Jagt og Fiskerimesse i Aars i weekenden

DSC_0605.JPG Juniorer fra Trend Å Lystfiskeriforening har egen stand, hvor interesserede unge kan prøve kræfter med fluebinding.

Ikke mindre end 80 stande fylder lørdag og søndag messecentret i Aars med et bredt udvalg af spændende og fristende tilbud, som dækker næsten ethvert behov blandt kræsne lystfiskere og jægere.

Mens metrologerne varsler grumt vintervejr, kan du få forårsfornemmelser indendørs den kommende weekend, når Messecenter Vesthimmerland i Cimbrerbyen Aars lukker dørene op til årets største Jagt- og Fiskerimesse i det jyske.

Messen afholdes hvert andet år, og blandt de 80 udstillere kan du opleve et bredt udsnit af både kommercielle- og hobbybetonede stande, herunder en håndfuld lokale lystfiskerforeninger, hundeklubber, knivmagere, falkonerer, en højskole og et par naturefterskoler, buejægere, naturplejere, et snapselaug og en lang række jagtforeninger - og der er selvfølgelig mulighed for at gøre en god handel.

Det foregår på Messevej 1, 9600 Aars både lørdag og søndag i tidsrummet kl. 10.00 - 16.00, og entreprisen er 60 kr. pr. person.

DSC_0623.JPG (1)
Per Johannsen, en af landets dygtigste blink- og wobler-magere, fremviste flotte eksempler på sine evne på sidste messe i 2016.