Jørgen Larsson) havde betonet, at man skulle have tålmodighed med ”vårgösen” og ikke bevæge jiggen ret meget, gerne bare holde den stille. Så det gjorde jeg. Holdt stangen stille og ventede, i hvad der føltes som en evighed – og så kom hugget. Så kontant som kun en større sandart kan gøre det.

Mads Lottrup Jyde

Bosiddende i Birkerød.

Uddannet biolog og arbejder som Natur- og Miljøkonsulent for NIRAS.

En milepæl for os begge
Modhugget sad perfekt, fighten var ultrakort – som den oftest er ved denne type fiskeri – og netningen sad i skabet. Jublen var enorm! Det lykkedes! Den fisk var en milepæl for både jeg selv og Rasmus, og fra det øjeblik var vi uigenkaldeligt hooked på denne type fiskeri.

Metoden revolutionerede sandartfiskeriet på den anden side af Sundet, og den revolutionerede også vores fiskeri. Antallet af 7+ sandarter, vi har landet, var aldrig blevet det samme, hvis vi var fortsat med de metoder, vi brugte før det forår i 2012.

Henrik Larsen // De sidste brikker i puslespillet

Det er lidt som at lægge et puslespil, hvor der mangler en brik eller to. Man kan egentligt godt se, hvad resultatet skal forestille, men man bliver aldrig helt færdig. Sådan er det også med fiskeriet efter sandarter. Bedst som man tror, at man er på rette vej, så mangler der alligevel en brik eller to. Med andre ord så er fiskeriet efter disse lunefulde rovfisk ekstremt udfordrende og på samme tid virkeligt forløsende, når det lykkes.

Jig i øjenhøjde
Mit eget sandartfiskeri foregår altid fra båd og med fuld opmærksomhed på ekkolodsskærmen, hvor jeg kan følge med i hver eneste reaktion fra sandarten, når den altså først er fundet, og jeg kan præsentere en jig i øjenhøjde på den.

Fiskeformen – pelagisk vertikalfiskeri – er dog ingen “mirakelkur”, og selvom man har ekkoloddet til hjælp, så vil man opleve utallige afvisninger, hvor sandarten ikke er interesseret i jiggen. Det gør i min optik blot fiskeriet endnu mere interessant, for så er man tvunget til at udfordre sig selv med agnvalg, præsentation og ikke mindst tålmodighed.

Henrik2 De milde aftener og lyse sommernætter indbyder til sandartfiskeri.

Henrik Larsen

Bosiddende ved Holbæk.

Arbejder som lærer.

Tilknyttet Fishing Zealand-projektet som B&U-koordinator.

Tilknyttet Purefishing.

Godt fiskeri i premiereugerne
I perioden umiddelbart efter premieren kan fiskeriet efter sandarter dog være rigtig godt. Efter gydeaktiviteterne skal sandarterne nemlig have genvundet huldet, og netop i dén periode vil sandarterne ofte være mindre kritiske i deres fødesøgning. Derfor er premierefiskeriet tit en periode, der kan være ekstra spændende for særligt nybegynderen, men så sandelig også for entusiasten, der bare elsker den ultimative udfordring fra den vampyrlignende rovfisk.

Henrik1 Med en ekstra krog monteret bagerst på jiggen – en såkaldt stingerkrog – kan du optimere dine muligheder for at kroge sandarten.

Brug for hele farveregisteret
Agnvalget udgøres som udgangspunkt af relativt slanke jigs på 18-22 centimeters længde, der monteres på et jighoved med en vægt på 20-25 gram. Grejkassens udvalg af farver skal helst rumme hele registret. Til tider er det særligt brunlige nuancer, der storhitter, når sandarterne har fokus rettet mod stimerne af hork.

I andre tilfælde er det en jig i farvekoder, der kan imitere skaller eller løjer. Endelig kan stærke farver i neongul eller chartreuse være en rigtig god ide at afprøve, hvis sandarterne skal tirres lidt ekstra til det forløsende hug.