Foredrag om fluefiskeri rundt i hele verden

gerken.jpg René Gerken fortæller blandt andet om sit laksefiskeri ved arrangementet i Roskilde den 6. marts.

Når Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) inviterer til foredragsaften tirsdag den 6. marts kl. 19.00, er temaet fluefiskeri rundt i hele verden med René Gerken som den erfarne rejseleder.

René Gerken vil med film og billeder fortælle leevnde om sine egne rejser, rejser som rejseleder og som professionel guide. Han vil tage tilhørerne med til det tropiske fiskeri i Mexico, havørredfiskeriet i Argentina, striped bass-fisker på Cape Cod i USA, laksefiskeri i Alaska, steelheadfiskeri i Canada og videre til ørred/stalling og laksefiskeri i Europa. Disse destinationer er bare nogle af de steder, han vil fortælle om, og desuden vil han give et indblik i hverdagen for en professionel guide. René lever i dag af at arbejde med salg af fiskerejser, fiskegrej, foredragsvirksomhed, guidning og som underviser inden for fluekast.

Foredraget er åbent for alle, og prisen for at deltage er 75 kr. Der serveres ikke mad ved denne lejlighed, men der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Arrangementet finder sted på Restaurant Store Børs, der ligger på havnen i Roskilde.

gerken2.jpg
Tropisk fluefiskeri er også på menuen, når René Gerken holder foredrag.