Mød os på Fly Festival



DSCF5445-kopi.jpg

Den 2.-3. marts kan du møde Danmarks Sportsfiskerforbund på Danish Fly Festival og få et gratis eksemplar af årets første nummer af Sportsfiskeren.

Danish Fly Festival 2019

Lørdag den 2. marts kl. 10-18
Søndag den 3. marts kl. 10-16

Sted: KFUM-hallerne, Peder Tofts Vej 21, 6000 Kolding

Læs mere her

I weekenden den 2.-3. marts kan du møde Danmarks Sportsfiskerforbund på Danish Fly Festival i Kolding. Kom forbi vores stand, og få en snak med medlemmer af Forbundsbestyrelsen og repræsentanter fra sekretariatet.

Årets første nummer af Sportsfiskeren er på vej i trykken, og på Fly Festival kan du få et gratis eksemplar af magasinet, som i år har fået nye formater og et nyt og opdateret udtryk.

Vil du høre mere om, hvordan det er at være medlem af en sportsfiskerforening, kan du kigge forbi Kolding Sportsfiskerforening, som også har en stand på festivalen.

Fluekast, fluebinding og foredrag
På Fly Festival kan du desuden møde en række grejforhandlere, du kan opleve kasteinstruktører fra både ind- og udland ved den indendørs kastepool og lure nogle tricks af hos de 40 fluebindere fra Danmark og udlandet, der holder til på ’fluebinderøen’. Fly Festival er desuden rammen om DM i Fluebinding 2019, hvor 14 finalister deltager.

Weekenden igennem kan du høre foredragsholdere fortælle om deres fiskeri. Blandt andet fortæller Claus Eriksen om sine tre største fejl som kystfluefisker, og åmanden Bent Lauge Madsen holder et foredrag om 70 års jagt på åens hemmeligheder.

Se programmet for Danish Fly Festival her