Sygdom rammer vildlaks
En ukendt sygdom har ramt vildlaks i Norge, Sverige, Skotland, Irland og Danmark. Fanger du en laks med lignende sygdomstegn, er det vigtigt, at du sender fotodokumentation til DTU Aqua samt information om fangststed, tidspunkt og sygdomstegn.
Foto: DTU Aqua.
En hidtil ukendt sygdom har ramt vildlaks i både Norge, Sverige, Skotland, Irland og muligvis Danmark. DTU Aqua og kolleger fra bl.a. Norge arbejder på at finde ud af, om der er tale om samme sygdom i de forskellige lande. Fanger du en syg laks, er det derfor vigtigt, at du tager fotos af fisken samt afleverer en prøve fra fisken. Læs her hvordan.
De er dukket op i både Norge, Sverige, Skotland, Irland og muligvis i Danmark: Syge laks med markante sår og skader. I Norge er der allerede i mindst 8 elve fundet laks med sygdomstegn. I Danmark er der foreløbigt tale om ét muligt tilfælde i Gudenåen. Men hvorvidt der er tale om en smitsom sygdom er fortsat uvist. Og det er derfor også uvist, om der er tale om den samme sygdom på tværs af landene.
– I første omgang handler det om at få taget prøver af syge fisk og undersøge dem med forskellige mikrobiologiske metoder. Dermed håber vi på, at vi kan få en nærmere forståelse af situationen. Vi har endnu ikke overblik over problemets eventuelle omfang i Danmark, men vi tager naturligvis den slags sygdomsudviklinger særdeles alvorligt – især, når det viser sig, at der er lignende mulige sygdomsudbrud i andre lande, fortæller professor Niels Jørgen Olesen fra DTU Aquas Enhed for Fiske- og Skaldyrsygdomme til Fiskepleje.dk.
HVIS DU FANGER EN SYG LAKS
De syge laks, der ønskes analyseret, skal have de symptomer, der er vist på de to fotos øverst og nederst i denne artikel, og på de billeder, der er vist her og her.
Det er altså laks med helt særlige symptomer, som er i fokus og som er interessante at få diagnosticeret symptomerne er større rødmende områder på bug og hoved og store sår i hovedet.
Tag billeder af fisken - både hele fisk og nærbilleder og send til både Finn Sivebæk, fs@aqua.dtu.dk og Niels Jørgen Olesen, njol@aqua.dtu.dk med oplysninger om fangsted, tidspunkt, art, størrelse m.v.
Da man ikke kan diagnosticere ud fra billeder alene, er det vigtigt, at der også bliver indsendt materiale fra fiskene til laboratorieundersøgelse. Der er fire muligheder herfor:
1. Send hele fisken eller evt. kun hovedet ekspres og med kølelegemer til DTU-Aqua, Enhed for Fiskesygdomme, Henrik Dams Allé, Bygn 205B, 2800-Kgs. Lyngby att. Seniorrådgiver Tine Iburg med oplysninger om fangststed, tidspunkt, art, kontakt m.v.
Du kan også efter aftale aflevere fisken direkte til et af de følgende tre steder, hvor de nævnte personer kan udtage det korrekte materiale til videre undersøgelser:
2. DCV Randers, Danmarks Center for Vildlaks, Brusgårdsvej 15, 8960 Randers SØ, Tlf.: 86 44 72 98 v./ Adm. Direktør Gert Holdensgaard.
3. DCV Skjern, Ånumvej 163, 6900 Skjern, Tlf.: 97 35 49 28 v./ Fiskemester Søren Larsen.
4. DTU Aqua, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, Tlf.:35 88 31 00 v./ Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk.
OBS: Det er vigtigt, at fisken holdes på køl, men uden at den bliver frossen.
Spekulationer om svampeangreb
Der har indtil nu været spekuleret i, at laksene er ramt af en form for svampeinfektion, furunkulose. Der findes flere bakterier, der kan forårsage den slags svampeinfektioner, bl.a. Aeromonas salmonicida, som allerede er fundet på nogle af de sygdomsramte laks i Norge. Men professor ved Are Nylund ved Universitet i Bergen udtaler til det norske medie Jakt og Fiske, at bakterieinfektionerne kan være opstået i forlængelse af en anden sygdom eller infektion.
– Vi har fundet tre bakterier. Den ene, Aeromonas salmonicida, kan være af den undertype, som forårsager furunkulose. Vi tror imidlertid ikke, at laksen er ramt af det. Der er uanset hvad behov for yderligere undersøgelser, for at se om bakterien er af den mere aggressive salgs. Der er mange underarter, siger Are Nylund, professor ved Universitetet i Bergen, til Jakt & Fiske.
Udvis forsigtighed
Situationen kan vise sig at være alvorlig, hvis der er tale om en smitsom sygdom. Lystfiskere bør derfor allerede nu tage visse forholdsregler.
– Vi opfordrer ligesom DTU Aqua til, at man udviser forsigtighed. Det betyder bl.a., at man som anvist af Fødevarestyrelsen bør desinficere sit fiskeudstyr, når man skifter fra ét vandløb til et andet. Og hvis du kommer i kontakt med en syg laks eller eventuelt en syg havørred, er det afgørende at alt fiskeudstyr – både støvler, stang, hjul, liner, osv. – desinficeres, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Du kan læse om, hvordan du desinficerer dit grej her.
DTU Aqua oplyser, at reglerne for hjemtagning af laks fortsat er gældende, også selvom du fanger en laks med sygdomstegn. Er kvoten lukket, skal såvel raske som syge laks genudsættes.
De første syge laks blev fanget i Enningdalselven i Halden i det sydlige Norge. Siden er sygdommen blevet konstateret i 7 andre norske elve.
Foto: Arbeidernes Jeger- og Fiskerforening Halden.
