DM i Fluekast – kun for nørder?

image005_web.jpg

DM i Fluekast er samlingspunkt for landets bedste fluekastere, men arrangementet er for alle, der gerne vil lære at kaste bedre og længere.

Lørdag d. 28 april afholdes DM i Fluekast 2018 ved arealet op til Almas Park & Fritid i Aalborg. Der dystes i to discipliner:

- Enhånds (#5 distance, 18g skydehoved og præcision)
- Tohånds (30g skydehoved og #9/10 helline)

Der vil på dagen være mulighed for at se og prøve det nyeste grej fra Vision og Zpey, og Almas Park & Fritid holder i dagens anledning længe åbent. Så kom forbi, og vær med til at gøre dagen til en fest sammen med landets bedste fluekastere – måske bliver du én af dem.

Ligesom ved tidligere DM-arrangementer kan deltagerne se frem til gode præmier, som vi er i gang med at hente hjem. Vi glæder os til at se dig plus familie og venner på dagen.

Praktisk info
Parkering ved Almas Park & Fritid, Gugvej 138, 9210 Aalborg.
Til kastebaner – følg broen til: Østerådalen boldbaner, Over Bækken 34, 9210 Aalborg SØ.