Nye shelters ved Brede Å

received_300928714161254.jpg De to nye shelters, grill og bord-bænkesæt indvies den 10. juni ved Brede Å Lystfiskerforenings klubhus. Alle er velkomne.

Brede Å Lystfiskerforening har opført to nye shelters ved Brede Å, så det nu er muligt at overnatte tæt på den smukke å, som er kendt for sit gode havørred- og laksefiskeri.

For at styrke foreningens aktiviteter omkring friluftliv og give lystfiskere fra nær og fjern mulighed for at overnatte ved Brede Å, har Brede Å Lystfiskerforening nu opført to nye shelters ved klubhuset, som ligger 50 meter fra åen.

Formanden for foreningen, Torben Hansen, fortæller, at de nye shelters er blevet mulige at opføre gennem midler fra Friluftsrådets Lokalforeningspulje. En pulje, som har til formål at styrke lokale foreningers arbejde med friluftsliv i hele landet. Der er fokus på initiativer, der fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen.

Udover de to nye shelters er der også blevet opstillet grillplads og bord-bænkesæt.

Indvielse og rejsegilde den 10. juni
Den nye lejrplads er offentlig tilgængelig for alle, og det samme gælder, når foreningen invitere alle interesserede til indvielse og rejsegilde mandag den 10. juni(2. Pinsedag) kl. 12.00 ved klubhuset, Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster. Her vil der blive serveret øl, vand og pølser fra den nye grill på pladsen.