Flot "måler" til torskefestival på Øresund

torskefestival.jpg

Søndag d. 7. januar afholdte Fiskeringen og Sport Dres for 37. gang Torskefestival på Øresund. Dagen bød på mange og store torsk.

Søndag d. 7. januar afholdte Fiskeringen og Sport Dres for 37. gang Torskefestival på Øresund.

Tilmeldingen til de tre både startede 1. november og alle pladser var udsolgt allerede på første dag.

Efter mere end en måned uden at have set solen, skulle det vise sig at netop denne søndag tilbød sig med skyfri himmel og næsten ingen vind. Rygterne op til dagen ville vide, at fiskeriet ikke havde været let, men det skulle vise sig ikke at holde stik.

Allerede fra morgenstunden var der fint med fisk, dog de fleste i 2-3 kilos klassen. Da dagen var gået, var der indvejet over 170 fisk – mange af dem genudsat grundet den nuværende bag limit på 5 torsk.

Største fisk, på 12,7 kg, blev fanget af Henrik Jørgensen på Jaws.


Samlet vægt af tre fisk blev vundet af Morten Pedersen med 13,7 kg på Sværd.
Efterfulgt af Thomas med 12,7 kg på Jaws og Anders Rosendahl med 12,5 kg også på Jaws.

Alt i alt blev der uddelt 21 præmier med en værdi af ca. 36.000 kr.