Fiskeri fra ny mole i Frederikshavn

1.jpg Den nye havn med bedre plads til lystfiskere og dybt vand ved land med mulighed for bl.a. et godt torskefiskeri.

Frederikshavn Havn giver helt exceptionelt adgang til den nye nordmole to søndage i sommerperioden. På søndag d. 29. juli kl. 08-16 og igen søndag d. 12. august kl. 08-16 er det muligt at fiske fra både nordmolen og nordre molehoved. Der er plads til 125 lystfiskere, så det er først til mølle.

Havnen i Frederikshavn er under ombygning og udvidelse. Det har den været længe, og planen var den skulle være færdig nu. Det er den desværre ikke, så Frederikshavn Havn vil imødekomme den store interesse fra bl.a. lystfiskerne med to hele fiskedage den 29. juli (på søndag) og den 12. august.

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn er med i en arbejdsgruppen om indretning af havnen og går det som planlagt bliver der:

  • Platforme til at fiske fra
  • Bord- og bænksæt
  • Læskure
  • Affaldsstativer og renseplads
  • Toiletter
  • Mulighed for at cykle på molen

Tilmelding er nødvendig
Tilmelding skal ske til Annette Jensen på aje@pof.dk senest d. 26. juli 2018 og foregår efter først-til-mølle-princippet.

Ved tilmelding oplys venligst navn, telefonnummer og hvilken dato du ønsker at deltage. De tilmeldte deltagere mødes ved parkeringspladsen bag Sandholm 55 kl. 08.00, hvor der foretages registrering og gives ordens- og sikkerhedsinstrukser.

Adgangen til området lukkes kl. 08.15.