Aalestrup Open på skrump

_DSC0913.JPG Tre supervindere ved Aalestrup Open bandt sig samtidig til en finaleplads ved DM i fluebinding 2019. Fra venstre Kent Korgaard Hansen, Allan B. Pedersen og junior Emil Hjort Jørgensen.

Der er især i forårsmånederne en lang række fluebindings- og fiskekonkurrencer, kastetræf m.fl. landet over. Derfor bør initiativtagere til nye arrangementer se sig godt for, så de ikke tidsmæssigt overlapper eksisterende events og dermed af vanvare kommer til at konkurrere om deltagerne.

Resultatlisten

Geddeflue

1. Allan B. Pedersen, Klejtrup

2. Kenneth Nyholm, Aars

 

Kystflue

1. Allan B. Pedersen, Klejtrup

2. Kent Korgaard Hansen, Vebbestrup

3. Kenneth Nyholm, Aars

 

Nymfe

1. Kent Korgaard Hansen, Vebbestrup

2. Allan B. Pedersen, Klejtrup

 

Tørflue

1. Kent Korgaard Hansen, Vebbestrup

2. Poul-Erik Pedersen, Sorring

3. Emil Hjort Jørgensen, Silkeborg

 

Vådflue

1. Kent Korgaard Hansen, Vebbestrup

2. Reno Jensen, Aalestrup

3. Poul-Erik Pedersen, Sorring

 

Moderne lakseflue

1. Reno Jensen, Aalestrup

2. Dennis Jensen, Nørager

 

Junior

1. Emil Hjort Jørgensen

 

DM finalister

Allan B. Pedersen

Kent Korgaard Hansen

Emil Hjort Jørgensen (junior)

Deltagerantallet var skuffende lavt ved årets udgave af Aalestrup Open. Kun ni deltagere havde tilmeldt sig og de indlevere tilsammen kun en snes fluer. Det skønnes, at det er det laveste antal deltagere og fluer i det kvarte århundrede, den ellers så populære konkurrence har eksisteret.

Der er selvfølgelig en række forskellige grunde til, at en del af de faste deltagere fik forfald, såsom familiære mærkedage, arbejdsaftaler og den plagsomme influenza-epidemi, men hovedårsagen er formodentlig, at der uheldigvis var arrangeret en spændende fluebindings-workshop samme dag i samme region.

Denne overlapning skyldes ikke ond vilje, arrangørerne havde bare i skyndingen overset, at det nye arrangement tidsmæssigt kolliderede med gode, gamle Aalestrup Open. Og det skal selvfølgelig nævnes, at der allerede er fastsat en anden dato for workshoppen næste år, mens Aalestrup Open fortsætter som hidtil den første lørdag i marts.

Vi kan så blot håbe, at initiativtagere til nye fluebindingsseancer fremover tjekker datoerne for de eksisterende fluetræf grundigt – måske findes der endda en behjertet sjæl, som kan etablerede en oversigt over fluebindingskonkurrencer og –træf, f.eks. på Facebook.

Hvad Aalestrup Open savnede i kvantitet, var til gengæld tilgodeset i kvalitet, som var fuldt på højde med de foregående år.

En af de tre dommere, forfatteren Michael Jensen (aktuel med ny bog om ABU's Optic-fluer) konkluderede, at der kun var tale om få og små skønhedsfejl på de indleverede fluer.

Det bemærkes, at Kent Korsgaard Hansen fra Vebbestrup hjemtog tre førstepladser og en andenplads, og at Allan B Pedersen fra Klejtrup hentede to førstepladser og en andenplads, mens unge Emil Hjort Jørgensen, Silkeborg, der pt. er elev på Aalestrup Naturefterskole, foruden at blive vinder af juniorklassen også tog en tredjeplads i seniorklassen ”Tørfluer”. De tre skrappe fluebindere kvalificerede sig dermed samtidig til DM i fluebinding næste år.